Abstract
Den belgiske politiske filosof Chantal Mouffe har over flere årtier udarbejdet en model
for såkaldt radikalt demokrati. Hendes demokratiske model lægger vægt på konflikt,
affekt og konstruktionen af kollektive identiteter som bærende elementer i et levende
demokrati, og fungerer derved som et korrektiv til den eksisterende neoliberale orden. I denne artikel foretages en kritisk læsning af denne model ved at trække på begreber
hentet fra den argentinske filosof Ernesto Laclaus del af diskursteorien. Derigennem
problematiseres de underliggende mulighedsbetingelser som Mouffe baserer sin model på, hvilket fremadrettet kan danne grobund for yderligere radikaliseringer af det radikale demokrati.
for såkaldt radikalt demokrati. Hendes demokratiske model lægger vægt på konflikt,
affekt og konstruktionen af kollektive identiteter som bærende elementer i et levende
demokrati, og fungerer derved som et korrektiv til den eksisterende neoliberale orden. I denne artikel foretages en kritisk læsning af denne model ved at trække på begreber
hentet fra den argentinske filosof Ernesto Laclaus del af diskursteorien. Derigennem
problematiseres de underliggende mulighedsbetingelser som Mouffe baserer sin model på, hvilket fremadrettet kan danne grobund for yderligere radikaliseringer af det radikale demokrati.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Journal | Politik |
| Volume | 3 |
| Issue number | 20 |
| Pages (from-to) | 138-153 |
| Number of pages | 16 |
| ISSN | 1604-0058 |
| DOIs | |
| Publication status | Published - 3 Oct 2017 |