Hvad vi taler om, når vi taler om sømandskultur

Hvad vi taler om, når vi taler om sømandskultur

 

As the anthropologist uses the notion of culture to control his field experiences, those experiences will, in turn, come to control his notion of culture. He invents “a culture” for people, and they invent “culture” for him (Wagner 1981:11)

I følge Wagner opfindes kultur i mødet mellem etnograf og empiri og dermed i et spil mellem det det kendte og fremmede, hvorved det fremmed bliver gjort mere familiært, og det kendte samtidig mindre selvfølgeligt (ibid). ”Kultur” (og tilsvarende aktør-netværk) er da hverken noget etnografer, eller andre besidder, men er udstrækninger, som forestilles fra starten af etnografisk arbejde, hvorved de kontrollerer erfaringer, men også udbygges og omformes, derigennem.

I dette paper tager jeg udgangspunkt i en interessant begivenhed, som synes at bekræfte Wagners tese. Da jeg for første gang var på feltarbejde på fiskerikontrolskibet Vestkysten og stillede spørgsmål om, hvad maritim kultur er, til en række besætningsmedlemmer, var svaret ikke redegørende, men at jeg selv kunne finde ud af det, ved at se den danske folkekomedie Martha. Denne film fremstiller med vederhæftig nostalgi et frit og fordrukkent liv på en rustbunke af et skib, som eksisterer i opposition til bl.a. en moderne højteknologisk udvikling. Filmen er en kultfilm i sømandskredse, og således har den dannet ramme for events med flere hundrede deltagere i Svendborg. Den kan da ses som et punkt, hvorudfra forestillinger om sømandsidentitet, køn, klasse, teknologi kan ekspanderes eller skaleres og som udgangspunkt for at forestille sig, at man er del af et større et kulturelt netværk. Filmen er stereotypisk og forudsigelig, men indeholder imidlertid refleksive lag, der gør, at man ikke behøver at underkaste sig en bestemt identitet for at forestille sig, at denne sammenhæng eksisterer, men tværtimod ligger den op til at diskutere, hvad den består i. Dermed kan filmen cirkulere og fx bidrage til at holde live i ideer om Danmark som en søfartsnation.

Jeg vil i dette oplæg redegøre for nogle analogier, tematiske forbindelser og kontraster mellem filmen og livet på Vestkysten og reflektere over, hvorfor og hvorledes filmen kan benyttes til en løbende genopfindelse af sømandskultur.