Towards a design-oriented theory of computational artifacts in cooperative work practices

Datamatiske artefakter (‘computational artifacts’, ‘softwaremaskiner’) gennemtrænger efterhånden alle livssfærer, ikke blot i form af datamatiske versioner af gammelkendte redskaber (skrive- og tegneredskaber, regnemaskiner, musikafspillere osv.), men også og især i form af maskinel regulering af mellemmenneskelig interaktion: fra produktions-, logistik-, økonomi-, dokument- og projektstyring til kunderådgivning. Dette fænomen er ganske nyt.

Mennesker har i årtusinder udnyttet naturligt forekommende automatiske processer, dvs. kausale processer, der — under bestemte betingelser — uden menneskelig indgriben udspiller sig på en forudsigelig måde, til egne formål. Et eksempel er fremstilling og konservering af fødevarer vha. naturligt forekommende gæringsprocesser. I det 18. århundrede gik europæiske ingeniører skridtet videre og begyndte at konstruere kausale processer i form af kontrolsystemer til automatisk regulering af maskiner og maskinsystemer. Det nye er således ikke, at vi tilegner os eller konstruerer kausale processer, men at vi nu konstruerer kausale processer til regulering af mellemmenneskelig interaktion. Det nye er altså, at sociale regler (procedurer, konventioner, klassifikationsskemaer, notationer) delvis eksekveres maskinelt, og at social praksis således reguleres gennem maskinelle eller kausale processer.

På trods af den åbenlyse økonomiske og sociale betydning af maskinel regulering af mellemmenneskelig interaktion er fænomenet teoretisk underudviklet. Trods fremgangsrig forskning inden for discipliner som teoretisk datalogi, sociologi og kommunikationsteori har vi intet teoretisk fundament for at kunne forstå fænomenet. Vi mangler ganske enkelt begreber. Vi har dermed heller intet systematisk teoretisk grundlag for den videre udvikling af sådanne teknologier med henblik på deres inkorporering i organisatorisk praksis.

Som et svar på denne fundamentale udfordring har det foreslåede projekt til formål at bidrage til en systematisk og begrebsmæssigt afklaret teori om datamatiske artefakter i deres essentielle indplacering i organisatorisk praksis. Udviklingen af en sådan teori forudsætter interdisciplinær grundlagsforskning, og den planlagte forskning er derfor forankret i forskning inden for datamatisk procesmodellering, design-orienterede etnografiske studier af arbejdspraksis samt kommunikations- og medieteori og vil udvikle en fælles platform i form af en systematisk begrebsramme for datamatiske artefakter, især med henblik på koordination af professionelt arbejde.