Hjemmet under coronakrisen - og bagefter

"Bliv Hjemme!" Under coronarisen har hjemmet fået en nøglerolle, men det er også kommet under pres. Krisens lockdown har sat fokus på hjemmets funktioner, grænser, modstandskraft og sårbarhed. Med krisen har hjemmet fået nye opgaver, som understøttes af intensiverede digitale praksisser og tildels indlemmer dets private rum i en offentlig sfære som bl.a. hjemmeskole, arbejdsplads, fit- nesscenter og sted for religionsudøvelse. Hjemmets grænse forhandles yderligere, når smittepræ- ventiv tracking følger den enkelte borger ind bag hovedøren og sætter fokus på grænsedragningen mellem den enkeltes privatsfære og det fælles bedste. Samtidig betyder mindsket kontakt til skoler, arbejdspladser og sociale sammenhænge, at hjemmet lukker sig om sig selv og dem, der bor der. Med lockdown er hjemmet på godt og ondt blevet en mere hermetisk ramme om familier, parfor- hold og det enkelte menneskes liv og død.
Coronakrisen rummer perspektiver for fremtidens hjem, men den afdækker også dilemmaer ved- rørende tærsklen mellem hjem og samfund. Krisen rejser spørgsmål om, hvornår, hvordan og for hvem hjemmet er hhv. en tryg base, et multifunktionelt forvandlingsrum og et klaustrofobisk sted for ensomhed og overgreb.

Med HJEMMET UNDER CORONAKRISEN vil vi undersøge, hvad der sker med hjemmet som fysisk, digitaliseret, socialt og eksistentielt fundament, når det sættes under pres. Coronakrisen har frem- kaldt en nødvendig indsats inden for forskning fx i epidemiologi og vaccine samt makroperspekti- ver vedr. tillid mellem borger og stat og økonomisk vækst. Endnu mangler der videnskabeligt fokus på det sted, som mere end noget andet rummer og indrammer vores liv under corona: HJEMMET.