DR P1 Morgen 11.05.2023 07:05

Description

Godmorgen, klokken er 6:05. Velkommen til tre timers P1 morgen i studiet denne torsdag d. 11. maj. Maria Hollænder og Ole. De over 300 kræftpatienter fra Aarhus Universitetshospital, som ventede for længe på en operation, skal ikke forvente at kunne få erstatning. Sådan lyder det i dag fra Patienterstatningen. Overskridelsen af ventetider er i sig selv ikke nok. Hvis man vil have erstatning, så skal man som patient kunne dokumentere, at ens behandlingsforløb er blevet forværret. Og det forarger altså den holdning blandt andre farver. Det er den tidligere patient Pia Krogh, der har søgt om erstatning og i den grad mener, hun er blevet påvirket af den lange ventetid. Vi taler med hende om en god halv times tid. Aco pep iter duede i. Det her, det er Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi. Da han talte forleden til sit partis kongres, så talte han i en video fra hospitalet. Stemmen svigtede flere gange, og selv ikke lag på lag af sminke kunne skjule, at han i dag er en gammel og syg mand. Han er blevet 86 år. Han har været indlagt i mere end en måned på hospitalet, men mener stadig, at han har en rolle at spille i italiensk politik. Silvio Berlusconi om 1/2 times tid, men vi begynder på grænsen mellem Usa og Mexico. Ja, fordi i Usa har myndighederne siden coronapandemiens start for tre år siden haft mulighed for at afvise asylansøgere ved den amerikanske grænse med henvisning til risikoen for smittespredning. Men fra i dag, så er det ikke længere muligt. På Biden Regeringen ophæver i dag formelt det, der hedder artikel 42 der blev indført af tidligere præsident Donald Trump tilbage i 2020. Det er en beslutning, der forventes at skabe et gevaldigt pres på Usas sydlige grænse til Mexico, hvor mange migranter og asylansøgere forsøger at komme ind i landet. Og flere amerikanske grænsebyer har indført nødretstilstand i forventning om, at de kommer til at se store strømme af immigranter, når artikel 42 ophører i dag. Lillian Kat, Drs korrespondent i Usa, med os fra byen Elpasso i Texaco. Velkommen Lillian. Godmorgen til jer. Godmorgen godmorgen, jeg er artikel 42. Det er den der siger man kan blive afvist ved grænsen med henvisning til corona smitte. Men El Paso, det er jo en af de byer, hvor der har der er blevet indført nu. Nødretstilstand er af frygt for store migrationsstrømme. Immigrationsstrømme. Hvordan mærker man det i byen? Ja, som du siger, så som I siger, så ligger Aso simpelthen lige på grænsen til min. Man kan simpelthen kigge direkte ind på den 2. side gennem de her tremmer på det her jernhegn, der adskiller de to lande. Og man kan simpelt hen se, når man kører langs det, der hedder the Border Hiway, altså motorvejen langs grænsen, hvordan immigranter begyndte at stimle sammen. Og her i byen, der har man der har man allerede følt. Det, kan man så at sige, fordi her har man haft op mod 2000 migranter til at bo rundt omkring i gader og stræder, særligt omkring kirkerne, i håb om at få hjælp. Mange af dem er kommet over, mens den her titel 42 stadig eksisterede, men illegalt, og det har simpelthen ligne flygtningelejre med en stank af urin og det der har været værre. Og da jeg var på gaden i går, mødte grænsebetjente og immigrant politi pludselig talstærkt op og begyndte at gennemgå alle idpapirer, og immigranter blev derefter sendt af sted for at blive registreret, og de er nu væk. Hvor mange der er blevet sendt retur og hvor mange der måske et videre i asylsystemet, det står stadig uklart, men det er for at sige, at byen her allerede har fået en forsmag, og nu frygter man, hvor store strømme man taler om, når de for et døgn kommer til at se, at den her titel 42 forsvinder, og man kan direkte se, hvor mange håbefulde emigranter der står på den 2. side. Ja, hvad er det helt konkret, man frygter i Alpasto? Jamen man frygter jo dybest set, om man overhovedet har kapacitet til at tage sig af alle de her mennesker. Altså, der er i øjeblikket er man i gang med at åbne flere af det, man kalder processing sendes altså steder, hvor man kan registrere folk, der kommer og søger om asyl. Usas immigrationspolitik har i stor grad været bundet op på titel 42 her de seneste tre år. Som vi siger. Den blev indført under Trump. Biden overtog den og har beholdt den, hvilket også har medført skarp kritik fra venstrefløjen i Det Demokratiske Parti. Og den er altså blevet brugt mere end to komma t tt millioner gange, hvor siden den blev indført. Det har altså betydet, at grænsepoliti og immigrationsmyndigheder omgående har kunnet returnere immigranter og asylsøgere til enten Mexico eller de hjemlande, de kom fra. Og nu er spørgsmålet så, om man er klar til de strømme, der altså har søgt mod Usa, fordi de er blevet fortalt af menneskesmuglere. Nu åbner grænsen her. Mange er håbefulde og har heller ikke helt styr på, hvad det egentlig er for nogle regler, der kommer til at gælde. For bidenadministrationen har her frem mod Deadline forsøgt at indføre en lang række stramninger. Men en by som El Paso tænker jeg altså på grænsen mellem Mexico, og de må være vant til, at folk kommer og går. De må være vant til, der kommer folk over grænsen. Jeg ved, du har været godt rundt i gaderne og og tale med de lokale. Hvad siger de? Ja, de har været godt vant til at være en grænseby, men i tre år har der været, lad os sige en helt 2. situation på grund af den her titel 42 som under coronapandemien betød, at der kom langt færre immigranter ind over grænsen. Og under Trump tiden med de restriktioner man indførte, så var der også færre immigranter der fik adgang til Usa. Men mange har har set præsidentskiftet i her i landet og nogle af de meldinger, som Biden kom med under valgkampen, som om der var et skifte på vej her i lande. Det er ikke det, der er virkeligheden, fordi der kommer til at være en lang række stramninger, Bidenadministrationen har forsøgt at indføre. For eksempel at migranter, der nu rejser op gennem Mellemamerika, de skal have forsøgt at søge asyl i et andet land, som de passerer et afslag inden de ankommer til Usa og kan søge om asyl her. Man er ved at prøve at åbne det man kalder en slags centre rundt omkring i Latinamerika, hvor folk så skal møde op og forsøge om de har at se om de har flygtningestatus eller kan familie sammenføring for at forhindre de søger mod grænsen. Der er indført en app, en asyl app om du vil, som folk altså skal bruge for at prøve at anmode om et møde ved grænsen. Men mange af de her ting er der masser af migranter der ikke ved. De står bare klar over på den 2. side og håber på at nu er tæt på den amerikanske. Og linjen, det lyder jo lidt også som om de godt de i virkeligheden er lidt tættere på. Altså, hvad er det for et signal, præsident Joe Biden Biden prøver at sende med at ophæve den her regel nu her tre år efter. Man kan sige, administrationen er jo dybest set tvunget til at ophæve den, fordi at coronapandemien ikke længere bliver set som en samfundskritisk sygdom, og det har den været bundet op på den her titel 42. Så hvad Trump indførte, har en lang række gjort det nemmere for Biosstationer og prøve at holde styr på grænsen. Men billeder, vi har set det sidste stykke tid, især dronebillederne, der viser, hvor hvor mange migranter der sidder og venter i de mexikanske grænsebyer, og med forventning om, at nu blive alt forandret. Det politisk kan være politisk kviksand for Biden. Det kommer meget til, og det kommer til at betyde, hvordan administrationen kan håndtere her i de kommende dage. Og Biden har selv været ude at melde ud, at Usa skal være klar til citat kaotiske tilstande ved grænsen i den kommende tid. Men lige nu prøver man at sende digitale kampagner ud på smartphones på spansk, hvor der simpelthen står grænsen, er ikke en. Vær opmærksom på de og de regler gælder. For eksempel, hvis du i legalt forsøger at trænge ind i Usa, når den her regel ophører, så bliver du altså ikke bare sendt tilbage. Ja, så kan du risikere at blive forbudt at rejse ind i Usa de næste fem år, hvis du ikke lever op til kravene og alligevel forsøger at trænge ind. Så alle de her budskaber forsøger man altså at få ud, men det bliver svært, fordi der er misinformation på den 2. side, og mange kender simpelthen ikke. Fortalte Lillan Kretz: tak for det. Felt: Drs korrespondent i Usa, altså med os fra Texas fra grænsebyen El Paso 6:13. Og så skal vi til E sport herhjemme, fordi E sport blev for få år siden spået til at få en lige så stor medlemstilslutning, som fodbold har i dag. Og det gik også fremad for sporten inden og under corona. Ja, men nu er det. Nu er det knækket på en måde, kan man sige. På bare to år har e sport klubberne mistet 1/4 af sine medlemmer. Ifølge administrerende direktør for Esport, Danmark, Rico Corneliussen, skyldes tendensen, at de unge i højere grad foretrækker at sidde hjemme foran computeren og spille Counter Strike og Fefe i stedet for at deltage i foreningslivet. Det er selvfølgelig et problem, når man gerne vil tilskynde, at vi at vi mødes og og ser hinanden i øjnene, i hvert fald når vi ikke er på serveren. Det er nemt og bekvemmeligt ikke at skulle bevæge sig ned i en forening, og der skal vi jo sørge for, at foreningernes tilbud har noget, som du ikke kan få derhjemme. Og det handler jo rigtig meget om eksempelvis hvis man spiller mod hinanden, at man møder op fysisk, at man deltager i vent, at man selv afholder events for og og tilbyde en en et alternativ til at sidde hjemme og. Rune Christian Lunddal Nielsen: Godmorgen til dig. Mor, Du er psykolog og lektor ved Ituniversitetet i København. Hvad er din forklaring på, at tilslutningen til E sport daler, når nu den var spået til at blive lige så stor som fodbold? Altså, på nuværende tidspunkt kan vi jo kun gætte om, hvad der foregår, men jeg tror, der er en del af det, der foregår, er også, at den eksplosive interesse måske også har været udtryk for, at der også har været lidt modefænomen i det, og at at vi nu ser en mere hvad skal man sige, normal tilslutning. Og derudover kan man jo heller ikke afvise, at pandemien også har spillet en rolle, altså at folk simpelthen har været tvunget til at sidde så meget derhjemme, at at de har fundet ud af, at der også er andre ting, de gerne vil, end de har spillet computerspil. Fordi der var jo et kæmpe hip omkring det, og hvem kender efterhånden ikke Astralis, selvom man ikke selv spiller? Men altså, hvad er det e sporten ikke kan i dag? Altså, Eller man kan også spørge, hvad skal gøre det mere attraktivt igen? Man kan sige, at at når vi kigger på, hvad er det, der motiverer folk til at spille computerspil, så er det det her med konkurrenceelementerne. Ikke for alles vedkommende det dominerende, vel? Der er rigtig mange, som gerne vil spille computerspil for at hygge sig med sine venner. Ikke nødvendigvis for at møde op og have en træner, som har en en træningsplan, og som gerne vil snakke kostråd og søvn og alt muligt andet. Men når vi ser andre sportsgrene, så er der jo også masser, der spiller håndbold. Ikke nødvendigvis for at vinde en kamp og så videre, men bare for at være med. Altså direktøren for esport, Danmark, Rico Corneliussen. Han siger, at nedgangen i tilslutningen er udtryk for, at de unge ikke vil deltage i foreningslivet. Hvorfor vil præcis e sports aktive unge ikke det? Det tror jeg da også helt klart nogle af dem vil, men der er jo ingen tvivl om, at med esport, så er der jo muligheden for at blive hjemme. Det er der ikke på samme måde med med fodbold og håndbold. Så det handler simpelthen ikke om et foreningsliv, som du ser det. Altså, det ved jeg. Det kan jeg selvfølgelig ikke udtale mig om, om det handler om det ene og det andet, men mange altså noget af af hvad hedder det? Forklaringen kan jo selvfølgelig også godt være, at den her pludselige og voldsomme vækst i e sport gør jo også, at der ikke har været tid til og udvikle samme form for infrastruktur og træneruddannelser og og alt det vi ellers ser i fodboldklubber, askelubber og så videre. Altså for hold. Altså prøv og ordet hvad mener du med infrastruktur? Jamen sådan rent organisatorisk. Altså der kan jo hvis der når der kommer et nyt computerspil, så kan der jo være e sport inden for det allerede inden for en måned eller 1/2 år, ikke? Men men men det betyder jo ikke, at der nødvendigvis også står en masse trænere, som er klar til at tage mod unge mennesker. Så netop fordi Me sport kan opstå så pludseligt og kan forsvinde så pludselig igen, så er der måske også andre udfordringer i forhold til og og og stå klar med med en decideret klub og en trænerstab og alt hvad der ellers skal til i sådan en forening. Så det lyder lidt som om du siger, der er i virkeligheden brug for lidt mere tid til at få etableret det med at der er kommer nok træner og at det bliver organiseret bedre. Ja, og så så er der jo også det den udfordring, at mange af de her spil, eller stort alle de her spil er jo kommercielle produkter, som der er nogen, der ejer, og som der er nogen, der kan ændre fuldstændig fra dag til dag, ikke? Så når der kommer en ny opdatering til et spil, så kan det jo ændre alvorligt i spillet. Plus at i spil som for eksempel FIFA, som er enormt populær her i Danmark, der er der også den forretningsmodel t man hele tiden forsøger og sælge digitale kort til spillere, og der kan man jo på en helt 2. måde end traditionel sport simpelthen gå i død i den forretningsmodel som blev lagt for dagen og er rent personlig erfaring kan da sige, at man kan blive utrolig irriteret over, at man skal købe det nyeste FIFA hvert eneste år, og at man så også i løbet af året kan føle sig tvunget til og bruge penge på at sidde og købe de her kortpakker, som rent faktisk er en fordel inde i spillet, ikke? Altså forestil dig at du går til fodbold, og at der hele tiden bliver udgivet nye støvler, og at du har svært ved at følge med, hvis ikke du har de nyeste støvler. Ikke? Så her er der også noget man kan. Man kan gå død i e sport, som som vi ikke kender fra andre. Rune Christian Lunddal Nielsen, psykolog og lektor ved It Universitetet i København. Tak fordi du var med her. Selv tak! Som er kl. 6:19. Maria, lad os tage et hurtigt kig på nogle af avisforsiderne sådan en torsdag du står. Hvad har du der Politiken, jeg står med? Politiken, hvor man på forsiden kan se, at der er en strid i gang imellem Grønland og det australske mineselskab, ender de Transitions Minerals, som risikerer at blive en bombe intet mindre under Grønlands økonomi, som kan påføre de omkring 57.000 indbyggere i landet en gigantisk milliardregning. Og det er altså en regning, som vi måske også herhjemme, altså du og jeg, Ole, kan komme til at betale over skatten. Striden handler om, at den grønlandske regering at sundheds og miljømæssige årsager har stoppet et stort anlagt mineprojekt ved et bjergplateau i det sydlige Grønland ved navn Kvanefjeld, og det mener selskabet bag projektet er et brud på gældende regler, regler. Så hvad ser striden altså nu ved? En dansk voldgift kan blive overført til domstolene, og og selskabet har opgjort et erstatningskrav på cirka 15 milliarder kroner, som svarer til mere end tre års bloktilskud fra Danmark til Grønland, Og det er ikke afgjort, om det er Grønland eller Danmark, eller hvordan man i det hele taget fordeler det eventuelle erstatningskrav, så det kan altså ende hos de danske andeskatteydere. Berlingske skriver på forsiden, at Børns Vilkår, Red Barnet og tænketanken Justits siger, at bande indgreb undergraver kriminel lavalder. De tre organisationer er ude med en hård kritik af Ungdomskriminalitetsnævnet, der siden 2019 har skulle forhindre kriminelle grupper i at rekruttere børn og unge. Ifølge en ny rapport taler meget for, at det reelt har sænket den kriminelle lavalder helt ned til 10 år, da nævnet ikke, da nævnet kan uddele sanktioner til mindreårige, der så ikke kan anke afgørelserne. Det er altså Berlingske, der har historien i dag. De skriver, at at at. Johanne Smidt Nielsen, der var generalsekretær hos Red Barnet, siger, at en en tiårig er ikke kriminel og skal ikke opleve og blive set som en en kriminel. Reglerne er sådan, at hvis et barn i alderen 10 til 17 år begår en alvorlig kriminel handling, kan barnet henvises til det her nævn, og i så fald skal nævnet, der består af en dommer, en repræsentant for politiet og en repræsentant for kommunen, afgøre barnets skæbne, og afgørelsen kan bestå af e. Men der kan være sådan straks sanktion, det kan være frivilligt arbejde, for eksempel et forbedringsforløb og og ellers så kan der også være sådan en en Et længerevarende forløb for eksempel indebære en anbringe en institution, fritidsaktiviteter, sociale foranstaltninger, og det er kun de mest indgribende afgørelser som tvangsanbringelse, der kan. Så det vil sige, man er bange for, at retsgarantierne bliver sat ud af spil. Ja, man får simpelthen bare den her dom. Sådan er det kammerat og det her vi besluttede. Peter Homeldgaard, justitsministeren. Han siger, det er en grundlæggende misforståelse, at den kriminelle lavalder skulle skulle være sænkede. Formålet er ikke at straffe børnene, men at styrke indsatsen markant, så børn og unge bringes ud af kriminalitet gennem en tidligere og mere mærkbar indsats, lyder det fra ministeren. Der er altså ikke tale om en dom, siger han. Der vil være påklistret dem påklistret. Vi slutter med en lidt mere harmløs historie, vil jeg sige i Jyllandsposten inde i Kultursektionen, som handler om, hvad det egentlig betyder, og vi sender kærlige eller venlige hilsner. Nu kan du jo lige overveje, hvad du selv gør, når du sender mails afsted. Og da en sprogforsker fra Aarhus Universitet, Tina Thode Hovgaard, som har lavet en undersøgelse, som sammen med to andre forskere fra Dansk Sprognævn om hvordan vi bruger hilsner i mails, især slut hilsenen, der viser det sig, at kvinder er meget tilbøjelig til at skrive kh altså kærlig hilsen. Men netop kærlig hilsen har fået nogle, har nogle chefer blev begyndt at droppe, fordi det leder tanken lidt for meget hen på kærlighed eller ved et kært forhold. Og det vil man ikke i disse tider, i hvert fald som chef. Til gengæld, så er der det helt generelt, kan man sige, står der i artiklen her blandt mænd oftere tilbøjelighed til at skrive med venlig hilsen eller bare mvh du ved som forkortelse. Og så er der også så er der den der med, at man bare skriver du ved, hilsen Ole Brink foreksempel. Nu kan jeg skrive jeg bare to skråstreger. Ja, og ved du hvad? Fuldstændigt. Ja, og ved du hvad? Fuldstændig. Det er faktisk meget passivt aggressivt ifølge den her artikel og den her undersøgelse, at det både passivt og aggressivt. Artikel og den her undersøgelse pass det. Så ved jeg, så ved man da hvad man er, nemlig det er meget rart og er de kan anbefale. Bedste hilsner. Ja nemlig det er meget rart, og vi. Ja, bortset fra at i forkortelsen Bh virker det ene. Det bruger jeg heller ikke. Jeg så det godt. Jeg bruger ordene. Super og det er vist meget i i tråd med hvad mænd i den alder gør. Fred med det. Psykiske diagnoser som for eksempel Adhd bør ikke altid stå i vejen for, at unge mænd kan blive værnepligtige. Sådan lød det i går fra Socialdemokratiets forsvarsordfører, Simon Simon Kollo. Det kan ikke være rigtigt, at vi i en tid, hvor vi i øvrigt oplever flere og flere får en diagnose, måske også flere end de fik diagnosen førhen, selvom de måske havde den ledelse, der hedder Adhd. Den fik bare ikke navnet dengang. At at vi så vender dem i døren og siger, at man er ikke velkommen i Forsvaret. Jeg synes, vi er nødt til og opdatere de helbredskriterier, der gælder for at komme ind som værnepligtige i Forsvaret. Tal fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse viser, at syv og 6:30 50 % af dem, der var til session i 1. halvår af 2.022 blev erklæret uegnede. Forklaringen på det stigende tal antal uegnede mænd er blandt andet ifølge Berlingske, der skrev om tallene i går, at et stigende antal unge får psykiske diagnoser som angst, Adhd og depression. Det er i hvert fald Forsvarets egen vurdering af sagen. Ja, Lucas Lundø, Godmorgen. Godmorgen. Du er 25 år, Du har Adhd, Du har været landsformand og folketingskandidat for Radikale Ungdom, Radikale Venstre. Ja, så har du været på session. Eller det er det, der hedder forsvars dag, hedder det jo nu. Der blev du valgt fra. Nej. Jeg var hvordan, men hvad skete der? Jeg fik slet ikke lov til at møde op. Altså jeg fik et brev inden, hvor der stod, at de havde på forhånd erklæret mig uegnet, fordi at jeg havde Adhd og det og det undrede mig meget. Jeg hørte også i orienteringen i går, så havde I et interview med rekrutteringschefen i Forsvaret, der sagde, at man måtte jo møde op og så lavede en eller 2. form for individuel vurdering. Men det passer simpelthen ikke. Jeg blev afvist på forhånd. Jeg kender rigtig mange andre, der blev afvist på forhånd. Jeg har selv fuldstændig droppet alle tanker om at tage en officeruddannelse i Forsvaret, fordi det er jo lidt som at få en spand kontant i hovedet og få at vide, at eller kunne se, at forsvaret har så lidt forståelse for det enkelte menneske. De tror, at både ordblindhed, laktoseintolerance og Adhd er diskvalificerende, og det er vigtigt for mig, inden vi dykker helt ned i den her også virkelig, virkelig stor og sige, at det med at blive afvist i forsvaret, fordi du Adhd er jo bare en ting, man bliver udsat for, når du har Adhd i Danmark. Du får heller ikke den rigtige hjælp i folkeskolen. Du skal kæmpe for at få den rigtige hjælp i kommunen. Jeg har selv haft en halvandet år lang sag kørende mod Københavns Kommune, og du får heller ikke den rigtige hjælp på arbejdsmarkedet. Så hvis man tager det her med, så viser forsvaret bare endnu en gang, at det offentlige Danmark og den offentlige sektor vi har i dag, og det det velfærdssamfund vi har, der er kun plads til en til person, og den type person har desværre ikke Adhd. Hvad skete der eg? Der er jo så en grund til, at Forsvaret gør, som de gør, siger de. De skriver i deres helbredskrav, at på trods af at man som person oplever sig selv som helt velfungerende, så viser forskning, at en tidligere psykiatrisk problematik øger risikoen for psykisk efterreaktion efter indsættelse i kriser og katastrofeindsatser. Og og nu nævnte du lige vores gode kolleger på orientering i går. Her var Jesper Lynge med chef i chef for Center for Rekruttering og Karriere i Forsvarsministerietspersonale styrelse. Han sagde sådan her i stedet for. Vi kommer til at tage nogen ind, som måske kan få en fysisk skade af at være i forsvaret eller få en psykisk reaktion, som måske ikke er er helt tilsigtet, og det er derfor. Ikke kan gennemføre deres mastiks eløb, så vil vi hellere på nuværende tidspunkt gå med livrem og seler. Skal man ikke sige det sådan nu kan, at forsvaret med de her krav i virkeligheden forsøger at beskytte for eksempel dig mod senere eftervirkninger? Nej. Det: Det ville jeg faktisk ikke sige. Jeg synes forsvaret med de her krav viser, at de overhovedet ikke har sat sig ind i, hvad det vil sige at have en diagnose. Det er en meget, meget gammeldags måde at se på, at det at have en diagnose, det er rigtigt. Der er nogle mennesker med Adhd, der sikkert er er særligt sensitive, men der er jo også mennesker, ikke har Adhd, der er særligt sensitive. Der er også mennesker med ordblindhed, der kan have andre udfordringer. Der er også mennesker, der har ordblindhed, der ikke har andre udfordringer. Min udfordring er ikke, at man laver en individuel vurdering. Jeg synes, det er fair nok, hvis jeg var kommet til station, og så har de også sagt det. Det passer sgu ikke, makker, det ved jeg også. Rigtigmange, der har været værnepligtige, får heller ikke lov til at fortsætte i forsvaret. Det, der er udfordringen for mig her, er, at man ikke laver en individuel vurdering. Det synes jeg både er meget gammeldags, men også faktisk gør, at man ikke ser det enkelte menneske, og jeg forstår simpelthen ikke, når vi står i en situation, hvor der er krig i Europa, at man så afviser folk uden konkret medicinsk belæg. Altså, man kunne jo også høre forsvaret afviste også folk, der havde for store bryster og laktoseintolerance. Altså, det virker jo ikke helt som om, at det objektive kriterier, det virker lidt som noget der grebet ud af den blå luft, eller man lige har fundet på til lejligheden. Du synes du er bliver diskrimineret, det synes jeg, Jeg synes det er diskrimination, ja og det synes jeg, at det er fordi, at man ikke ser på det enkelte menneske. Altså jeg synes det er fair nok at sige, at der kan være nogle udfordringer man har af at have en diagnose, der gør, at man ikke kan være i forsvaret. Men men det er ikke ensbetydende med, at man skal skære alle over en kam, og det er også derfor, jeg skrev et debatindlæg om Adhd i Politiken i går. For mig handler det her om, vi skal have et samfund, hvor der er plads til alle, hvor man ser det enkelte menneske. Og jeg ved også for de mennesker, jeg kender, der har været i hæren, der har Adhd, at det faktisk er et sted, rigtig mange trives. Man trives i rammen, trives, når man er på. Faktisk er det sådan: Hvis du har meget på spil, når du har Adhd, så giver jeg andre ekstra dopamin. Der var en, der skrev i et indlæg i Politiken engang om at han havde været mine ruder. Det var det nemmeste for ham i hele verden, fordi han havde et for de enten så døde han, eller så fandt han den der mine der. Det synes jeg er rimelig god arbejdskraft. Rimelig gode soldater, som vi lige nu går i glip af fordi. Og en lille smule kynisk i forhold til eget liv og helbred. Han var jo glad, for det skal de jo siges ikke at? Altså ja, men tager tager du medicin hver dag? Ja, det gør jeg, og det skal du have. Og hvis du ikke tager det, og det er også et argumenterne kan sige, hvis man har Adhd, så skal man have medicin hver dag, og kommer man ud på en mission, så kan det være, man er i en situation, hvor man ikke kan få den medicin, og det er ikke godt, der står. Der er jo også folk der bor briller. Altså, vi siger jo ikke folk, at ikke kan ikke komme i hæren, hvis de har glemt deres kontakt den, vel? Men det er jo også et hensyn til dine medsoldater, kan man sige ikke? Altså hvis man pludselig ikke får sin medicin, så kan det være man reagerer på det, og det kan gå i. Hvad der er bange for at der ville ske? Altså tror du, at hvis man har Adhd ikke tager sig medicin, så begynder man bare at skyde over det hele med sin riffel. Eller hvad? Altså, det er jo også de her fordomme, vi bliver nødt til at gøre op med. Jeg jeg tror ikke. Altså jeg tror godt man selvfølgelig klarer man det bedre, når man er medicineret, og man er en ramme m. Pilleglas fylder næsten ingenting. Medicinen er meget sikker, så det ser slet ikke som en udfordring. Og jeg tror heller ikke ens medsoldater kommer til at opleve det som særlig problematisk, hvis man er udsendt. Og hvis de gør det, så passer man måske bare ikke en i hæren. Og det er fair nok med et individuelt spørgsmål. Det har ikke noget med Adhd det nogensinde gør. Så så du ser den her grundholdning hos Forsvaret som en holdning, der står på en bund af fordomme. Ja, der skal brydes, og det oplever man i hele det offentlige Danmark. Det skal siges: Det er ikke kun en kritik mod forsvaret, det er også en kritik af folkeskolen. Det er også en kritik af hele Pprsystemet og hele psykiatrien. Og jeg synes jo faktisk, at vi skylder. Ja, der var en tidligere pensioneret kommunal psykolog i Politiken, der skrev, at vi skal undskylde for diagnoser. Der synes jeg faktisk, at vi snart står i en situation, hvor vi skal undskylde til alle dem, der har diagnoser, som vi i dag svigter. Og det gælder både i forsvaret og det gælder også i folkeskolen, og det gælder også i psykiatrien Lund. Tak for besøget. Tak for det. Lukas Lund, altså, der har Adhd, har været landsformand hos Radikale Ungdom, folketingskandidat hos Radikale Venstre og en mand, der overhovedet ikke blev inviteret ind til stationen til Forsvarets Dag på grund af den diagnose. Nina Høgsberg er i studiet. Klokken er nemlig blevet et enkelt min. Over 6:30. Det er tid til et overblik. Mange af de tarmkræftpatienter, der har ventet for længe på en operation på Aarhus Universitets Hospital, vil nok få svært ved at få erstatning, selvom de blev ssvigtet af sundhedsvæsnet. Den melding kommer Patienterstatningen nu med. Over 300 patienter har sidste år i år ventet ud over de to uger, som loven giver krav på, og en rapport fra Kammeradvokaten slår fast, at hospital ulovligt tilsidesatte patienternes rettigheder. Men det giver ikke i sig selv ret til erstatning, siger vicedirektør i Patienterstatningen, Martin Eriksen. Det er fordi, at. Dækningen går ikke på lovbruddet. Lovbruddet er en forudsætning for erstatning. Erstatningen går alene på, hvilke helbredsmæssige konsekvenser det har for patienten. Det er for nemt at stjæle cykler og sælge dem videre, mener forsikringsselskabernes Brancheforening. Sidste år blev der anmeldt over 46.000 cykeltyverier 23 % flere end året før. Derfor bør der laves et ejerregister over cykler, og stelnummersystemet gøres digitalt med Qrkoder, siger underdirektør i Forsikringer Pension, Per Holm Steffensen. Så vil det også være forholdsvis let for politiet i forbindelse med andre typer af kampagner, for eksempel lygte kampagner, af scanne en Krkode og finde ud af, om den der kører på cyklen også er den, der ejer dem. Ved den amerikanskmexicanske grænse er der frygt for, at man bliver overrendt af migranter. Om lidt til midnat udløber artikel 42 som i tre år har gjort, at de amerikanske myndigheder har kunnet afvise asylansøgere med henvisning til coronasmitte, og migranter er begyndt at stimle sammen med grænsen, siger Usakorrespondent Lillan Gerolf Krat. Mange, jeg har talt med her i byen, frygter, hvad der kommer til at ske, og hvor store strømme af mennesker vi taler om. Myndighederne. De vurderer lige nu, at op mod 135.000 migranter venter langs grænsen på den mexicanske side i håbet om at kunne søge asyl. Sol i det meste af landet. I de vestlige egne bliver det først i eftermiddag mellem 1520 grader. Ole Brink og Maria Holland er i kigger nærmere på den private russiske Her Wagner gruppe. Det gør vi Ja, fordi den privatejede russiske hær, som du nævner Wagner Gruppen, rykker sig tættere og tættere på at blive stemplet som en terrorgruppe. Tirsdag stemte et enigt fransk parlament for en resolution, der opfordrer Eu til formelt at betegne Wagner Gruppen som en terrororganisation. Ja, på den måde lægger Frankrig altså pres på Eu for at optage Wagner på terrorlisten. Men om det kommer til at ske, det er svært at spå om. Sådan lød det fra dig, Karen Filippa Larsen. Godmorgen. Du forsker i Wagner Gruppen ved Dansk Institut for Internationale Studier. Lad os lige først få på plads: Vil et terrorstempel fra Eu sætte en stopper for Wagner Gruppens mulighed for at føre krig i Ukraine? Og Karen, jeg tror lige, jeg kan høre allerede nu, at du skal tættere på din mikrofon. Ja, okay, Er det bedre? Ja. Vil tage stempler sætte en stopper for Wagner gruppen. Nej, altså, jeg vil sige, jeg tror, jeg tror ikke umiddelbart, at det vil få nogen konsekvenser for Wagner gruppens muligheder for at kæmpe på slagmarken i Ukraine. Altså, jeg tror, jeg vil ikke forvente at se nogle forandringer på slagmarken baseret på det her. Men det er jo klart, at det sender et meget stærkt signal om, at man tager skarp afstand fra gruppens handlinger, Og det gælder ikke bare i Ukraine, det gælder også rundt omkring i verden. Og man vil jo sende et signal til ukrainske politikere, den ukrainske befolkning om, at vi ved, hvad I skal stå igennem i den her krig, og vi, vi stiller jer på jeres side. Og ud over det her signal, hvad får man så ud af i Eu at få Wagner gruppen på terrorlisten? Jamen altså, som sagt, så sender det det her signal. Men jeg tror også, at nogle af de ting, man man vil skulle diskutere i Eu, det er det er blandt andet også konsekvenserne for Eus udenrigspolitik, for det og designere. Den her gruppe end en terrororganisation kan godt få konsekvenser for Eus muligheder for at samarbejde med lande, der samarbejder med Wagner. Og det kan være lande, vi egentlig gerne vil være til stede i, blandt andet nogle afrikanske lande, og Eu kan være interesserede i at være til stede i de her lande, fordi det er lande, som oplever humanitære kriser, som vi gerne vil hjælpe eller assistere lande i og at løse. Både fordi det er humanitære kriser, vi gerne vil vil assistere med, men selvfølgelig også i, at hvis de her kriser de ikke håndteres, så vil det formentlig kunne skabe et øget migrationspres både i nærområderne til de her lande, men også mod Eu. Og det er jo noget, vi ved, der betyder meget for for politikerne i Eu. Så på den måde tror jeg, at det er nogle af de konsekvenser, man vil blive nødt til at diskutere, hvis man skal tage det her, eller hvis hvornår man tager det her op på et Eu plan. Ja, fordi blandt andet så har Den Centralafrikanske Republik regering et officielt samarbejde med Wagner Gruppen. Så hvad er det for et dilemma Eu står over for i forhold til om Wagnergruppen så skal på terrorlisten eller ej? Jamen det er jo præcis det her, det det. Det er jo præcis det her, jeg nævner i forhold til, hvis man så gerne vil være til stede i Den Centralafrikanske Republik og og assistere med blandt andet humanitære indsats, hvordan stiller en en interdiction af Wagner gruppen så Eu? Både i forhold til hvad er det for et signal, man faktisk sender til de afrikanske lande? Hvad for et signal vil man sende til Den Centralafrikanske Republik? Og også i forhold til Eus egne retningslinjer. Hvad kan man faktisk gøre? Og omvendt, man man ønsker jo heller ikke at sende flere penge ned i lommerne på Wagner gruppen, vel? Det kan man vel forhindre med og få dem på terrorlisten. Ja lige præcis. Det er blandt andet en af de ting som som der bliver muligt, det bliver ulovliggjort for alle i Eu og og finansiere Wagnergruppen og også selvfølgelig naturligvis og og kæmpe med med Wagner gruppen, hvis den kommer på den her liste. Hvorfor er det netop Frankrig, som vil have Wagnergruppen på terrorlisten? Det er dem, der tager initiativet nu. Ja, altså, det er jo selvfølgelig noget, man er nødt til at spekulere lidt i, men man kan i hvert fald forestille sig, at det også kan have lidt med Frankrigs indsatser i Afrika og gøre for Frankrig, at det europæiske land, der har den største og mest tydelige konflikt med Wagner i Afrika, Wagner har formået og skubbe Frankrig ud af nogle ellers sådan traditionelt meget etablerede franske partnerlande. Det har vi blandt andet set i I i Mali og senest også i Kina Fassoog Rusland. Og Wagners informationskampagner i Afrika er meget sådan antifranske, så det det kunne måske være en grund til, at at Franki i hvert fald er særligt optaget af det her. Og hvordan vurderer du? Det ser ud til det her forslag fra Frankrig, at hvordan vil opbakningen være i de øvrige Eulande? Er der nogen, der vil sætte sig på bagbenene? Det synes jeg på nuværende tidspunkt er svært at vurdere. Men men man skal huske, at det er en bevægelse i den her retning. Altså vi har ligesom set andre kalde på samme type i hvert fald. Diskussion i Eu og Usa var ude allerede i januar og kalde gruppen sådan en en transnational. Hvad hedder det kriminal organisation? Så på den måde er det en bevægelse som er i gang. Så jeg synes det er virkelig svært at spå om, hvad det vil ende med. Men men jeg jeg kunne sagtens forestille mig, at der ville komme diskussioner omkring det her i Eu. Karen Filippa Larsen, altså forsker i Wagnergruppen ved Dansk Institut for Internationale Studier. Tak fordi du var med her. Selv tak, og Frankrig er altså ikke den eneste part, som presser på for at få Wagner gruppen på terrorlisten. Allerede tilbage i november sidste år opfordrede Euparlamentet til at få gruppen på listen, men i sidste ende er det på Eu eller i Eu. Rådet, som består af ministrene, der repræsenterer nationalstaterne, afgør, hvorvidt gruppen skal optages på listen. 6:40 Vi skal til Italien, hvor tidligere italienske premierminister Silvio Berlusconi her i weekend holdt sin 1. tale til offentligheden, efter han var blevet indlagt på hospitalet for en måneds tid siden. 86 årige Berlusconi var ramt af lungebetændelse af akut lungebetændelse, og den kom oven i en række andre kroniske lidelser, blandt andet leukæmi. Men nu var Berlusconi altså nogenlunde på højkant igen. Han var stadigvæk på hospitalet, men frisk nok til at kunne holde en cirka 20 minutter lang videotale til sine partimedlemmer i For Italia i forbindelse med partiets årlige kongres. Ac: Oppe i Tue Ken her jeg, jeg her, ja. For for 1. gang i en måned i skjorte og jakke for nætter siden, vågnede jeg pludselig her på hospitalet med et spørgsmål i mit hoved, som jeg ikke kunne lade være med at tænke på. Hvorfor er jeg her? Hvad laver jeg her? Hvad kæmper jeg for? Her ved siden af mig stod min mart også med samme spørgsmål som mig: Hvorfor er vi her? Hun fortalte mig: vi er her, fordi du har arbejdet så hårdt, måske for hårdt. I arbejder hårdt for at redde vores demokrati, vores frihed. Sådan nogenlunde lød det altså fra Sivberluskoni med sådan en lidt rusten stemme og et tykt lag af sminke i ansigtet. Alberte Bove Rud. Phd studerende på Dansk Institut for Internationale Studier med fokus på italiensk politik. Hvad siger det Alberte om Berlusconi, at han på den måde stiller sig frem og holder den her 20 minutters tale til partiets kongres? Det det siger noget om, at han simpelthen nægter at gå på pension eller for den sags skyld at lægge sig i graven. Altså, han er 86 år, og han har et meget, meget skrantende helbred, også er der forlydender om. Altså dårligere end vi i offentligheden for at se. Og alligevel så nægter han ligesom at forlade de politiske rampelys han har. Han har en en et et stadigt behov for at være med til at definere den politiske agenda. Og så har han nok også et behov for at definere sit eget eftermæle, altså i løbet af de sidste mange mange år, så har Berlusconi være n torgritaiensk politik og har i manges øjne gjort en dårlig figur Han har. Han har ikke gjort noget godt for italiensk politik, er der mange der mener i Italien, men det vil han altså til til til sidste blodsdråbe gerne kæmpe for at ændre på, og har i de seneste mange år gjort sit for at forsøge at relancere sig som sådan en midtersøgende statsmand, som man som som man har al mulig grund til at ære og. Så selvom han ligger der, gammel og sø, så har han et behov for hvad skal vi sige at fortælle sin historie og måske ændre det billede, der er tegnet af ham i Italien. Så hvilke? Hvilke reaktioner har der været på på den her video? Jamen der har jo, der har hun der. Det deler sig formentlig i de to lejre, kan man sige, som det typisk deler sig i, når det kommer til Berlusconi. Det vil sige, der er en stor italiensk offentlighed, og efterhånden nok også et et et stort flertal, som som synes enten at han er latterlig, eller at han er for meget, eller en eller 2. kombination af begge to, altså at han at at at hans tid har været, og at han bør trække sig tilbage, og han på mange måder jo også lidt ligner en tegneseriefigur, altså det italienske statstv. Raiuno dde de de viste den her videotale, samtidig med at de viste kong Charles kroning i Storbritannien og kom ligesom til at bytte rundt på titlerne, så det fremstod som om det ene var det andet. Og på den måde er der mange, der har moret sig lidt over den her optræden fra Berlusconi, at han ligesom endnu en gang kommer til at fremstå lidt som en som en tegneseriefigur, som som en terikatur på en italiensk politiker. Og samtidig så er det altså også et bagland både i hans eget parti, men også i det hele taget på den italienske højrefløj, hvor man respekterer hvad Berlusconi han har gjort, og hvor man betragter sig som hans politiske arvinger, og de ser på den her tale som som som en landsfader, der taler til dem. Hvis han dør. Det gør han sikkert nok på et eller andet tidspunkt. Det er der en risiko for. I hvert fald hvis Berlusconi han dør. Altså hvor efter det så partiet fortsat Italo, der har jo har været i 30 år, har det fyldt godt i italiensk politik, og men han har også været et one man show langt hen ad vejen. Ja, og det er nok også en af en af grundene, som er lidt mere ædle, og som ikke bare handler om Berlusconis eget ego, til hvorfor han stadigvæk optræder i politik og på den måde optræder over for sine partimedlemmer. Der er ikke nogen kronprins, der er ikke nogen arvinger. Partiet vil så stå faderløst. Det er meget, meget svært at sige, hvad der vil ske, altså om der lige pludselig i i altså ved kongens død, om der så vil opstå en eller 2., en eller 2. naturlig arving. Men lige nu og se er der ikke nogen dem, der kan samle partiet, og slet ikke nogen, der kan gøre det på samme måde som Berlusconi har gjort det i hvert fald så han så han står også i en situation, hvor han med det ene ben i graven, sådan må vi næsten opfatte det, stadigvæk forsøger at holde fast på det her parti, som han etablerede for snart mange år siden. Og det kan få store konsekvenser, hvis hvis de ikke lykkes ham på en eller 2. måde at få skrevet et testamente, fordi det er en vanlig ting italiensk politik, at at der der, at rotterne ligesom kan flygte fra det nede fra, fra skibet der er ved at gå ned i det øjeblik de begynder at gå dårligt. Så hvis lige pludselig partiet falder St. Avis lige pludselig at Berlusconi er væk af den ene eller den 2. grund og man dør, eller om man bliver for syg, så er det ikke sikkert at de her parlamentarikere, de har samme loyalitet over for partiet. Og partiet er jo et regeringsparti, så det kan lige pludselig begynde at ændre fuldstændig på stabiliteten, ikke bare i partiet, men sådan set også i hele regeringskoalitionen i Italien. Sådan lød det fra Albertebo Vi Rude. Tak for det. Phd studerende på Dis med fokus på italiensk politik. Og vi skal tilbage til Danmark og til sagen om de 313 kræftpatienter, der har ventet for længe på en livsvigtig operation på mave og tarmkirurgisk afsnit på Aarhus Universitetshospital. De skal ikke forvente patienterne, at de får et økonomisk plaster på såret gennem Patienterstatningen. Nej, det budskab kommer nu fra Patienterstatningen, efter myndigheden den seneste måneds tid har modtaget ansøgninger fra patienter, der er berørt af kræftskandalen på Aarhus Universitetshospital. Ifølge loven havde patienterne krav på at blive opereret inden for to uger, men Dr har afsløret, hvordan hospitalet vægtede blandt andet hensynet til økonomi over patienternes operationer. Godmorgen Martin Eriksen. God morgen, Du er vicedirektør hos Patientforsikringen. Over 300 kræftpatienter er blevet opereret senere end det, loven foreskriver. Men langt fra alle skal forvente at få erstatning, siger I i en pressemeddelelse i dag. Hvordan hænger det sammen? Det her, det er syge kræftpatienter, der er blevet forsinket deres behandlingsforløb på Århus Universitetshospital. Nogle af dem er endda meget syge. Kræften har spredt sig til bughulen hos nogle af patienterne. Men det, der er vores budskab overordnet, det er, at hvis vi kan give erstatning inden for lovens rammer, så gør vi det. Men det er ikke alle, der kan få erstatning, for der er to betingelser, der skal være opfyldt. Den ene betingelse, det er, at der skal være sket en fejl, og det er der formentlig, som vi kan se i pressen i en del af de her sager. Og ud over det, så skal fejlene have haft betydning for deres helbred. Det skal altså have haft en helbredsmæssig konsekvens for patienten. Det forhold, at der er sket et lovbrud alene, er ikke nok til at give. I har i alt indtil nu modtaget klage eller erstatningskrav fra 22 berørte patienter, når I har modtaget så få indtil videre. Kan I så på nogen måde gå ud og sige, at mange vil få svært ved at få erstatning? Vi vi har jo set sager, der ligner det her før forsinkelse i kræftpatienters udredning og forsinke kræftpatienters behandling. Det har vi sager med også fra andre dele af landet. Så vi har erfaring med det her. Og når vi holder det op mod lovreglerne, så må man sige, at for nogle patienter har det ikke haft betydning for deres helbredsmuligheder, for deres behandling. For andre har det. Den her gruppe er meget forskellige. Men du siger der skal være sket en fejl. Hvad er en fejl? Men men grundlæggende skal der være givet en behandling eller en rådgivning til de her patienter, som er i strid med det, vi kalder for specialiststandard, og det vil sige, at der er nogen, der skal have handlet på en 2. måde end det de burde have nede i de her sager. Så det er den 1. betingelse så. Og det er der jo, og det er der jo i de her sager. Der er sket fejlagtig rådgivning. Der er noget, de her patienter ikke har fået at vide. De fik ikke at vide, at de faktisk kunne få behandling i udlandet. Det er vel en fejl. Det er det jeg enig med dig i. Hvis det er det, der er situationen, og det er det for nogle af patienterne, det ved vi fra de oplysninger, der er givet fra regionen, jamen så er der tale om misinformation af patienterne, og så er den betingelse opfyldt, det der så og. Og lægger de så ikke allerede på den flade der? I hvert fald, at for de patienters vedkommende, der er der en erstatning klar. Nej, det gør det nemlig ikke, fordi det det det jeg kalder, at det er ikke et økonomisk plaster på såret det her sådan. Der er ikke den automatik, fordi der er begået en fejl, så man også berettiget til erstatning. Men vi ved jo fra Drs dækning af sagen altså, at der er patienter, som er blevet forsøgt opererede, men da man åbnede åbnede dem, kunne man se, det var for sent. Så der er jo den slags erstatninger er vel uomtvistelige. Vi går ind i de enkelte sager, når vi har modtaget dem. Når vi har oplyst sagerne, så går vi ind og ser på, hvilken betydning har det haft for patientens helbredelsesmulighedder det her? Og har kræftsygdommen udviklet sig i den her periode, hvor patienter har måttet vente ud over de de maksimale ventetider, jamen så vil de kunne få erstatning for det. Og ved vi ikke Allerede fordi man havde en frist på to uger til at operere og den frist blive overskredet, så er der sket en forværring af sygdommen. Det kan man ikke sige med sikkerhed, og det skal være en forværring af en en vis betydning. Så det skal være en en forværring, så man kan sige, at den har den næste tidsciknifikant betydning har det. Betydning af det. Undskyld, Hvilken form for forværring skal der være sket? Jamen der skal vi skal være sket en forværring af patientens muligheder for at blive opereret. Det skal være fordi operationen er blevet mere vanskelig eller måske slet ikke kan gennemføres. Og det ved vi jo at. Og det ved vi jo at at det er sket i en række sager, ikke? Vi ved, at det er sket i en række sager. Man har lukket patienterne op. Det vis det vi ikke, og de må jo så kunnet. Og de må jo så kunne få erstatning i hvert fald. Det, vi ikke ved, er, hvornår den her forværring er. Den her forværring skal være sket i den forsinkelsesperiode, der ligger ud over de 14 dage, og det er det, vi vil gå ind og få vores læger til at vurdere. Og det er det, vi vil gå ind og få vores læger til at vurdere. Jamen det, hvordan skal man nogensinde som patient kunne dokumentere det? Man skal ikke dokumentere noget som patient. Det er Patienterstatningen, der oplyser de her sager, og vi indhenter alle de oplysninger, der er både fra det sygehus, der har sendt patienten til Aarhus, hvis det ikke er en, patienter oprindeligt stammer fra Århus, og så indhenter vi alle de oplysninger, der ligger fra Århus, og det vil sige, det er scanningsbilleder. Det er oplysninger fra den kikkertundersøgelse, der er lavet hos de fleste af de her patienter, og så det fra det operative indgreb, hvor man går ind og lukker patienten op. Så de undersøgelser, de sammenholder vi, og så er det i vores forventning, at vi for de her patienter kan se, hvornår at deres sygdom blev udviklet i den her forsinkelsesperiode. Hvorfor er det det? Det er alt sammen teknik, det her, altså det her. Det er vores læger, der går ind og vurderer det. Det ikke en juridisk vurdering, men hvorfor har det været vigtigt for jer at nå? Hvorfor han da mm? Men hvorfor har det været vigtigt for jer at gå ud med den her pressemeddelelse i dag? Det er vigtigt for os at gå med en pressemeddelelse, som som har tre tre punkter, og det ene det er, at vi siger: jamen, det er ikke alle, der får erstatning. Dem, der kan få erstatning, og dem, vi kan give erstatning inden for lovens rammer, de får erstatning. Ja, men hvorfor er det vigtigt at gå ud med en pressemeddelelse om det, for det ved man jo egentlig godt, det du siger der. Jamen det jeg ikke det. Det er jeg helt sikker på, at ikke alle ved, fordi der har været så meget information i de her sager i pressen, og noget information har handlet om deres erstatningsmuligheder. Noget af den information har ikke været korrekt. Vi synes, vi skylder den her patientgruppe. Det er patienter, der har svigtet i vores sundhedsvæsen. Vi skylder dem med en klar information om, hvilke muligheder har de for erstatning, Men er der ikke. Vi har forsøgt med den her pressemeddelelse. Men er der ikke. Er der ikke en risiko for, at I med den her pressemeddelelse på en eller 2. måde lægger låg på nogen, som ellers ville søge erstatning? Vores ønske er bestemt ikke at lægge låg på nogen. Vores ønske er t sige til de her patienter, Det har vi også sagt i pressemeddelelsen, at de behøver ikke at vente på, at de bliver informeret fra regionen. De kan søge, hvis de er i tvivl, og de er velkommen til at søge med det samme. Så vores ønske er bestemt ikke afskrække nogen fra at søge erstatning. Tværtimod. Vores ønske er at sige til de her patienter sø, og så undersøger vi mulighederne, og vi vil under alle omstændigheder kunne give jer en afklaring. Det er ikke sikkert den fører til erstatning, men vi vil kunne give jer en afklaring. Men alligevel, Martin Eriksen, hvorfor så gå ud med en pressemeddelelse om, at man måske skal forvente ikke at få erstatning? Det er vigtigt, at de her patienter ikke får nogen falske forventninger om en meget stor erstatning. Nogle af dem vil kunne få en erstatning. Nogle af dem vil kunne få en stor erstatning, andre vil ikke kunne få. Men de skal ikke sidde med en forventning om og få meget stor erstatning. Hvorfor ikke? Der er folk, der i forvejen har svigtet i sundhedssystemet. Vi skal ikke svigte dem i erstatningssystemet også. Men hvorfor lægge låg på deres forventninger? Det er jo ikke afklaret endnu, som du selv siger. Vi ønsker ikke at lægge lås på nogens forventninger. Vi ønsker at justere deres forventninger efter den lovgivning, der er, og den lovgivning, vi har mulighed for at tilkende erstatning efter. Martin Eriksen, vicedirektør hos Patientforsikringen. Tak fordi du var med her. Godmorgen! 30 % af danskerne benytter ikke eller kun sjældent de kulturelle tilbud, der findes rundt om i landet. Det vil sige, tre ud af 10 aldrig går på biblioteket, på museum, til koncerter eller i teatret. Det viser en ny kulturpolitisk redegørelse, som kulturminister Jakob Engelschmidt i dag afleverer til Folketingets partier. Michele Steen Hansen, vice bestyrelsesleder i organisationen Dansk Kulturliv. Godmorgen godmorgen. I repræsenterer mere end 1100 kulturinstitutioner. Det er tre museer, festivaler, spillesteder, orkestre og biblioteker og så videre og så videre. Næsten hver 3. af os bruger ikke jeres tilbud, kalder jeg det bare. Hvordan har du det med det? Ja, som kulturministeren skriver i dag, så giver det anledning til lidt røde ører. Det gør det selvfølgelig for kulturlivet. Specielt når nu vi ved, hvad hvad kultur betyder. Både for det enkelte menneske, for hele samfundet. Altså den her lyst til at deltage i fællesskabet, møde hinanden, hvor kunsten også perspektiverer vores syn på måske hinanden, og hvordan verden skal udvikle sig. Hvilken form for rød ører er det? Det er da det er da. Det er da ærgerligt, at der ikke er flere, vi får ind og deltager i kulturen, i fællesskabet, og det vel også det, der ligger og og og derfor vi faktisk også er glade for, at der nu endelig kommer en kultur litisk redegørelse, at vi inviterede med ind af kulturministeren til at være med til at udforme den, fordi vi har en fælles udfordring. Hvis nu, at det er, som der står i regeringsgrundlaget, at kulturen kan være med til at løse de store samfundsmæssige kriser, altså trivselsklimakrisen, så handler det jo om at få flere til. Være med til det. Og det virkelig interessante spørgsmål her er vel, hvorfor det ikke er lykkedes jer at tiltrække flere? Altså hvorfor 1/3, næsten 1/3 af os alle sammen fravælger kulturinstitutionerne. Hvad? Hvad er din forklaring på det? Jamen, jeg tror. Og det her er måske også starten på, at vi tænker kulturer meget mere på tværs. At at vi skal være vedkommende for det enkelte menneske. Så er det ikke så vigtigt, om det er den ene eller den 2. sektor. Hvis vi bruger et eksempel som for eksempel idrætten, så ved vi alle sammen idræt og sundt. Vi ved, det er så sundt. Så vi har skrevet ind i en folkeskolelov, at børn skal bevæge sig 1/2 time om dagen. Hvis nu vi havde den samme erkendelse af kultur, at det der med at blive bevægede også var vigtigt for det enkelte menneske, for samfundet, så skrev vi måske også det i folkeskoleloven. Så brugt noget mere tid på det kreative, det musiske, kreative, det at få børn til at øve sig i livet ved teateret i stedet for at være på instereller tik tok og se andre gøre det eller fordybe sig. Men så lige ikke engang til Michelle. Hvorfor? Altså, hvorfor lykkes det ikke at få fat i flere? Men det er jo ikke os som sådan. Det er jo os alle sammen. Der er nogle kulturpolitiske strukturer, der gør, at vi ser det meget sektoropdelt, og det er jo der, vi skal gå på tværs af sektorer. Er: Ja, det er jo jer og institutionerne, der ikke lykkes at lokke flere til Jama. Hvorfor? Hvorfor er der ikke er flere? Der bliver lokket, hvis hvis man kun ser det som at sælge billetter, og det er jo typisk der, at vi måler på det. Hvis nu vi så det som noget lidt bredere i at deltage, og det ikke kun er antallet af solgte billetter. Danske Regioner kom med et oplæg til en folkesundhedsove handlede om noget af det, I også har talt om her i morges i morges, at hvordan undgår vi altså hospitalerne skal fungere, Men hvordan undgår vi, at folk har behov for det? Hvordan undgår vi, at unge har behov for at komme til psykiater? Der er det måske, at kulturen kan spille ind, hvis nu vi har fået de unge til at læse bogen eller øve sig i det her liv. Og der er det jo, at vi også skal have politikerne til at tænke på tværs af en folkeskolelov, en sundhedslov i, at kulturen også har en betydning ud over sig selv ud over den solgte ballet m. En begyndende sætning, og så fortsætter du den Jo, i kulturlivet er vi for dårlige til. Til at inddrage os selv, når det handler om at få alle mennesker til at leve livet. Inddrage os selv. Kulturen. Den der den der betydning af, at at kultur kan være med til at rykke dig som menneske. Hvordan skal den længe? Hvordan skal den enkelte dansker opleve det? Få den erkendelse: Jamen, det skal de ved at deltage. Og det er jo der, at vi for at blive i sætningen, at vi er for dårlige alle sammen til at få folk ind i og deltage. Men, men, det er jo ikke kun det at købe billetten, det bliver jeg nødt til at understrege. Kulturministeren siger også, at vi er en kulturnation, og at den kulturpolitiske produktion faktisk er større end landbrugs og skovproduktion i Danmark, altså værdien af det. Men værdien lægger jo ud over det, og det er den erkendelse, I ved at nå frem til. Prøv lige en gang til. I kulturlivet, altså blandt kulturinstitutionerne, er vi for dårlige til at. Vi er også for dårlige til og tænke på tværs. Vi er for dårlige til at være vedkommende for alle mennesker. Hvorfor er det? Hvorfor er det sådan? Jeg tror, vi har nogle støttestrukturer, og vi har vi, vi. Vi har nogle økonomiske incitamenter, som gør, at vi ikke tænker mere på tværs. At vi ikke det som vedkommende for det enkelte menneske, men at vi tænker: nu skal vi lave det gode teaterstykke, eller nu skal vi sælge den gode bog. Men, men, men, at det måske i virkeligheden handler om, hvad er vigtigt for det enkelte menneske, hvis vi skal have flere til at deltage i e i fællesskabet eller den demokratiske samtale, For den er jo også truet. Og hvis det skal ændres, hvad skal så ske? Så skal vi også have politikerne og ikke kun kulturpolitikerne, men alle politikere til og og være med til at understøtte nogle strukturer, der for os allesammen til og tænke mere tværgående og og sørge for at vi får kulturen ind i mange andre politikområder end. Michele Steen Hansen: Tak for besøget, vice bestyrelsesleder i organisationen Dansk Kulturliv, der altså repræsenterer mere end 1100 kulturinstitutioner. Det er teater, museer, festivaler, spillesteder, orkestre, biblioteker og så videre og så videre. Og lidt senere her i P1 morgen taler vi med kulturminister Jakob Ingeld Smith om den her kulturpolitiske redegørelse den 1. i 25 år. Og således er det blevet tid til en radioavis med Nina Høgsberg kl. 7. De tarmkræftpatienter, der har ventet for længe på en operation på Aarhus Universitetshospital, kan få svært ved at få erstatning. Sådan lyder meldingen fra Patienterstatningen. Over 300 patienter i år sidste år måtte vente længere end de to uger, som de ifølge loven max skal vente, og Kammeradvokaten har slået fast, at Aarhus Universitetshospital systematisk og bevidst overtrådte patienternes rettigheder. Men det, at loven er blevet brudt, giver ikke i sig selv ret til erstatning, siger vicedirektør i Patienterstatningen, Martin Eriksen. Erstatningen går alene på hvilke helbredsmæssige konsekvenser det har haft for patienten, så derfor så er lovbrud ikke i sig selv det vi erstatter. Det er en betingelse for at man kan få erstatning, men hvis det skal have haft en konsekvens for patientens overlevelsesmuligheder for de behandlingsmuligheder man har haft for patientens. Indtil videre har 22 patienter søgt erstatning. En af dem er Pia Krogh, der tror, at kræften har spredt sig, fordi hun måtte vente for længe på en operation. Og hun forstår ikke, hvorfor det kan være svært for nogen at få erstatning. Det virker fuldstændig vægt. Vanvittig, fordi jeg synes måske egentlig, man som patient har rigeligt andet at kæmpe med. Altså de fejl, der er blevet gjort. Dem skal patienterne erstattes for. Efter flere år med et faldende antal cykeltyverier er der igen flere, der får stjålet deres cykel. Sidste år blev over 46.000 stjålet. Det er 8.700 flere end året før og en stigning på 23 %, viser tal fra Danmarks Statistik. Nu skal vi møde en, der mistede sin cykel og så opdagede, at den var sat til salg. Det er virkelig løgn det her. Der er en hel mage til min. Josephine Riis fra Århus fik stjålet sin cykel i det indre Århus en mandag eftermiddag. Nogle dage efter leder hun efter en nys. De forhandler brugte cykler. Jeg kigger på deres instagram side, og jeg kan se at tre dage efter min cykel er blevet stjålet, der er der et billede der bliver lagt op af en cykel hen man til mine. Josefine Riis tager ned i butikken for at finde ud af, om det er hendes cykel. Så jeg går derned og spørger, om jeg må prøvekøre den og cykler rundt om hjørnet, og vi vender cyklen om, og hele standnummeret passer, bortset fra det sidste ciffer, som ligner det er blevet manipuleret med. Hun tilkalder politiet, som slår fast, at det sidste tal i stelnummeret er manipuleret. Et tretal er lavet om til et ottetal. Cyklen af Josefines forsikringsbranchen og Cyklistforbundet vil gøre det sværere at sætte cykler og se dem videre. De vil indføre et digitalt stelnummersystem med koder, et ejerregister over alle cykler og give politiet bemyndigelse til at tekstlnummer, selv om der ikke er mistanke om en lovovertrædelse. Underdirektør i Forsikring og Pension, Per Holm Stefensen, tror, det vil hjælpe. Når man får et ejerregister over cykler, så vil det også være forholdsvis let for politiet i forbindelse med andre typer af kampagner, for eksempel lygte kampagner, af scanne en kr. Kode og finde ud af om den der kører på cyklen også er den der ejer dem. Det var Rasmus Thykjær Linderoth, der stod for indslaget. Mange unge vil gerne kvitte cigaretten eller snusposen, men der er ikke meget hjælp at hente hos kommunernes afvænningstilbud. Det viser en ny rapport fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, der har undersøgt de kommunale erfaringer med nikotin toprådgivning til unge. Selvom kommunerne gerne vil, er det svært for dem at hjælpe de unge, siger Sofie K. Rasmussen, der står bag undersøgelsen. De har ikke ressourcerne. De er i tvivl om alle de her nye Nipotinprodukter, og hvordan de bedst kan rådgive de unge, som er lidt nogle andre end de voksne storrygere. Sekstenårige Andrea Skou Kvium, der går på Gudenådalens Efterskole, har aldrig hørt om kommunale stopkurser eller rådgivning. Til gengæld har skolen hjulpet hende i gang. Så starter de ud med at købe sådan noget nikotin cygummi som en start, og så skal man selv købe det, og så går man op. Så lægger man nikotin cygummi oppe på lærerværelset, og så så når man har brug for det, sådan når man har trangen til sådan mus, så går man så op og tager et sygen. Så spørger man, tager et tyggegummi. 11 % af de 15 til niogtyveårige bruger mindst et røgfrit nikotinprodukt som snus. Myndighederne i Usa frygter, at op mod 150.000 migranter vil forsøge at krydse grænsen fra Mexico de kommende dage. Man kan simpelthen se, når man kører langs det, der hedder the Border Highway, altså motorvejen langs grænsen, hvordan immigranter begyndte at stimle sammen. Fortæller Drs korrespondent Lillian Gerolf Kratz fra grænsebyen El Paso i Texas. Om få timer udløber artikel 42 efter at de amerikanske myndigheder i tre år har kunne afvise asylansøgere med henvisning til coronasmitte. Usas immigrationspolitik har i stor grad været bundet op på titel 42 her de seneste tre år, og den er altså blevet brugt mere end 2,8 millioner gange, hvor siden den blev indført. Det har altså betydet, at grænsepoliti og immigrationsmyndigheder omgående har kunnet returnere immigranter og asylsøgere til enten Mexico eller de hjemlande, de kom fra. Til gengæld betyder ny lov, at migranter ikke har ret til asyl i Usa, hvis de har rejst gennem andre lande uden at søge asyl der. I det meste af landet tørvejr og sol, men først fra i eftermiddag i de vestlige egne, hvor det er lige nu skyet med lidt regn. Det bliver mellem 1520 grader og svag til jævn, svag til frisk vind omkring g. Vi har endnu et par timers P1 morgen til gode. Velkommen indenfor. Det er Ole Brink og Maria Hollænder i studiet. Og i denne time, vi går ind i her, ser vi blandt andet på, hvad det betyder for Sas fremtid, at Eu Domstolen i går slog fast, at hjælpepakker til SAS var ulovlige. Det var en fejl, da Eukommissionen gav grønt lys for den svenske og danske stats støttepakke til luftfartsselskabet Sas i begyndelsen af coronapandemien, siger altså Eu Domstolen. Ja, så havde jo ligesom andre luftfartsselskaber brug for kapital, da der under coronapandemien blev indført rejserestriktioner over det meste af verden. Her kom den danske og den svenske stat så Ss til undsætning med et kapitalindskud på omkring 1.000.000.000 euro, altså omkring 7,5 milliarder kroner. Eu Kommissionen vurderede dengang, at det var okay, men så klagede flyselskabet Ryanair, og Eu Domstolen har så vurderet nu, at det ikke var i orden. Vi taler med Jacob Pedersen, aktieanalysechef og luftfartsanalytiker hos Sydbank, klokken lidt i otte. Her til morgen kigger vi også på e sporten. Der er jo også både til at blive lige så populære som fodbold. Så er der sket de seneste par år lidt af et knæk i medlemstallene. På bare to år har klubberne mistet 1/4 af medlemmerne, samtidig med at markedet for computerspil vokser og vokser. Men man kan ikke bare købe nogle computere og bede de unge komme i gang med at spille og så tro, at man kan fastholde dem i esporten. Det siger grundlæggeren af Fredericia e Sport, Peter Bæk, der modsat andre klubber og uddannelsesinstitutioner oplever et stigende en stigende interesse for esporten. Vi taler med ham 20 minutter. Men lad os begynde i Gaza. Et israelsk angreb tidligere her torsdag morgen har kostet en fra ledelsen i den militante gruppe Islamisk Jihad og en 2. person livet, og ifølge nyhedsbureauet Reuters har både det israelske militær og Islamisk Jihad bekræftet de her drab. Angrebet fandt sted ved, at et krigsfly angreb i en lejlighed på 5. Etage i den sydlige del af Gaza. Det skriver Bbc. Kilder i det palæstinensiske sundhedsvæsen estimerer, at mindst 24 er døde i kampe i Gaza i denne uge. Allan Sørensen godmorgen, godmorgen, Kristeligt Dagblads mellemøstkorrespondent. Hvad ved vi om det her seneste angreb? Jamen vi ved, at det fandt sted i den by, der hedder Hans, som ligger i det sydlige Gaza. Det er lejlighedskompleks. Der blev ramt 5. etage. Der bliver en en lejlighed ramt, og den mand, der befinder sig på stedet, er ifølge både palæstinenserne og israelerne Ali Ali den mand, som både palæstinenserne og israelerne også siger står bag raketaffyringerne fra Gasa. Altså, han er simpelthen islamisk. Eller han var islamisk jihad befalingsmand på raketområdet. Så angrebet var et svar på nogle angreb, der var et svar på nogle angreb, der var et svar på nogle angreb. Altså hvor voldsomme er sådan i det store billede de kampe, vi ser for øjeblikket dernede? Altså ret ret voldsomt og i modsætning til nu, hvor der er forholdsvis stille. Men der er samtidig ikke nogen våbenhvile, så det forventes at kampene fortsætter. I går var virkelig exceptionel, både de israelske angreb og også omkring 500 raketaffyringer fra Gasa ind over Israel, hvilket er meget høje tal. Og så har vi selvfølgelig dødstallene, som for hver dag bliver højere og højere på den palæstinensiske. Og hvorfor? Hvorfor ser vi den udvikling lige nu? Det startede jo tirsdag morgen, natten mellem mandag og tirsdag, hvor Israel likviderer tre ledere i Islamisk Jihad og og tager initiativet efter nogle uger, hvor israelerne har følt, at de det lisom er islamisk, ja, der har dikteret det. Der sker på den måde, at hver gang Islamisk Jihad føler, at de skal de skal forsvare noget, jamen så affyrer de raketter ind over Israel, og Israel bliver så tvunget ii og og reagere på det. Det er det, der har ændret sig natten til tirsdag, hvor Israel så tager initiativet tilbage og rammer de her ledere tre ledere i islamisk hat, og derfra eskalerede det hurtigt en både tirsdag og onsdag. Og herfra Allan Sørensen altså hvad? Hvor er det på vej hen herfra? I to retninger lige nu vil jeg sige: altså, der tales om våbenhvile, men det ved vi alle sammen fra os fra tidligere omgange mellem Israel og Gaza, at det tager tid. Altså, de skal enes om tingene, og det er ikke bare lige nu og her, I vil have det sådan, at vi vil have det så, hvor de sidder over for hinanden ved bordet og det, det kommer simpelthen til at tage noget tid, det kan, der kan gå 24 timer, der kan også gå tre dage, og der kan jo nå at ske meget, og det er derfor jeg siger der også er en 2. mulighed, at kampene kan eskalere yderligere. Det kan ske altså hvis Israel rammer noget der der virkelig er dyrebart for for islamisk jihad i Gaza, eller Hamas for eksempel den militante organisation også går ind i kampene, jamen så har vi et helt andet scenarie. Eller hvis en raket rammer en en børnehave i Israel eller dræber en eller flere personer, jamen så har vi også et andet scenarie. Så det er meget skrøbelig, altså virkelig skrøbelig situation de står i øjeblikket. Har der været reaktioner i Israel på det her seneste angreb? Ja, det har der, og og det er der selvfølgelig stadig. Altså til at starte med der, der var der bred opbakning i Israel, også dem jeg talte med her i Heifa, som som ikke rigtig er ramt af den her seneste konflikt. Der var der bred opbakning bag det, at at Israel nu tager initiativet tilbage og forsøger at skabe en skræmmeevne over for islams hat igen. Men lige så snart den opbakning ligesom forsvandt i løbet af det 1. døgns tid, å begynder israelerne nu at stille spørgsmål ved: hvornår stopper det her? Altså hvor lang tid skal det her fortsætte? Hvor lang tid skal de israelske børn være forment skole, skolegang? Og hvor lang tid skal vi bevæge os i den her usikre situation, som som de befinder sig i i øjeblikket, så så fra og og egentlig give opbakning til til til operationen i starten så der nu altså flere og flere spørgsmål og ikke så mange også fordi lige nu og ikke så mange svar, fordi israelerne også med af erfaring ved, at det er let og starte de her optrapninger. Men det det er virkelig svært og vanskeligt og komme ud af dem. Fordi lige nu. Lød det fra Allan Sørensen. Tak for det. Det var så lidt Kristelig Dagblads mellemøstkorrespondent, 7:12. 22 patienter fra mave og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitet har søgt om erstatning for at have ventet for længe på en kræftoperation på hospitalet. I alt har 313 patienter oplevede, at den lovsikrede ret til en operation inden for to uger er blevet overskredet. Men det er langt fra alle, der skal forvente og få kompensation. Sådan lyder det i dag fra Patienterstatningen, der behandler de her ansøgninger. For at få udbetalt en erstatning er det et krav, at der er dokumentation for, at patientens behandlingsforløb er blevet forværret, eller at patientens chance for at overleve er blevet forringet. Ifølge Patienterstatningens vicedirektør, Martin Eriksen, så kommer meldingen fra dem for ikke at skabe falske forhåbninger hos patienterne. Det er ikke alle, der kan få erstatning, for der er to betingelser, der skal være opfyldt. Den ene betingelse, det er, at der skal være sket en fejl, og det er der formentlig, som vi kan se det i pressen i en del af de her sager. Og udover det, så skal fejlene have haft betydning for deres helbred. Det skal altså have haft den helbredsmæssige konsekvens for patienten. Det forhold, at der er sket et lovbrud alene, er ikke nok til at give erstatning. Og en af de patienter, der har søgt om erstatning for at have ventet for længe på en kræftoperation på Aarhus Universitetshospital, det er dig, Pia Krogh. Godmorgen godmorgen. Du ventede knap fem uger på din kræftoperation på Mavetarmkirurisk Afdeling på Århus Universitetshospital. Altså cirka tre uger længere, end du ifølge loven havde krav på. Nu hører vi i dag fra Patientforeningen, at fejl og overskridelse af maksimale ventetider på mave tarm afdelingen på hospitalet ikke i sig selv er nok til at udløse erstatning, og de vil ikke give sådan en som dig falske forhåbninger om at få det. Hvad er din reaktion på? Jamen jeg undres jo meget. Netop også set i lyset af, at Pernille Blach Hansen hun står og siger til pressemødet, hvor hun tidligt siger, at tvivlen skal komme patienterne til gode. Så jeg forstår jo ikke rigtig noget af det, Ja. Du har jo søgt om erstatning. Det gjorde du tilbage i februar, og for at få udbetalt erstatning, så skal det dokumenteres, at dit behandlingsforløb er blevet forværret på grund af den ekstra ventetid. Hvordan mener du, at det er sket i din sag? Jamen jeg mener, at det er sket i og med at jeg har ventet. Meget meget længe på min operation, og derved så har jeg jo så måtte hvad hedder det? Jeg mistede min lære også, så jeg i dag i stedet for en pose, har to poser. Det mener jeg helt bestemt, at at det det det skyldes den forlængede hvad hedder det ventetid og samtidig så også de forudsætninger man man ligesom får ved, at du venter så længe. Jamen det gør jo også mange gange, at du måske bliver mere syg, og det kræver noget længere trestitutionstid efterfølgende. Til din samtale før operationen på hospitalet. Hvad var din forventning der, at det ville ende med for dig i forhold til at få stomi? Det det du har nu ikke? Jo, det er sådan. Hvad fik du at vide, du kunne forvente? Jamen det er jo sådan lidt en sjov samtale, for jeg siger til lægen, da jeg får at vide, hvad hvad det er jeg skal til og igennem. Så siger jeg: jamen jeg, jeg må vel forvente og bliver opereret i løbet af 14 dage uden egentlig tanke for behandlingstiden, for den tænkte jeg overhovedet ikke på på daværende tidspunkt, hvortil hun så svarer: du skal i hvert fald forvente, der går tre uger. Og det var ligesom det, der var i svaret. Og du regnede også med, så vidt jeg forstår, at du kun skulle have en stomi pose, ikke? Det var jo. Beskeden den den den var at jeg skulle jeg skulle have listei. Og når de havde lavet operationen eller operationen, den krævede, at de de kunne operere og helbrede mig, og det ikke. Det havde ikke spredt sig, så det var ligesom det, jeg gik ud fra, at jeg skulle have en kolostomi, og så vågnede jeg op på opvågningen for at vide i stedet for en, så har de to poser. Betragter du det selv som en forværring af din sygdom? Ja, i allerhøjeste grad. Og hvordan påvirkede det din hverdag efterfølgende? Altså at der gik de her næsten fem uger, før du blev opereret? Jamen det påvirkede mig jo at fysisk fordi, som også jeg sagde tidligere, så mine forudsætninger inden jeg gik ind i operationen var ekstremt dårlig, blevet så syg. Og det krævede jo efterfølgende også en lang sygdomsperiode, i hvert fald længere end 1. gang, da jeg igennem forløbet ikke hvor jeg den næste måned kom hende ud af hospitalet for at blive fyldt op med væske og og proteiner, fordi at jeg simpelthen ikke selv kunne indtage nok af det, fordi jeg var så. Af præste. Nu er den erstatningssag jo ikke afgjort endnu, Patientforeningen. De siger, at de går ud med den her information i dag for ikke at skabe falske forhåbninger om erstatninger hos en gruppe mennesker, som i forvejen er alvorligt syge og føler sig svigtet. Er det egentlig ikke en meget god ide at nedtone forventningerne hos patienter? Det er jo ikke sikkert man får erstatning. Det er jo ikke sikkert man. Nej, altså jeg, jeg kan jo være lidt nervøs for, at der sidder nogle patienter derude, som tænker: nå, men ved du, så vil jeg slet ikke bruge tid på det her og. Måske er det meningen. Jeg kan godt se, at det er det de siger, at det er ikke deres hensigt. De mener alle skal søge. Men jeg tror faktisk, at mange de vil stille sig tilbage og siger, jamen det kan jo ikke svare sig, fordi jeg jo gudskelov ikke uhelbredeligt syg. Og hvad er det for nogle konsekvenser det har haft for mig? Det giver nok ikke anerkendt så så så jeg tror det er det der får betydning. Det er der jo flere der ikke søger erstatningen. Og du har jo selv søgt erstatning og og venter nu på svar er du? Føler du dig tryg ved, at Patienterstatningen får indhentet den oplysning, der viser, at du har fået det værre på grund af forsinkelsen af din operation? Hvad tænker du via journal indsigt? Er det? Ja, altså er du tryg ved, at der kommer de oplysninger frem, som skal til for at du får erstatning? Jamen tryk, det ved jeg ikke, om man kan. Om det er det rette ord at bruge, fordi jeg tænker et eller andet sted: det der er vigtigt for mig, det er at få en afklaring, som de selvfølgelig også selv skriver, at vi er mange, der har behov for at få en afklaring på, om det her forløb, det er. Er okay, eller om der er sket nogle fejl i det. Men samtidig så tænker jeg også, at normalt civile som har været udsat for lovbrud eller lignende, jamen de har mulighed for at søge erstatning, og som oftest kan de måske også få tildelt det. Hvad tænker jeg bare? Hvor? Hvor er vi henne som patienter i det her, hvor der også er begået bevidst lovbrud? Hvilke muligheder har vi for at søge erstatning i sigte ved hos Patienterstatning? Ja, så jeg forstår det sådan, at allerede den omstændighed, at din operation blev forsinket, burde føre til en erstatning for dig. Det tænker jeg jo, det tænker jeg jo specielt i forhold til også. Ikke også fordi at at der jo netop er begået et bevidst lovbrud, og det er i sig selv synes jeg jo egentlig burde udløse en form for erstatning i så grelt tilfælde som her. Og Pia Krogh, hvad vil det betyde for dig, hvis du får tilkendt erstatning? Jamen det vil jo først og fremmest betyde, at jeg får anerkendt, at de de tanker jeg har gjort mig omkring mit forløb, at de de faktisk er rigtigt, at der er foregået noget som ikke skulle foregå. Og samtidig, hvis vi tænker i økonomi, jamen jeg er på sygedagpenge det det er godt nok ikke mange penge man får der, så der vil nok være nogle huller det kan gå ind og dække. Men du bliver ikke mere rask af at få en erstatning jo. Jeg bliver ikke mere rask af at få en erstatning. Overhovedet, slet, slet ikke. Nej, det kan jeg kan jo ikke købe mit helbred. Pia Krog, Tak fordi du var med her til morgen. Velbekomme. Altså en af patienterne, som har været udsat for forsinket operation på Aarhus Universitets Hospital og nu søger erstatning. Udmeldingen fra Patienterstatningen om, at ikke alle kræftpatienter, der har oplevet svigt i kræftskandalen i forbindelse med kræftkandalen fra Aarhus Universitetshospital, kan få erstatning, vækker undren hos Kræftens Bekæmpelse, siger direktør Jesper Fisker. Fra patienternes side lyder det her helt uforståeligt, synes jeg. De er først jo blevet svigtet i en sag, hvor vi har den lægelige direktørs ord for, at de faktisk risikere livet ved ikke at få overholdt de rettigheder, som de har. Og nu har vi så en udmelding om det kan nok ikke være, man får, man skal sætte næsen op efter ret meget erstatning. Jeg synes, det er patienter, som er blevet svigtet en gang, som her også bliver mødt med noget, som jeg grundlæggende har svært ved at forstå. Hos Kræftens Bekæmpelse lyder det, at man anerkender reglerne for dokumentationskrav for erstatning, men at man er uenig, når Patienterstatningen siger, at de regner med, at mange kræftpatienter fra Aarhus Universitetshospital vil få svært ved at få erstatning. Hvis man tilbyder patienter en operation og oven i købet siger, at at hvis man så ikke overholder den rettighed, man har til at få det gjort inden for to uger, og sig selv, som som den lægefaglige direktør sagde, jo faktisk risikerer, at der er nogen, der mister livet på den baggrund, så er det svært for mig. Det er nærmest uforståeligt for mig, at man så kan sige, at det ikke har haft nogen konsekvens for den pågældende patient. Så der er et eller andet i det her, som for mig at se simpelthen ikke hænger sammen. Jeg kan godt forstå, og det ved vi jo også godt, at er s skal kunne dokumenteres en en en en skade, før man kan få udbetalt erstatning. Men her har vi jo netop også den lægefaglige direktørs ord for, at det her kan have kostet liv, og hvad større skade kan man finde? Altså så jeg synes, at der er en urimelighed i det her, som jeg håber, at man også vil se på. Udsigten til, at mange eller i hvert fald en del kræftpatienter ikke kan få erstatning for Kræftens Bekæmpelse, til at opfordre sundhedsminister sophie løhde til at kigge på, om de grundlæggende regler for patienterstatning bør revideres sådan i lyset af hele den her sag fra Århus Universitetshospital. Jeg synes, det vil være fornuftigt, når ministeren nu har sat en kulegravning med det her område i gang, faktisk også ser på, om der er nogle ting i patient i erstatningssystemet, som skal laves om, eller som skal korrigeres i den her konkrete sag, fordi de patienter, som nu en gang ikke har fået det tilbud, som loven tilsiger, de skal have. De oplever nu en udmelding fra Patienterstatningen, som viser, at de måske heller ikke får nogen erstatning, og det synes jeg simpelthen ikke lyder rimeligt. Det sagde altså her Jesper Fisker, som er direktør i Kræftens Bekæmpelse. Antallet af internt fordrevne i verden steg sidste år, og en ny rapport viser, at der skete en stigning på 20 % sammenlignet med året før. Det er især oversvømmelserne i Pakistan sidste år og krigen i Ukraine, der er årsag til stigningen. Ved udgangen af 2022 var der på verdensplan over 71 millioner internt fordrevne i verden. Også i Afrika har man set en stigning. Søren Bent Niksen: Godmorgen, godmorgen, deres Afrikakorrespondent. Hvorfor er der så mange internt fordrevne i lige præcis Afrika? Man kan sige der er to årsager. Der er dels den menneskeskabte, altså krig og konflikt. Det kan være sådan krige over landegrænser, eller det kan være interne konflikter, der ligesom er årsagen. Og så er der de naturskabte katastrofer. Og så kan vi så give os til at diskutere om hvorvidt de er menneskeskabte eller ej. Men det er i hvert fald sådan ligesom den 2. kategori, og det er her vi blandt andet også har set en en temmelig stor stigning i antallet af mennesker, som har været nødt til og og forlade deres hjem i år 22. Og hvad er det, der sker så, når naturkatastrofen rammer? Jamen man kan sige, der er ligesom ja. Der er flere forskellige kategorier, men der er enten tørken. Det har vi for eksempel set på Afrikas Horn, som har oplevet den værste tørke i 40 år. Det har drevet rigtig mange mennesker på flugt. De har simpelthen ikke været i stand til at finde noget som helst føde til deres dyr eller noget vand, som som ligesom kunne afhjælpe den her enorme tørkesituation, de har befundet sig i. Så det har sendt rigtig mange på flugt. Så har vi set andre steder, for eksempel i Nigeria, hvor voldsomme oversvømmelser lige pludselig sendte millioner af mennesker væk fra deres eget hjem. Og i den sydlige del af Afrika, ja der har vi set cykloner komme ind over i et omfang som en frekvens, som som vi ikke tidligere har set, at der simpelthen kommet væsentligt flere af de her meget, meget ødelæggende storme, som har raseret rigtig mange steder. Og for nogle af de her mennesker, jamen så er det måske en fordrivelse, som pågår i nogle måneder. For andre jamen så går der længere tid, men se om et kortere eller længere tid, så betyder det hele deres eksistensgrundlag for mange menneskers vedkommende bliver fuldstændig revet i stykker. De marker de troede de skulle dyrke, de kan ikke længere dyrkes, men når ikke at komme, få forberedt sig til en ny sæson og så videre. Så det er nogle katastrofer, som som varer i rigtig lang. Og du nævner lidt forskellige lande, lidt forskellige steder på det store kontinent Nigeria det sydlige, hvor vi henne så en Mozambique Madagaskars. Ja, så er vi de her sykloner. De kommer typisk væltende fra Det Indiske Ocean. Så kommer de ind over Madagaskar, så rammer de Mozambique. Så haver de videre ind i Malawi Zimbabwe Sydafrika har vi også set nogle nogle meget voldsomme regnsituationer i år 22 og meget af det har vi altså også kunne se fortsætte videre her ind i år 2.023 hvor jeg har haft nogle meget, meget voldsomme storme i den del af af verden. Og hvis man for eksempel kigger på altså Madagaskar, der ligger derude i i Det Indiske Ocean, jamen så har man været vant til de her store cykloner. Men i, hvis man skal tro den her rapport, ja så det, vi har set i år 2.022 det er altså 20 % af alle de katastrofer. Man har ligesom talt op, siden man begyndte at tælle op, og det gjorde man tilbage i 2.007 så vidt jeg har orienteret, så så det er det er en voldsom stigning man har man har set. Og det vil her, det er svært ikke at pege på klimaforandringerne, også at de spiller ind i de ting, der sker i de her år, f. Ja, det er jo det, der diskuteres hele tiden. Og man kan sige, for ikke særlig lang tid siden, så blev det ligesom sandsynliggjort i meget voldsom grad, at i hvert fald tørken på Afrikas Horn, det var klimaskabte forandringer, der var årsagen til, at det blev så galt, som det blev, altså at temperaturen steg så meget som som den gjorde. Det samme diskuterer man så i forhold til de her cykloner, der kommer ind over. Den frekvens, de kommer med, er simpelthen en meget naturlig størrelse. Men der skal du have fat i nogen, der er der kloger mig for at få uddybningen af af, hvor vi præcis kan pege den pil hen. Det er jo ikke kun naturen, Søren, som som årsag til de her mange internt fordrevne i Afrika. Der er også andre problemer, som får folk til at flygte. For eksempel hvad? Ja, altså, krig og konflikt fylder jo desværre stadigvæk ekstremt meget, og noget af det, som desværre altid lyser op, når den her slags rapporter kommer, det er situationen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo. Det har i snart tre årtier været et et sted, hvor virkelig mange mennesker har været drevet på flugt, og hvor der foregår nogle bestialske overfald på civilbefolkningen som jamen, de er nærmest ikke til at holde ud og beskrive. Så sent som i går, der kom der en opgørelse fra Læger uden Grænser, som viser, at bare de seneste to uger i området omkring den østlige hovedby Goma, ja der har man hver eneste dag behandlet 48 kvinder for seksuelle overgreb. Og det er jo altså nogle nogle tal, som som er så så voldsom, at det det er svært at forstå, og de tegner sig desværre for en en meget, meget stor del af af statistikken her. Når vi taler om om internt fordrevne, så er der desværre kommet nyetil i 2023. Vi ser i en situation i Sudan nu, hvor hvor rigtig mange mennesker drives på flugt. Lillebitte lyspunkt i den her statistik, det er situationen i Etiopien, som vi tidligere har talt utrolig meget om. Borgerkrig i grad, ja den er ligesom faldet til ro, og folk har kunnet kunne vinde hjem. Så det, det er nok det, det ene lille lyspunkt vi vi kan pege på der. Så når man kigger på det, som du gør, hvad er det for en følelse, for du sidder med? For det lyder jo fuldstændig forfærdeligt, og du nævner jo en lang række lande i Afrika her. Er der hovedet nogen vej ud af det her, sådan som du ser det lige nu? Ja, altså, hvis man for eksempel kigger på den situation, der har været på Afrikas Horn, som har oplevet den den værste tørke i 40 år. Hvis vi sådan går tilbage i historiebøgerne, når der har været de her meget voldsomme tørker, ja så har vi set mange, mange, 1000 mennesker dø af sult. Hvis vi går for eksempel et godt årti tilbage, jamen så var der omkring 250.000 mennesker, der døde af hungersnød, der man sidst havde en voldsom tørke. Her har vi så haft en endnu værre tørke, men heldigvis er det samlede dødstal ikke så højt. Det er ifølge Fn på omkring 40.000 og det er selvfølgelig rigtig, rigtig slemt. Men det viser dog heldigvis, at man er blevet bedre til at reagere og reagere i tide på nogle af de her katastrofer. Man ser også, at der bliver brugt mange ressourcer eller i hvert fald nogle ressourcer på ligesom at forberede og ændre tingene, så man bedre kan håndtere fremtidige kriser, fordi at der er nok ikke nogen, der forestiller sig, det skal blive mindre varmt for eksempel på Afrikas Horn fremover. Og derfor forsøger man også ligesom for eksempel at få folk til at gå fra husdyrhold, som kræver meget vand, til planteavl, som kræver knap så meget vand for eksempel. Så ja, der sker. Der sker også ting, som som bevæger sig, forhåbentlig i den rigtige. Lød det fra Søren Bent Niksen. Tak for det. Selv tak Drs korrespondent i Sydafrika. Lizette har siddet som en af de mest magtfulde i Danmark. Hun havde glemt det nogle gange, når hun er til fest. Huxi Bach og Amina Chako omskriver ugens vigtigste historie sammen med en aktuel. Men chefen spurgte, om hun havde ramt mig på nedre land, og der blev jeg nødt til at sige fra og sige nej, hun er ramte. I eftertankens klare lys sætter de en ny og mere passende overskrift på historie. De ville gerne sætte trækker forklaringen ud af sin ned erlend. På P1 Dr Lyd. Så når vi igen ned til klokken halv og et besøg fra Nina Høgsberg. Det er tid til et nyheds. Mange af de 300 tarmkræftpatienter, der har ventet for længe på en operation på Aarhus Universitetshospital, kan få svært ved at få erstatning. Sådan lyder det nu fra Patienterstatningen. Kammeradvokaten har slået fast, at Århus Universitetshospital systematisk og bevidst overtrådte patienternes rettigheder. Men det, at loven er blevet brudt, giver ikke i sig selv ret til erstatning, siger vicedirektør i Patienterstatningen, Martin Eriksens. Går alene på hvilke helbredsmæssige konsekvenser det har haft for patienten, så derfor så er lovbrud ikke i sig selv det vi erstatter. Det er en betingelse for at man kan få erstatning, men hvis det skal have haft en konsekvens for patientens overlevelsesmuligheder for de behandlingsmuligheder man har haft for patienten. Det er for nemt at stjæle cykler og sælge dem videre, mener forsikringsselskabernes Brancheforening. Sidste år blev der anmeldt over 46.000 cykeltyverier 23 % flere end året før. Derfor bør der laves et ejerregister over cykler, og stelnummersystemet gøres digitalt med kr. Koder, siger underdirektør i Forsikring og Pension, Per Holm Steffensen. Så vil det også være forholdsvis let for politiet i forbindelse med andre typer af kampagner, for eksempel lygte kampagner, af scanne en kr. Kode og finde ud af om den der kører på cyklen også er den der ejer dem. De amerikanske myndigheder frygter, at op mod 150.000 migranter vil forsøge at krydse grænsen fra Mexico de kommende dage. For om få timer udløber artikel 42 som i tre år har gjort de amerikanske gjort, at de amerikanske myndigheder kunne afvise asylansøgere med henvisning til coronasmitte, fortæller Usa korrespondent Lillian Gerolf Kratz. Usas immigrationspolitik har i stor grad været bundet op på titel 42 her de seneste tre år, og den er altså blevet brugt mere end 2,8 millioner gange, hvor siden den blev indført. Det har altså betydet, at grænsepoliti og immigrationsmyndigheder omgående har kunnet returnere immigranter og asylsøgere til enten Mexico eller de hjemlande, de kom fra. Sol i det meste af landet. I de vestlige egne bliver det først i eftermiddag mellem 1520 grader. Der har i forbindelse med hele den store grønne omstilling de senere år været politisk fokus på naturen på statslige arealer. Der er lavet politiske aftaler om mere urørt skov, om 15 naturnationalparker, og senest har regeringen meldt ud, at man vil lave yderligere fem naturnationalparker på offentlige arealer. Men der er også naturområder, som vi ikke er gode nok til at beskytte endnu, nemlig de privatejede. Det mener du Maria Reumert Gjerding godmorgen godmorgen præsident for Danmarks Naturfredningsforening. Det er en lille smule teknisk det her, men det handler om privat grunde og hvad man må, og hvad man ikke må. Og der er noget der hedder paragraf tre naturområder, og måske skal du bare lige skitsere situationen for os de her paragraf tre naturområder Hvad er Hvad er det for områder? Jamen det er de områder, hvor der i dag er de særlige danske naturtyper og de særlige danske arter, og som så er beskyttet under naturbeskyttelsesloven paragraf tre. For vi skal bevare de naturområder, vi har i dag, og vi har cirka 420.000 ha af de her paragraf tre beskyttede naturområder altså, som er vores naturlige moser. Det er søer, de enge, det hedder de overdrevne vandløb, som hører ind under her 300 50000 ha af dem er privatejede, det vil sige, de er på lodsejeres private jord eller på landmands jord, og det er de arealer, vi skal sikre en markant bedre beskyttelse af, så det faktisk bliver positivt for landmændene at passe på dem. Men vi skal også have flere af de her paragraf tre beskyttede arealer, fordi vi er bundskraber i Eu, når det handler om at give plads tl. Men dem vi har i dag, de er vel beskyttet på den måde, at man må ikke tage sådan noget. Et stykke paragraf, tre ord, en mose og så bare lave om til en kornmark. Det er rigtigt, det må man faktisk ikke i dag, og det virker nogle gange ikke altid. Og det er jo fordi, at når når Paragraf tre beskyttelsen er der, jamen så må så må landmænd manden ikke dyrke det, og så risikerer landmanden jo at miste penge. Især hvis vedkommende har et areal, som vokser ind i paragraf tre beskyttelsen, som man siger. Altså hvor der lige pludselig er en naturtype eller nogle arter, der gør, at paragraf tre beskyttelsen træder i kraft, så risikerer landmanden lige pludselig at stå med et areal, som vedkommende ikke må dyrke længere. Og det gør jo, at landmændene ret nidkært forsøger at forhindre naturen i at indfinde sig, fordi der er negative incitamenter forbundet med at give plads til naturen i dag. Og det er det, vi mener, det er helt. At vi får lavet om på. Så hvordan gør vi det? Hvordan? Hvordan mener I, der skal laves om på det her? Jamen sammen med Dansk Industri foreslår vi jo i dag, at man helt skattefritager paragraf tre beskyttede natur. Det vil sige, at man slet ikke skal betale grundskyld jordskat for de her arealer. Så der kommer et positivt incitament både for dem, der har den her paragraf tre beskyttede natur i dag. De kommer så til at slippe billigere. Men vi håber også, at det her vil gøre, at landmanden kigger sig rundt og siger: det her område, det er faktisk ikke særlig rentabelt for mig at dyrke. Jamen altså, lad mig dog prøve at skabe noget fed natur, for så skal jeg ikke længere betal skat af det. Og vi håber også, at denne her ordning eller foreslå, at den også skal dække urørt skov. Hvis man gerne vil udlægge urørt skov eller tage lavbundsjorde, altså de her meget klimaskadelige jord ud af produktion og tinglyse permanent natur, så skal man også have skattefritagelse. Vi skal simpelthen skabe nogle incitamenter, så også private kaster sig ind i naturkampen og er med til at sikre mere plads 10. Hvad bygger du dig på, at der egentlig er et problem her? Altså hvordan har I undersøgt, hvor mange landmænd der har noget paragraf tre ord, som de ikke er interesserede i og skal være paragraf tre jord for eksempel? Jamen vi ved jo fra landmændene, at de er ret bekymrede for, om deres arealer skal blive til paragraf tre natur og sådan set ikke ønsker det, for så risikerer de at tabe penge. Det er noget, vi har foreslået og gået til politikerne sammen med Landbrug og Fødevarer i årevis og sagt: fjern nu de her regler, der spænder ben for, at vi skaber mere natur i det åbne land. Og så synes vi, at det her det kunne være et godt sted at starte, fordi vi netop har set for nylig nogle nye ejendomsvurderinger, der blev rullet ud, som straffede de lodsejere, der havde givet plads til naturen. De blev så nu pludselig beskattet hårdere. Det er heldigvis politisk taget af bordet. Det er røget tilbage på værksted, det her. Det var ikke det, man ønskede, og det er derfor, vi spiller det her ind nu sammen med Dansk Industri og siger: Lad os nu fjerne skatten fra naturområder, så vi ikke alene prøver at fjerne nogle negative incitamenter. Vi skaber faktisk et positivt incitament økonomisk set fra. Og så er det selvfølgelig interessant, hvad det vil koste. I skriver I skriver: Den samlede pris for en skattefritagelse af disse arealer vil ifølge Danmarks Naturfredningsforenings vurdering formentlig ikke overstige et beløb på 100 millioner kroner om året i tabte skatteindtægter. Det lyder lidt som et gæt. Er de det? Det er jo det overslag, vi har lavet baseret på vores viden om, at der er de her 350.000 ha privatejet paragraf tre naturarealer i dag. Men jeg synes, det her beløb på lige omkring 100 millioner skal ses i lyset af, at vi for nylig fik lavet en opgørelse, der viste, at tabet af natur i Danmark koster det danske samfund 107 milliarder om året. Eu har regnet på, at genopretter vi naturen i dag, vil det skabe en samfundsmæssig gevinst på 22,3 milliarder kroner. Så det er altså naturen. Og tabet af natur koster rigtig, rigtig meget for vores samfund. Men omvendt er der rigtig meget at vinde. Så det her det er faktisk en ret billig måde. Hidtil har man jo talt om, at vi skal ud og købe, hvis vi skal have mere natur i Danmark. Og det skal vi jo altså, vi jo som sagt bundskaber i Eu. Både Eu og Fn vil have markant højere naturmål. Hvis man skal som stat skal ud og købe alle de her arealer, så taler vi jo svimlende milliardbeløb. Så det her det er jo også et forslag og et forsøg på at sige: Lad os nu prøve at skabe nogle andre metoder for at få dem, der ejer jorden, som gerne vil naturen og biodiversiteten til at spille positivt med, samtidig med at vi anerkender. Men 100 millioner er jo også en slags penge, og når I skriver at det er en vurdering og formentlig det vil koste i nærheden af, ja i det store milliardregnskab, der er det ikke mange penge, men men om det er 100 millioner den ene vej eller 100.000.001 2. end den 2. vej betyder vel også noget, Altså den der usikkerhed. Kunne I ikke undersøge det bare en lille smule bedre end end man skulle tage stilling til om det er en god ide eller ikke en god ide? Jo, men det her, det er jo ikke noget bud, vi har grebet helt ud af den blå luft. Vi håber at spille det her ind til politikerne og i virkeligheden signalerer, at ud fra den grundlæggende erkendelse, som alle jo har, at skal vi bremse biodiversitetskrisen og sådan set også klimakrisen, jamen så kommer det til at koste penge. Jeg tror ikke, der er nogen, der sådan sidder tror det fuldstændig gratis, men at man bør tage det her med, fordi det faktisk i det store billede er en ret billig model for at skabe de her positive incitamenter for landmænd og lodsejere. Så det er det sådan set bare for at sige det ikke på i præcist udregnet. Det er et politisk indspil, hvor vi håber, de vil tage det med, og når man bare sidder på lommeregneren og regner det ud, så er det relativt billigt set i lyset af, hvis man ellers skal ud og købe det her jord eller gøre noget andet. Så et et en håndsrækning ud til alle dem, der ejer jord i Danmark, som gerne vil være medspillere, men som ikke har har mulighed for selv at tage en masse penge op af lommen for at sikre, at det sker. Sådan sagde Maria Rømt gerning. Tak for det Selv tak. Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, der altså sammen med Dansk Industri kommer med det her forslag om at skattefritage de her såkaldte paragraf tre naturområder, 7:40. Der er nogen, der er rigtig glade for at være ude i naturen, og så er der nogen, der er meget glade for at sidde hjemme indenfor. I hvert fald ved computeren. E sport blev spået til at blive lige så stor som fodbold, men selv om markedet og altså interessen for computerspil stiger, så er der alligevel færre, der dyrker det altså som en sport. På bare to år har klubberne mistet 1/4 af medlemmerne, og det betyder, at klubber og uddannelsesinstitutioner må lukke deres esport linjer. En af dem er jer. Morten Weiss Pedersen, direktør for Campus Vejle. Godmorgen. Godmorgen gomorgen. I startede en esportlinje for femseks år siden, men nu er det slut. Kun fem har tilmeldt sig den her gang. Fortæl lige hvorfor oprettede I en esportlinje i 1. omgang i sin tid? Fordi vi oplevede en glødende interesse blandt de unge mennesker. Fordi vi på en eller 2. måde ønskede at tiltrække unge mennesker til vores skole i Vejle, så de både kunne kombinere sport og det at få en studentereksamen. Og det gik rigtig, rigtig godt i starten, men så holdt det op. Ja, hvorfor holde det op, tror du? Jeg tror simpelthen, at at der var så mange andre skoler, der kastede sig over det her med e sport, at det udtyndede markedet. Heldigvis har vi så på den måde kunne få nogle flere elever til Vejle i den periode, hvor det gik godt. Flere 100 elever, der som sagt både har fået en studentereksamen og haft en hel masse sjove ud af at dyrke deres sport, men der kom for meget konkurrence. Men heldigvis. Holdsport er som holdsport som fodbold og håndbold er igen noget der fylder meget på vores sportsholdet, så det er noget med gynger og karruseller. Men fodbold og håndbold og det er jo også noget med konkurrence. Hvad er det lige med konkurrencen her i E sport den er gal med? Jeg tror simpelthen på en eller 2. måde, at at det der lidt isolerede moment der er i at sidde ved en computer, sammenholdt med at fare rundt på boldbanerne i Vejle og spille fodbold, der tror jeg simpelthen at det er mere attraktivt. Det håber I er tilfælde for de unge mennesker. Tidligere på morgenen, der talte vi med Rune Christian Lunddal Nielsen, som er psykolog og lektor ved Ituniversitetet i København. Han har et bud på, hvorfor I ikke kan tiltrække de unge til at dyrke esport. Så netop fordi kom e sport kan opstå så pludseligt og kan forsvinde så pludselig igen, så er der måske også andre udfordringer i forhold til og og og stå klar med med en decideret klub og en trænerstab og alt hvad der ellers skal til i sådan en forening. Morten: Computerspil markedet stiger, så det er ikke fordi de unge ikke gider at game. Jo, de gider bare ikke gøre det. Hos dig Har I været for dårlige til at sikre, at rammerne var i orden, og der var gode nok trænere til stede og så videre. Det tror jeg faktisk ikke, fordi vi investerede et pænt millionbeløb i det her. Altså både i de rigtige rammer og det mest sådan opdaterede udstyr. Og vi havde også trænere, så jeg tror ikke, det er fordi vi har været for for karry der. Det koster en masse penge, men vi har selvfølgelig også tjent nogle penge i forbindelse med vi så fik flere elever, så det er svært at gøre det regnestykke op 100 %. Jo, men I har investeret i i hvad kan man sige, computerne, altså maskinerne. Men hvad med trænere? Fordi der skal jo ligesom være nogen der, der animerer de unge til at at få sådan en sportslig fremgang i det her, ikke? Vi købte, vi lejede faktisk nogle af de allerbedste trænere, og en del af det her meget kendte Astralis hold er faktisk til dels udsprunget af vores sportsaktiviteter i Vejle, så det er ikke. Det var ikke software eller trænere eller lokaler vi vi gik ned på. Altså det på en eller 2. måde, så mistede man man interessen for det blandt de unge mennesker. Alting har sin tid, som der står i Det Gamle Testamente. Nu har vi jo eksempler få eksempler på, at det går godt, altså i Fredericia e sport. Der har man brugt 1/2 år på at studere, hvad e sportsklubber og linjer gør rundt om i landet, og de har faktisk i modsætning til så mange andre en stor stigning. De stod med 40 medlemmer under corona, og nu er de oppe på 400. Kan I ikke, før I ligesom lukker og slukker og giver helt op, lige sondere terrænet og se, hvad de for eksempel gør rigtigt der i Fredericia. Det kan du tro. Altså, jeg vil meget gerne invitere mig selv på kaffe i Fredericia, fordi man skal jo aldrig være så højrumpede, at man ikke kan lære noget af andre. Så det er da en utrolig god ide. Vi skal være søgende i forhold til de gode erfaringer, man har haft andre steder. Det vil jeg da også være. Så hvad siger du det her med, at I ikke helt lukker alligevel endnu? Ja, altså, vi har jo stadigvæk nogle lokaler, vi betaler leje for, og vi har stadigvæk noget udstyr. Så jeg bor i Middelfart, og Fredericia ligger på vej til Vejle, så jeg vil gerne runde Fredericia og blive klogere. Det skal man aldrig. Det skal man aldrig undlade at forsøge på. Og sidst, så er der også, har vi også hørt, at er der måske? Det ved jeg i hvert fald, at Peter Bech, som er grundlægger og bestyrelsesmedlem i Fredericia Sport, siger: Der mangler ligesom et foreningsliv for det her for at kunne ligesom få gang i esporten på samme måde som man har det med fodbold og håndbold og så videre. Er du enig i det? Fuldstændig altså, vi er jo på mange måder et foreningsland i Danmark, så det kan også godt være, at et bagtæppe af en forening kan være med til at fastholde de unge menneskers interesse for esport. Det kan jeg på ingen måde afvise. Men du heller ikke sikker? Nej, og derfor vil jeg meget gerne en tur til kaffe i Fredericia. Det lyder som om, at du allerede har inviteret dig selv, er jeg sikker på, at du er velkommen. Tak skal du have, fordi du var med her til Morten Morten Weiss Pedersen, altså direktør for Campus Vejle. Det var en fejl, da Eu Kommissionen gav grønt lys for den svenske og danske stats støttepakke til luftfartsselskabet Sas i begyndelsen af coronapandemien. Det slog Eudomstolen fast i går. Sas havde jo som andre luftfartsselskaber brug for kapital, da de under coronapandemien der blev indført rejserestriktioner over det meste af verden. Og her kom den danske og den svenske stat så Sas til undsætning med kapitalindskud på 1.000.000.000 euro altså sådan lige omkring 7,5 milliarder kroner. Eukommissionen vurderede dengang, at det var helt okay, men så klagede flyselskabet Ryanair, og Eu Domstolen har så nu vurderet, at det ikke var i orden med den støtte. Jacob Petersen: Godmorgen! God morgen, aktieanalysechef og luftfartsanalytiker Hos Sydbank skal man forstå det sådan, at Sas nu får en regning på små 7,5 milliarder kroner. Det er det, som godt kan ligge i kortene. Man kan sige, det er jo skrækscenariet, at at Sas bliver pålagt at skulle skulle tilbagebetale de her penge. Men men det her, det er jo også, det er også juristeri, og det er lovgivning, og det er noget, som godt kan trække i langdrag, og den her sag kan ankes, og det kan betyde, at der, at der i og for sig går lang tid, inden der bliver en endelig afklaring af, om man skal betale og i givet fald hvor meget. Har SAS har 7,5 milliarder kroner i liggende i en. En trolly i en kuffert et eller andet sted i systemet. Nej, det har ikke. Sas har ikke pengene nu, og Sas har faktisk heller ikke pengene. Selv om man lykkes med at komme igennem den, den kapitalrejsning og den konkursbeskyttelse, som man befinder sig i lige nu, selv om den den den slutter med med med succes her i efteråret, så vil man altså ikke have penge til bare lige at betale den her, ja, den den her statsstøtte tilbage. Så hvad så Jakob altså? Altså, jeg er med på der kan gå lidt tid, og der skal I. Juridisk ja sidste sidst på aftenen i går, der fik vi en en en melding fra Sas. Der kom en pressemeddelelse, hvor man hvor man starter med at gøre klart, at at at tingene fortsætter som normalt på på på den korte bane for for Sas ingen ændring i i i i i fly og i afgange og i booking og den slags. Og jeg synes også det ligger i den. Det ligger i den meddelelse, der er kommet fra Sas, at efter deres jurister har kigget tingene igennem, og det her det er altså voldsomt komplekst. Det handler om om om Eu støtte, støtte, ret. Det handler om chapter eleven, konkurs, beskyttelsesret. Der ser det ud som om, at de alligevel er komfortable i forhold til, at de her penge måske ikke ender med at skulle ud af af af Asas kasse. Det er i hvert fald den eneste måde, jeg kan tolke den meddelelse, som der er kommet. Men men det her, det er meget, meget komplekst, og udfaldsrummet er utrolig stort. Lige fra at at at den her regning, at den glider ind i konkursbeskyttelsen som endnu et krav mod Sas, som man ikke kunne honorere, så man derfor bare kan slå en streg over og og og så til at man i og for sig bliver pålagt at skulle tilbagebetale det her noget, som man ikke har penge til. Så så udfaldsrummet er utroligt stort. Men det lyder jo også lidt som om Sas egentlig tager det roligt, De, de er jo vant til det efterhånden. Hvad har de af muligheder herfra? Fordi det er jo en afgørelse, der er truffet i 1. instans i Eu, domstolene, ikke? Det er rigtigt den her dom kan ankes og og det vil det vil betyde at at at der efter alt at dømme kommer til at gå lang tid, og her snakker vi snakker vi kvartaler eller år inden der kommer en afklaring på om den her dom, om den også kan stadfæstes. Det er lidt uklart om Sas i den mellemliggende tid skal betale pengene tilbage, eller om man ikke skal, og det er jo i og for sig ret vigtigt i forhold til om selskabet kan ja kan holde sig flyvende elle. Men, men det kræver altså det kræver altså eksperter inden for det her. Eksperter som både har styr på på den her konkurrenceret, statsstøtte, ret og så på check doi leven ret og få det det. Det store overblik over det. Der er jo også en årsag til, at Sas ikke kan melde mere konkret ud, end det man gør nu. Det er fordi det her, det er dybt dybt. Men man kan jo ikke betale penge tilbage man ikke har. Nej, det kan man ikke og og det det jo, det er jo også derfor, at at Sas må, må, må, må, må klynge håbet til, at at at det her krav, det kan glide ind i i i den konkursbeskyttelse, som man allerede er i. Og og essensen af konkursbeskyttelse er jo, at man går rundt til til långiverne og siger: jamen prøv og hør, det her kan vi ikke betale, det her kan vi ikke betale, det her kan vi ikke betale, og så får man lavet en aftale om det, og der kan det her godt vise sig bare blive endnu et krav, så man kan sige: ved du hvad, det kan vi ikke betale, og så og så fortsætter, så fortsætter verden egentlig for for Sas. Det som jeg synes også ligger i i i den her i den her afgørelse, det er, at det i en eller 2. form sætter den danske stats rolle lidt på spil. Sas skriver også i den meddelelse, man man man har sendt ud, at man regner ikke med, det får betydning for den danske stats engagement og deltagelse i den redning, som Sas står midt i nu. Der er jeg måske en lille smule mere skeptisk. Men men jeg er heller ikke. Jeg er heller ikke ekspert i de her i de her regler. Men men men men men men Årsagen til at at Sas får den her dom mod sig, det er netop fordi de ikke har ligget plan for den danske stats exit, altså en køreplan for, hvordan den danske stat skulle skulle have pengene tilbage for den statsstøtte man fik i 2020. Og og det er jo altså en frontal kollision med, at staten lige nu arbejder for at øge sin ejerandel og øge sit engagement og øge støtten til til Sas. Så så det Det kan godt være man er nødt til at skal ind at justere i i den køreplan der ligger nu for for. Finansministeriet oplyste i går, at ministeriet tager dommen til efterretning og vil analysere dommen og dens konsekvenser nærmere. Altså hvor, hvor? Hvad er Finansministeriets rolle i det her? Jamen Finansministeriets rolle er jo i og for sig dem som som skal være med til at redde Sas lige nu igen, som ønsker at øge ejerandelen fra små 22 % op til omkring 30 %, og og som som er omdrejningspunkt for den redningsplan og den redningsaktion, som Sas står midt i lige nu og og og, og derfor derfor skal man selvfølgelig som finansminister ind og have fundet ud af, jamen hvad får den her dom af betydning i forhold til, hvordan vi kan være med til at redde Sas i fremtiden, og det er der, jeg mener, at der er altså nogle, der er nogle der er nogle ret klare signaler i dommen, som ikke som som gør, at man ikke bare kan forvente, at den redningsplan man har lagt nu, at det også er den man rent faktisk kan få lov til at. Men altså, udfaldsrummet er utrolig stort, siger du det? Det er, men det kan blive en dreng og en pige, der ligger derinde i midten. Det det er det er en en en det kan blive en dreng og en pige jeg vil der ligger derinde i midten. Ja ja det kan det, men jeg vil så også sige den meddelelse, der er kommet fra Sas sent i går aften, gyder noget ro på vandene. Altså Sas har advokater, som sidder og kigger på det her og og og forhåbentlig får armene rundt om og finde en løsning, så så selskabet kan kan forhåbentlig flyve videre. Men lur mig om ikke der sidder nogen derude, som måske sidder og sveder på samme måde som som andre gjorde tilsvarende sidste år, når man er på vej til sommerferie. I sidste år var det af andre grunde, men der er jo personer, som overvejer eller måske allerede har købt Sasbillet til sommerferien. Har de noget at frygte for selskabets overlevelse lige nu, og her? Kommer de af sted? Altså skal skal. Skal vi tro den meddelelse, der er kommet ud fra Sas, så har de ikke noget at frygte, og og det er det det det det. Det er svært for mig at forholde mig til meget andet. Men men men som sagt, udfaldsrummet i den her sag er utrolig stort. Sas har en har har en har, synes jeg, givet ro på vandene med den meddelelse man har sendt ud. Men men men men men der der går nogle dage nu, tror jeg, inden vi har fuldt overblik over hvad er det egentlig den den her dom, den den får af betydning. Tak for analysen, Jakob Petersen. Velbekomme, aktieanalysechef og luftfartsanalytiker hos Sydbank 7:54. Psykiske diagnoser som for eksempel Adhd bør ikke altid stå i vejen for, at unge mænd kan blive værnepligtige. Sådan lød det i går fra Socialdemokratiets forsvarsordfører, Simon Kollerup. Det kan ikke være rigtigt, at vi i en tid, hvor vi i øvrigt oplever flere og flere får en diagnose, måske også flere end de fik diagnosen førhen, selv om de måske havde den ledelse, der hedder Adhd. Den fik bare ikke navnet dengang. At at vi så vender dem i døren og siger: man er ikke velkommen i Forsvaret. Jeg synes, vi er nødt til og opdatere de helbredskriterier, der gælder for at komme ind som værnepligtige i Forsvaret. Sagde altså Socialdemokratiets forsvarsordfører, Simon Kollerup. Tal fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse viser, at mere end halvdelen 57 % af dem, der var til session i 1. halvår af 2.022 blev erklæret uegnede. Forklaringen på det stigende antal uegnede unge mænd er blandt andet ifølge Berlingske, der altså skrev om tallene i går, at et stigende antal unge får psykiske diagnoser som angst, Adhd og depression. Det er i hvert fald Forsvarets egen vurdering af sagen. En af dem, der har en Adhddiagnose, det er Lukas Lunø. Han 25 år. Han har været landsformand hos Radikal Ungdom, folketingskandidat hos Radikale Venstre, og så blev han valgt fra til Forsvaret. Han var på forsvarets stat. Det var det, vi tidligere kaldte session. Nej, det var han faktisk ikke engang. Han fik slet ikke mulighed for at deltage, fortæller han. Jeg fik et brev inden, hvor der stod, at de havde på forhånd erklæret mig uegnet, fordi at jeg havde Adhd og det og det undrede mig meget. Jeg hørte også i orientering i går, så havde I et interview med rekrutteringschefen i Forsvaret, der sagde, at man måtte jo møde op, og så lavede de en eller 2. form for individuel vurdering. Men det passer simpelthen ikke. Jeg blev afvist på forhånd. Jeg kender rigtig mange andre, der blev afvist på forhånd. Jeg har selv fuldstændig droppet alle tanker om at tage en officeruddannelse i Forsvaret, fordi det er jo lidt som at få en spand kontant i hovedet og få og vide, at eller kunne se, at Forsvaret har så lidt forståelse for enkelte menneske. De tror at både ordblindhed, laktoseintolerance og Adhd er diskvalificerende, og det er vigtigt for mig, inden vi dykker helt ned i den her også virkelig vigtigt historie og sige, at det med at blive afvist i forsvaret, fordi du Adhd er jo bare en ting man bliver udsat for, når du har Adhd i Danmark. Du får heller ikke den rigtige hjælp i folkeskolen. Du skal kæmpe for at få den rigtige hjælp i kommunen. Jeg har selv haft en halvandet år lang sag kørende mod Københavns Kommune, og du får heller ikke den rigtige hjælp på arbejdsmarkedet. Så hvis man tager det her med, så viser forsvaret jo bare endnu en gang, at det offentlige Danmark og den offentlige sektor vi har i dag, og det det velfærdssamfund vi har. Der er kun plads til en til person, og den type person har desværre ikke Adhd. Der er jo så en grund til, at Forsvaret gør, som de gør, siger de. De skriver i deres helbredskrav, at på trods af at man som person oplever sig selv som helt velfungerende, så viser forskning af den tidligere psykiatrisk problematik øger risikoen for psykisk efterreaktion efter indsættelse i krise og katastrofeindsats. Og og nu nævnte du lige vores gode kolleger på orientering i går. Her var Jesper Lynge chef i Chef for Center for Rekruttering og Karriere i Forsvarsministerietspersonale styrelse. Han sagde sådan her i stedet for. Vi kommer til at tage nogen ind, som måske kan få en fysisk skade af at være i forsvaret eller få en psykisk reaktion, som måske ikke er er helt tilsigtet og det derfor. Ikke kan gennemføre deres mastiksbløb, så vil vi hellere på nuværende tidspunkt gå med livrem og seler. Skal man ikke sige det sådan nu kan, at forsvaret med de her krav i virkeligheden forsøger at beskytte for eksempel dig mod senere eftervirkninger? Nej. Det: Det ville jeg faktisk ikke sige. Jeg synes, forsvaret med de her krav viser, at de overhovedet ikke har sat sig ind i, hvad det vil sige at have en diagnose. Det er meget, meget gammeldags måde at se på, at det at have en diagnose, det er rigtigt. Der er nogle mennesker med Adhd, der sikkert er er særligt sensitive, men der er jo også mennesker, der ikke har Adhd er særligt sensitive. Der er også mennesker med ordblindhed, der kan have andre udfordringer. Der er også mennesker, der har ordblindhed, der ikke har andre udfordringer. Min udfordring er ikke, at man laver en individuel vurdering. Jeg vil synes det er fair nok, hvis jeg var kommet til Sation, og så har de også sagt det. Det passer sgu ikke makker. Det ved jeg også. Rigtig mange, der har været værnepligtige, får heller ikke lov til at fortsætte i forsvaret. Det, der er udfordringen for mig, er, at man ikke laver en individuel vurdering. Det synes jeg både er meget gammeldags, men også faktisk gør, at man ikke ser det enkelte menneske, og jeg forstår simpelthen ikke, når vi står i en situation, hvor der er krig i Europa, at man så afviser folk uden konkret medicinsk belæg. Altså, man kunne jo også høre forsvaret afviste også folk, der havde for store bryster og laktoseintolerance. Altså, det virker jo ikke helt som om, at det objektive kriterier, det virker lidt som noget er grebet ud af den blå luft, eller man lige har fundet på til lejede. Du synes du er blevet diskrimineret, det synes jeg. Jeg synes det er diskrimination, ja og det synes jeg, at det er fordi, at man ikke ser på det enkelte menneske. Altså jeg synes det er fair nok at sige, at der kan være nogle udfordringer, man har af at have en diagnose, der gør, at man ikke kan være i forsvaret. Men men det er ikke ensbetydende med, at man skal skære alle over en kam, og det er også derfor, jeg skrev et debatindlæg om Adhd i Politiken i går. For mig handler det her om, at vi skal have et samfund, hvor der er plads til alle. Hvor man ser det enkelte menneske. Og jeg ved også for de mennesker, jeg kender, der har været i hæren, der har Adhd, at det faktisk er et sted rigtig mange trives. Man trives i rammer, man trives, når man er på. Faktisk er det sådan: Hvis du har meget på spil, når du har Adhd, så giver jeg andre ekstra dopamin. Fra Lucas Lundø, der altså har Adhd og ikke fik mulighed for at deltage i forsvarsavision. Det vi jo egentlig er på vej imod, det er at finde vores indre viking. Kom med på et enestående vikingeventyr over. En Gps, sol, stjerner og måned. Det sigter vi med fra Find Land. Vi efterlader simpelthen det moderne liv og kaste os ud i guderne. Verden og håber at havguderne ner. Det er jo fuldstændig. Fuldstændig vildt at tænke på, at de krydsede Atlanten i de her åbne træbåde. Togtet med Rane Willerslev, Genette Varberg og Nikolaj idet. Der er langt til Kanana på Dr Tv og Søndag på Dr Et. Det var vores 2. time her i P1 morgen. Lige om lidt er der radiovis. Lige om lidt er klokken nemlig otte, og efter det selvfølgelig meget mere P1 morgen. Vi skal blandt andet kigge igen på den betændte Samsams sag, som måske er ved at nå sin ende. Men først en radiovis med. Mange af de tarmkræftpatienter, der har ventet for længe på en operation på Aarhus Universitetshospital, vil få svært ved at få erstatning. Sådan lyder det fra Patienterstatningen. For selvom loven er brudt, giver det ikke i sig selv ret til erstatning, siger vicedirektør Martin Eriksen. For at få erstatning skal det i hvert enkelt tilfælde påvises, at patienten har fået det værre på grund af den forscene behandling. Og det er ikke rimeligt, lyder det fra en af de berørte patienter, Annette Beckner, på 64 år. Da hun kom på operationsbordet, kunne kræften ikke længere fjernes. Jeg synes vi skal have, fordi det de har stået i Los direkte op i hovedet, og de har frataget en chance, ikke for at komme til udlandet og blive opereret i i i den tid der nu er afsat lovmæssigt til den operation, ikke? Ifølge Kammeradvokaten overtrådte hospitalet bevidst patienternes rettigheder for at spare penge, og direktør for Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, mener ikke, det giver mening, at patienter ikke skulle have ret til erstatning. Her har vi at gøre med en et svigt. Der er nogle patienter, som ikke har fået den patientrettighed, som jo står i loven. De skal behandles inden for to uger. Vi har oven i købet en en lægefaglig direktør, som siger: jeg kan ikke afvise, at det koster liv. Og så har vi en patienterstatning, som, når der søges erstatning, stiller spørgsmålstegn ved, om det berettiger til erstatning. Og der er bare noget i den historie, som bare overhovedet ikke hænger sammen. Og hvis det ender med, at kun få af tarmkræftpatienterne får erstatning, kan der være brug for at gøre noget andet for dem, siger Jesper Fisker. Så kunne man overveje politisk og sige: jamen de her patienter er blevet behandlet så dårligt. Så en eller 2. form for 2. godtgørelse eller 2. måde at vise, at at de altså har haft et helt urimeligt forløb, det kunne man bestemt godt overveje. Selvom mange unge gerne vil holde op med at bruge snus på bas eller cigaretter, så gør de det ikke. Og de får ikke meget hjælp fra kommunernes afvænningstilbud, viser en ny rapport fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse. Der er undersøgt de kommunale erfaringer med nikotin stoprådgivning til unge. Det fortæller Sofie Ka. Rasmussen, der står bag undersøgelsen. De har ikke ressourcerne. De er i tvivl om alle de her nye Nipotinprodukter, og hvordan de bedst kan rådgive de unge, som er lidt nogle andre end de voksne storrygere. Og reporter Simon Heegaard Larsen: Du er på Gudenådalens Efterskole, som nu har taget sagen i egen hånd, fordi ledelsen vurderer, at hver 3. bruger et nikotinprodukt, selvom de ikke må. Præcis. Og der har lige været en lærere inde og tjekke her på efterskole værelset om der var blevet ryddet det ordentligt op. Men der bliver ikke tjekket for snus, fordi ledelsen har nemlig valgt en 2. strategi end den med løftede pegefingre, sådan nogle snus, razzia og trusler om udsmykning. De møder eleverne med tillid, og så kan man også komme på sådan et afvænningskursus her på skolen. Det har du takket ja til. Andreas Skov Kvium, 16 år gammel. Hvordan blev du egentlig opmærksom på, at du havde et problem ed snus? Altså det hele. Det startede nok der hvor jeg gik i 9., hvor jeg sådan var til fester og begynde at tage det. Og så endte jeg så med i sommerferien og begyndte at tage det sådan rigtig fest, og så på efterskolen gik det bare lige helt galt. Så blev det for meget. Hvordan får du helt konkret hjælp her på skolen? Altså, jeg har sagt det til ledelsen, og så har jeg så fået noget nikotintyggegummi, som jeg så går op og henter på lærerværelset hver dag, hvis det er jeg virkelig har brug for det. Og hvor ofte gør du det så? Jeg gør det ikke særlig tit, for jeg føler ikke det virker så meget, men om aftenen så måske lidt. 16 år gammel snus afvænning. Hvordan har du det egentlig med at sige det? Det lyder sådan lidt voldsomt. Ja, det er ret voldsomt, men jeg tror bare der er virkelig mange her i Danmark og alle mulige andre lande, der er virkelig afhængigt af det som mig. Tak skal du have. Det er 11 % af de 15 til 29 årige, der bruger mindst et røgfrit nikotinprodukt hver dag eller en gang imellem. Der bliver stjålet flere og flere cykler. 46.000 blev meldt stjålet sidste år. Det er 23 % flere end året før, viser tal fra Danmarks Statistik. Derfor vil forsikringsselskabernes brancheorganisation og Cyklistforbundet gør det sværere at være cykeltyv. De foreslår, at stelnummersystemet bliver digitalt med Qrkoder, og der laves et ejerregister over cykler. Desuden skal politiet kunne tjekke cykler stelnumre der, selvom der ikke er mistanke om lovovertrædelse. Det kan Sfs retsordfører, Karina Lorentzen, godt se ideen i. I dag kan du jo ikke registrere en cykel på den måde, og du kan heller ikke registrere et et ejerskifte, og dermed så bliver det jo besværligt når en cykel bliver stjålet og finde tilbage til ejeren. Umiddelbart så har jeg svært ved at se hvad der skulle være problemet i at politiet kan lave kontroller, hvor de simpelthen også kigger efter stjålne cykler. Moderaternes retsordfører, Henrik Reinholt Andersen, er mere skeptisk kuer system. Er er egentlig i bund og grund et fornuftigt system, jeg er bare ikke helt sikker på om det er det rigtige system til at tjekke cykler. Så det er jo et eller andet sted man sige hvad er det vi mistænker folk for? Jeg synes jo det er forkert at vi går derud hvor vi mistænker alle folk for at have stjålet en cykel. I det meste af landet tørvejr og sol også i efterhånden i de vestlige egne mellem 1520 grader. Godmorgen igen. Godmorgen igen. Så er kl. 8:05 det her. Det er stadig P1 morgen i studiet. Stadig Maria Hollændere. Vi skal kigge på sagen om en teenager, som sidder på sit værelse, skriver nogle ting, som han selv kalder for humor. De er stærkt overdrevne og nogle gange decideret usande. Sådan lød det fra forsvareren for den sekstenårige dreng, der er tiltalt for at have tilsluttet sig terrororganisationen for Krig Division. I dag, kl. 10 bliver der afsagt skyldkendelse i sagen ved Retten i Holbæk. Vi taler med vores retsanalytiker. Og så talte vi også i denne her time med kulturminister Jakob Ingild Schmidt i anledning af, at i dag kommer den 1. kulturpolitiske redegørelse i 25 år her i landet. Den viser blandt andet, at selvom vi har biblioteker og teatre og museer og spillesteder og så videre og så videre spredt rundt i det ganske land, så tre ud af 10 af os fravælger det, er vi vælger det i hvert fald ikke til. Eller sjældent bruger vi de her kulturinstitut. Hvorfor er det sådan, og hvad kan vel ministeren gøre ved det? Det taler vi med Jacob Ene Schmidt om. Og så er der skrevet endnu et kapitel i sagen om den terrordømte Ahmed Samsam. Det er der, vi begynder lige nu. Her i går blev det på et møde i det såkaldte granskningsudvalg besluttet, at Folketinget skal tage stilling til, om sagen skal belyses af en undersøgelseskommission. 60 folketingsmedlemmer kan nemlig sende kravet til afstemning i Folketingssalen, og det har næsten alle oppositionspartierne nu besluttet at gøre. Peter Welblund fra Enhedslisten vil have sagen undersøgt for at beskytte retssikkerheden, siger han. Det handler om den retstilstand, der er i retsstaten. Og så handler det naturligvis om, at vi som borgere skal have en sikkerhed for, at danske myndigheder bidrager i fuldt omfang til at oplyse en sag netop for at forebygge et et muligt justitsmord. Socialdemokratiet og Venstre var før folketingsvalget villige til at undersøge sagen, men nu vil regeringen med sit flertal i ryggen stemme nej til en kommission. Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, siger, at regeringen ikke mener, at der er grund til at undersøge den her sag nærmere. Det er sådan, at hvis vi skal have et effektivt efterretningsvæsen, som passer godt på danskerne, så er der behov for, at der ikke er åbenhed omkring alle mændene, for så har vi simpelthen ikke et effektivt efterretningssystem, og det har vi behov for. Christine Cordsen, Drs politiske korrespondent. Godmorgen. Godmorgen! Regeringen er imod en undersøgelseskommission. Regeringen har jo i sig selv et flertal. Spørgsmålet skal så alligevel, altså spørgsmålet om en kommission skal så alligevel op i Folketinget igen. Er der nogen som helst teoretisk, mikroskopisk på nogen som helst måde mulighed for, at det her kan komme igennem? Teoretisk er der jo altid en mulighed, men realistisk det, det tror jeg ikke, så skulle der ske noget meget overraskende. Altså den teoretiske mulighed består i, at en del af regeringen beslutter sig for at mene noget andet. Ja, eller at regeringen på en eller 2. måde skifter holdning. Og det det, det er der absolut ingen signaler om. Under valgkampen i efteråret, der lovede jo næsten alle partier fra den ene ende til den 2. at undersøge den her sag om om Ahmen Samsom skulle undersøges grundigt. Som som fik tilbage i 2018 en fængselsdom for at have tilsluttet sig en terrorgruppe i i Syrien. Og samme siger selv, at han var rekrutteret af den danske Efterretningstjeneste eller de danske efterretningstjenester til at indsamle oplysninger om Islamisk Stat. Socialdemokratiet, Venstre var før folketingsvalget villig til at undersøge sagen. Det vil de så ikke nu? Det? Ja. De mener ikke, der er brug for en en kommissionsundersøgelse. Hvad er det, der har ændret sig for de to partier? Ja hvis man skal sige det meget kort, så det der har ændret sig er jo nok at de er i regeringen nu, og at de da de kom med den her melding var var i valgkamp og der var en en en stemning af der var der var sådan nogle dage hvor hvor partierne sådan kappedes lidt om og være klar til at undersøge det ene og det andet, og nu sidder de i en 2. situation i i regeringen og så har de valgt at det her vil de altså ikke lægge stemmer til. Det er en meget. Kristine: Det er en meget kynisk udlægning af dansk politik. Men men er det eller? Dansk politik er kynisk på den måde? Måske at man godt kan lege ind og sige noget i en valgkamp og så efterfølgende sige: nu står vi et andet sted. Et andet: det tror jeg politik er altid. Om det så er kynisk eller eller hvad det er det, det må andre vurdere. Men men det er jo set før, at man har et synspunkt i en valgkamp og så ikke gennemføre det alligevel. Det kan der være. Det kan der være mange forskellige forklaringer på. Vi ved jo ikke, hvad de har fået at vide, da de kom ind i i i regeringskontorerne, så men men altså, jeg tror det er den, jeg har svært ved at se. Der kan være så mange andre forklaringer på, at de har skiftet holdning end at at at det er gået op for dem, at at det det synes vi ikke var holdbart, når det sad i regeringskontorerne. De Konservatives Rasmus Jarlov er godt klar over, at regeringen ikke kommer til at stemme for den her kommissionsundersøgelse. Men, men, han siger, at han vil tvinge regeringen til at stå på mål for sin beslutning om, at det her ikke skal undersøges. Regeringen har tænkt sig at stemme kravet om en kommission ned, men i det mindste kommer regeringen til at stå på mål for det og kan ikke undslå sig at tage debatten, når det kommer ned i folketingssalen. Hvad er det, oppositionen kan få ud af sådan en debat i Folketingssalen? Jamen det er jo og blive ved med og prøve og have fokus på det og og og som Arla siger, prøve og tvinge regeringen til at forholde sig til det. Det kan de jo så ikke nødvendigvis. Vi så for eksempel da, da der var den endelige vedtagelse af beslutningen om at afskaffe Store Bededag som helligdag, at der valgte ministeren slet ikke at gå på talerstolen, så man ikke fik den der ping pong, som man gerne vil have med med med ministeren i folketingssalen. Så de kan jo ikke være 100 % sikker på, at repræsentanter fra regeringspartierne og regeringen stiller op til altså går på talerstolen og stiller op til den debat. Men det er jo det, de gerne vil. De vil gerne kunne drille udstille nogle af de medlemmer af der har. Der har for eksempel været enkelte medlemmer af Venstre, som har sådan givet udtryk for at de egentlig synes der skulle være en en undersøgelse, og ja selvfølgelig også udstille det vi snakkede om før at Venstre og Socialdemokratiet havde en 2. holdning i i valgkampen og på den måde få noget fokus på det og noget holde holde debatten i gang så lidt længere. Men, men, når vi ser på selve indholdet, altså er der nogle svar, som oppositionen siger. Dette mangler vi faktisk at få svar på. Jamen, de mangler jo først og fremmest svar på på det helt grundlæggende, altså om Ahmad Samsam var hyret af de danske efterretningstjenester og arbejdede for dem, eller han ikke var. Altså, det er jo sådan de helt grundlæggende spørgsmål, de stadigvæk mangler svar på, og det har den her forundersøgelse ikke ændret på. Og det er det de så håber. Altså hvis der kom sådan en kommission, så kan det være man kunne komme et skridt nærmere. På sådan et svar også? Ja. Ja og ja. Men problemet med alt det her er jo, at alle fægter lidt i blinde, fordi fordi det hele det hele er omgærdet af af af fortrolighed og hemmelighed. Så så både dem i oppositionen om som kritiserer har jo ikke det fulde grundlag. Og regeringen har lidt det problem, at den ikke helt kan forsvare sig, fordi der er en masse ting den ikke må sige, og på den måde bliver det jo lidt sådan noget. Ja det foregår lidt i det i i mørke. Når spørgsmålet så har været i Folketingssalen den her gang, Christine er det, så er der så en gang for alle? Er der? Er det punktum nu politisk punktum i den her sag om Ahmed Samsam. Der er i hvert fald ikke mere, man sådan kan gøre parlamentarisk, så længe flertallet er, som det er. Selvfølgelig kan man blive ved med at indkalde ministre i samråd og blive ved med at stille spørgsmål i i forskellige fore og skriftlige spørgsmål. Spørgsmål i folketingssalen, hvis der kommer nye oplysninger frem. Pressen bliver jo ved med at grave i den her sag, så når der kommer nye oplysninger frem, kan man selvfølgelig gøre det. Men men med hensyn til sådan det helt store og at skaffe et flertal for for den her undersøgelse der, der er ikke så meget mere, man kan gøre. Og Kristine, som du siger, hele sagen er jo omgæret af en masse ting, som man i virkeligheden ikke kan sige. Som du også sagde lige før, ikke? Er det ikke det, som er hele omdrejningspunktet? Altså, det kan kun blive politisk drilleri her. Det kan aldrig nogensinde blive en realitet at få det undersøgt nærmere. Altså så skal der i hvert fald være et flertal der skifter. Men men det kan jo også godt være sådan en sag, at selv om man fik en undersøgelse, så ville resultatet af den ikke blive fuldt offentliggjort, så der stadigvæk ville være nogle ting man ikke vidste, fordi at at det jo i hvert fald efterretnings, efterretningstjenesterne og regeringens holdning, at alt ikke kan komme frem i lyset i i den her sag af hensyn til efterretningstjenesterne. Så det det er sådan en sag, det kan være svært at få få opklaret fuldt ud, og sådan er det jo med nogle af de sager, som som kører i de her år, som handler om. Tak for det, Christine Korzen selv. Tak Drs politiske korrespondent 8:15. E Sport blev for få år siden så til at få en lige så stor medlemstilslutning som fodbold, og fremad gik det da også for sporten i hvert fald inden og under corona. Men på bare to har klubberne mistet 1/4 af medlemmerne, Og nu kan jeg sige godmorgen til Rico Corneliussen, administrerende direktør i E Sport Danmark Godmorgen. Om folk spiller computer derhjemme eller henne i en klub kan vel være det samme. Hvorfor er det vigtigt at gaming foregår i en klub? Jamen det er altafgørende for den måde, vi har bygget vores sport og kultur op på i Danmark. Vi er et foreningsland, og det har vi brugt mange 100 år på at forfine. Og det er en del af vores demokratiske opdragelse og den måde, at vi, at vi gør unge drenge og piger mere modne nu også digitalt. Så derfor er det altafgørende, at de kommer ned i foreningerne og spiller. Men det gør de så bare ikke i lige så høj grad længere. Hvorfor falder medlemstallet? Det tror jeg, der er mange grunde til. Jeg tror stadig, vi har et efterslæb af corona. Vi har den det store privilegie, at vi er et forholdsvis velhavende land, så vi har råd til at have hjemmecomputere, hvor man reelt set jo kan sidde og spille alle de samme spil, som man kan spille nede i foreningen. Så når vi opdager det under corona, så så skal der noget til, før vi kommer tilbage. Og specielt hos unge mennesker, som jo ikke nødvendigvis forstår den foreningsglæde, som der kan være, og den udvikling, der ligger IR være i en forening og det fysiske fællesskab. Så så bliver det valg ikke taget. Der er også noget økonomi, det koster noget. Vi måske alle sammen en lille smule presset, så det kan være noget af det man fravælger, hvis man ikke har den forståelse og opfattelse af, hvad det er foreningen kan tilbyde, som du ikke kan få hjemme. Men er det så ikke her, I kommer ind i billedet? Rico Corneliusen, altså som esport Danmark, Altså at I ligesom faciliterer, at foreningslivet kommer i gang. Jo, i allerhøjeste grad og og det vil vi også rigtig gerne gøre meget mere af. Hvad vi gør vi? Ja, vi vil vi rigtig gerne i 1. omgang have noget hjælp og noget forståelse fra det politiske, sådan så vi kan få nogle midler til at gøre endnu mere det her. Vi har sidste år på finansloven loven fået nogle midler til at lave en træneruddannelse lige omkring 1.000.000 kroner, og det er ikke fordi vi skal klage over det. Det er vi rigtig glade for, men det er ikke det, der får de unge mennesker ind og tilbage i foreningerne. Vi skal have lavet en e sportsstrategi, og den ligger stadig i en skuffe i Kulturministeriet, og den skal gribe om sig i hele esporten, fordi den forgrener sig jo ud over foreningerne. Det er jo både derhjemme, og det er skolerne, og det er familierne, og det er alt muligt andet, som skal aktiveres, og det kræver altså, at man har en plan for, hvad man vil for sporten politisk set, Og så vil vi rigtig gerne eksekvere på. Vi har talt med Peter Beck, som er grundlægger og bestyrelsesmedlem i Fredericia e Sport, og han er står for en klub, som er en af de få, der har stigning af medlemmer. De havde 40 lige efter corona, og nu her to år efter er de oppe på 400 medlemmer. Han peger meget på, at præcis det der med trænerdelen er et problem ude i klubberne rundt omkring, der hvor man mangler medlemmer. Og nu har vi jo fået penge til at udvikle trænere, så hvor langt er I med det? Jamen det er vi i gang med at rulle ud. Det er et samarbejde, vi har lavet sammen med Dgi, så den er i gang med at blive udbudt over hele landet. Og jeg vil gerne give stor ros til Peter, som kører en rigtig, rigtig god forening og til stor inspiration for for andre. For han har netop formået at rykke noget i Fredericia, som som jeg tror vi skal være gode til at at vidensdele omkring. Men træneruddannelsen er i gang med at blive rullet ud. Den er tilgængelig nu for for for alle landets foreninger til at kunne tilmelde sig. De 1. tilmeldinger er allerede begyndt at komme, så det det ser vi meget positivt på. Hvad forventer du, der kommer ud af det? Altså er det det, der skal være med til at løfte? Det er jo det, I har at gøre med lige nu i hvert fald. Nej nej, jeg tror ikke det er det, der gør, at man, at man melder sig ind i en forening. Det er ikke fordi, at der er en træneruddannelse. Det kan være med til at støtte frivilligheden, som som i alt andet sport er et stort problem. Det kan være med til at støtte fagligheden. Det kan være med til at udvikle Danmark, som er i en unik position omkring vores elite esport. Vi er i forhold mål til hvor mange indbyggere. Vi er jo helt outstanding gode inden for forskellige spiltitler, så det kan rykke ved nogle andre ting, men det er ikke det der gør, at der kommer flere ind i. Men altså, prøv lige igen at be lidt konkret på, hvad skal der til for at få flere medlemmer i e sportsklubberne? Jamen der skal simpelthen en forståelse for i det politiske, men også hos forældrene, hvad det er man får nede i foreningerne. Jeg tror mange forældre er bange for, at deres børn. De sidder for meget ved computeren. De gav mig for meget. Det er modstridende at skulle sende dem ned et sted, hvor de skal game endnu mere. Men dernede får du en 2. voksen. En forældre som kan være med til at give noget inspiration til, hvordan man i virkeligheden skal forvalte sin gaming og sin digitale tid. Han er en 2. eller hun er en 2. voksen, som man måske ser op til, som kan også fortælle om at det er vigtigt at du ikke gamer for meget, at du også får noget motion, at du også får din søvn, at du får den rigtige kost, hvis du gerne vil noget med din gaming, eller hvis du bare vil leve et sundt digitalt liv med nogle gode digitale vanerså vi skal vi skal have fat i en langt større del af den her befolkning. 99 % af alle drenge i 5. klasse gamer 92 % af pigerne. Det er så voldsom en målgruppe, som vi ikke kan negligere, og vi ikke bare kan slippe fri til fri leg. Det skal vi have organiseret, men det skal komme helt oppe fra. Og så skal vi have fat i forældrene også for at forstå, hvad det er foreningslivet. I: Jeg tager lige fat i det med forældrene om et øjeblik, men Rune Christian Lundedalnielsen, som er psykolog og lektor ved Ituniversitetet i København. Han mener, at infrastrukturen for klubberne ikke at kunne følge med den store interesse, der kom for sport. At den her pludselige og voldsomme vækst i e sport gør jo også, at der ikke har været tid til og udvikle samme form for infrastruktur og træneruddannelser og og alt det vi ellers ser i fodboldklubber og barske klubber og så videre. Og nu peger de jo på Rigo Korneliussen Sat forældrene har et ansvar. Du savner også en strategi fra politikerne og så videre. Men som vi altså høre Rune Kristian Lunddal Nielsen her sige, så er det det der med med træner trænerne, der er et stort problem, ikke? Og der kan I jo gøre noget selv, i stedet for bare at pege på forældre på politikere, der skal gøre noget for jer. Og det er faktisk ikke det, jeg hører ham sige. Men det kan være, jeg tager fejl. Jeg hører ham sige, at der mangler en helt generel infrastruktur, og det er jo faktisk det, vi er fuldstændig enige om. Der mangler jo rent sådan i forhold til alt muligt andet sport, som har været bygget op over hundredvis af år. Den her struktur, som forgrener sig ud i både erhvervslivet og i skolelivet og i det politiske liv. Og selvfølgelig er det noget, som vi skal være den faciliterende del af. Men man skal forstå altså det at forstå e sport er en sport, er jo først noget, der er kommet de seneste år, og det betyder jo, at man kigger på det med nogle andre strukturelle briller, og det tror jeg vi, vi først nu er ved at få rykket ved. Så jeg er fuldstændig enig med Ron i, at der mangler infrastruktur og struktur, og det er en del af det her, som som jeg. Og det kan I godt selv tage fat på og ikke bare vente på forældre for for politikere og strategi. Men vi skal ikke vente på nogen. Vi arbejder hver dag benhårdt for at lykkes med det her, og det er der rigtig mange andre gode interessenter, der gør i E Sport. Men vi er jo nødt til at få få det politiske med, ellers så kan vi ikke lykkes med det, fordi vi skal jo passe ind i den idrætspolitiske dagsorden, der er, og hvis den først kommer med, så tror jeg også, at forældrene får en større forståelse for, at det her skal tages meget mere seriøst. Rico Corneliusen, administrerende direktør i E Sport Danmark Tak fordi du var med her. 30 % af danskerne benytter ikke eller kun sjældent de kulturelle tilbud, der er rundt om i landet. Det vil sige, tre ud af 10 aldrig går på for eksempel biblioteket, på museer, til koncerter eller i teatret. Det viser en ny kulturpolitisk redegørelse, som kulturminister Jakob Engelschmidt i dag afleverer til Folketingets partier. Det er den 1. kulturpolitiske redegørelse, der blev lavet i Danmark i 25 år. Kulturminister Jakob Engelschmidt fra Moderaterne er med os gomorgen. God morgen. Ja, som sagt, det er dig, der har sat gang i den her redegørelse. Du har overleveret den i dag til Folketingets partier. Hvordan vil du beskrive det her billede, der bliver tegnet i redegørelsen, når det gælder danskernes brug af kulturinstitutionerne? Jamen, danskernes brug af kulturlivet og kulturinstitutionerne er utrolig forskelligt. Vi ser meget store samfundsgrupper, der er utroligt udadvendt, brune, der besøger teatre, museer, lytter til både klassisk, rytmisk musik, nyder arkitektur, design, ser idræt og sport, er aktive i foreningslivet i øvrigt i alle aldersspektre og over hele landet. Og så er der de 30 %, du nævner, hvor der desværre er en tendens til, at de bruger længere tid end gennemsnittet foran skærmen. De i mindre grad er en del af de fællesskaber, som i nogle tilfælde er frivillige og vedbliver med at være frivillige, men i andre tilfælde på sportsholdet, i foreningen eller omkring kulturinstitutionen ender med at blive forpligtende og dermed er med til at skabe glæde, sammenhold, livskvalitet og i øvrigt også gøre en forskel for lokalsamfundet. Og det bekymrer mig, at der er så stor forskel, at man kan sige, den kulturelle ulighed faktisk er temmelig stor her i landet. Og det er jo derfor, det er nødvendigt at politisk sætte fokus på, hvordan kulturlivet har det. Og det undrer mig egentlig, at det 25 år siden, en minister sidst har har gennemført den øvelse, det er at tage telefonen, ringe til alle landets vigtigste kulturaktører og sige: nu er vi nødt til at tage en temperaturmåling på, hvordan det står til. Og det er det, og det er det redegørelsen. Og det det det det Redegørelsen? Ja, ja, og den siger altså hver 3. dansker ikke bruger kulturlivet sådan bredt skåret i hvert fald. Hvad er det kulturinstitutionerne, kulturlivet ikke er dygtige nok til, som det er i dag? Jamen jeg har ikke de internationalt sammenlignelige tal, men i forhold til hvordan dansk kultur fylder i vores økonomi og vores samfund, så klarer kulturlivet det enormt flot. En 2. del af kultur redegørelse viser, at den økonomiske betydning af dansekulturer 30 % der ikke selvfølgelig er. Jeg tænkte bare et slutter. Havde måske et behov for at vide, at dansk kulturliv på den på den store kamp og på den store klinge gør det enormt flot. Men de 30 %, der er uden for vores fællesskab, skylder vi at invitere indenfor, og det tror jeg, vi er nødt til at gøre ved at tænke nyt. En af de ting, vi skrev, da vi forhandlede regeringsgrundlag på Marienborg, var netop, at vi vil eksperimentere med kulturpas. Vi ved, der er 45.000 unge mennesker i dag, der er uden for job uden for beskæftigelse. De fylder også massivt i den her statistik. Kan vi på en eller 2. måde invitere dem indenfor i nogle fællesskaber, de ikke kender til for Ældresagens frivillige arbejde. Kender vi konceptet besøgsvenner, Skal vi til at udvikle kultur, venner og forskellige steder i kulturlivet. Jeg sikker på, der er et stort frivilligt potentiale. Her for nylig besøgte jeg dansk eller vrøvl Difs årsmøde, den store idrætsorganisation. Mange af de forbund, Dif teller, er også interesseret i både at styrke deres rækker med frivillige og med brugere også række ud i en en en en både sportsmæssig og og og social kontekst. Så i virkeligheden er redegørelsen jo en grundsten, hvorfra en række indsatser kan defineres med et vidensgrundlag, der er i orden. Men Jacob, kan vi ikke se de der 30 % der ikke ses følgelig institutioner. Hvilket ansvar har I politikere for, at der er tre ud af 10 der ikke bruger institutionerne i dag? Altså, det er jo ikke sådan, jeg har tænkt mig at udskrive kultur på tvangsrecept til alle danskerne. Kulturen er jo smuk, skabende og kendende i sig selv, og faktisk kan den ikke være mere. Men den virker også til at skabe fællesskaber og trivsel, sammenhold og livsglæde. Så mit håb er jo, at man kan motivere positivt til, at flere mennesker vil være en del af det fællesskab. Og vi har et ansvar for, at kulturen er tilgængelig, er nysgerrig og skabende over hele landet. Og der ligger også et politisk ansvar. Jamen, det synes jeg da gør. Og det det. Det fordeler sig jo både mellem politikere på Christiansborg og vores kollegaer ude i kommunerne. Nu håber jeg ikke, at du som som morgenvært på P1 bliver frustreret. Nu er jeg nødt til at sige noget om tal igen, fordi redegørelsen viser altså også, at der er meget stor forskel afhængigt af, hvor henne i landet man bor. Hvad har man adgang til? Hvad prioriterer den kommune, man bor i? Hvad for nogle geografiske muligheder er der kulturelt det sted, man er bosat? Det har også noget at gøre i forhold til de kulturvaner, man ser folk have. Du skal næsten lige høre Michele Steen Hansen. Han er vicebestyrelsesleder i den. Jamen, jeg kender godt Michel Time. Kulturliv repræsenterer mere end 1100 kulturinstitutioner. Det er teater, det er museer, det er festivaler, spillesteder, orkester og så videre, biblioteker og så videre. Han siger, at hvis flere danskere skal bruge kulturinstitutionerne, så er det nødvendigt, at politikerne, dig som kulturminister kommer på banen og for eksempel indarbejder kulturinstitutionerne helt ned i folkeskolen. Jamen jeg kender godt Pote. Hvis vi bruger et eksempel som for eksempel idrætten, så ved vi alle sammen idræt sundt. Vi ved, det er så sundt. Så vi har skrevet ind i en folkeskolelov, at børn skal bevæge sig 1/2 time om dagen. Hvis nu vi havde den samme erkendelse af kultur, at det der med at blive bevæget, det også var vigtigt for det enkelte menneske, for samfundet, så skrev vi måske også det i folkeskoleloven. Sådan, så har vi brugt noget mere tid på det. Det kreative, det musiskkreative. Ja altså. Bevægelse er det samme som bevægelse, siger han, og der skal I politikere hjælpe med at få skrevet det ind de rigtige steder. Jakob Engelschmidt: Ser du det sådan? Jamen jeg er en til en enig med Steen Hansen i, at vi, at vi allerede fra barns ben skal sørge for, at vores børn og unge mennesker får et kærligt, skabende og kreativt forhold til til vores kulturliv og til kulturen, hvad enten det er litteratur, musik eller andet. Derfor er jeg også i gang med at indføre eller ikke indføre, men motiverer til frivillig morgensang mange steder i landet. Sammen med undervisningsministeren sætter vi fokus på, hvordan vi vi sikrer det rigtige antal uddannede musiklærer. Men det betyder jo ikke, at det nok. Hver enkelt folkeskole har jo nogle muligheder for at inddrage kunstnere, museumsbesøg, litteratur, kulturelle oplevelser, malerier, installationskunst og på den måde kulturelt skabende kunstneriske oplevelser både i undervisningen, men også i i i den opvækst, at elever går igennem, fra de træder ind i børnehaveklassen og ser de går ud. Forhåbentlig med et godt eksamensbevis i mine klasse og. Klasse og du men, men ja nej, ja, jeg fortsætter bare. Ja, men man kan jo altid komme og sige, at folkeskolen skal kunne mere, og lige pludselig så ovenpå det folkeskolen har skrevet i sin formålsparagraf, så skal folkeskolen utrolig mange andre ting. Så selv om jeg deler ambitionen med dansk kulturliv, så tænker jeg ikke, at vi skal til og. Og indskrive flere målepunkter i folkeskolens grundfortælling og og og grundregler. Jeg tror derimod, vi skal sørge for at motivere hver enkelt skole, måske på skolebestyrelse og ledelsesniveau til at engagere sig mere i det kulturliv, der kan både støtte undervisningen, være udfoldende og være skabende for. Du taler en del om motivationen, Jakob en Schmidt og og det er jo helt fint. Men du er også lovgiver. Du er politiker. Bare lige til allersidst her. Vi har 45 s. Giv os lige. Et kommende lovforslag, der er med til at skubbe på i den retning, vi taler her. Det bliver altså lovforslaget om eksperimenter med kulturpas, som jeg forventer at fremsætte efter sommerferien. Tak for det, jo, men altså, nu lagde du jo ikke op til jeg skulle sige så meget. Men du havde jo, du havde jo sådan set skitseret det for os tidligere, kan man sige. Så du, du greb ind i den pakke, du havde, du havde fortalt os om tidligere så. Ja, men der er skam også flere ting på vej. Det smukke ved at lave en kulturpolitisk redegørelse for 1. gang i lang tid er, at der er rigtig mange punkter, man både kan undre sig over og finde inspiration i. Og sidst i maj debatterer vi det i Folketingsalen i den 1. længere kulturpolitiske debat gennem flere år. Fortalte Jakob Ingelsmit, kulturminister for Moderaterne. Tak for det. Det er mig, der sarkar godmorgen, godmorgen. Så er vi kommet ind til et nyhedsoverblik. Nina Høgsberg har indtaget pladsen foran mikrofonen. Klokken har lige præcist. Direktøren for Kræftens Bekæmpelse finder det uforståeligt, at mange af de tarmkræftpatienter, der har ventet for længe på en operation på Aarhus Universitetshospital, kan få svært ved at få erstatning. Det, at loven er blevet brudt, giver ikke i sig selv ret til erstatning, og i hvert enkelt tilfælde skal det påvises, at patienten har fået det værre på grund af den for sene behandling, siger Patienterstatningen. Og ender det med, at de fleste får afslag, kan der være brug for at gøre noget andet for dem, siger direktøren for Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker. Så kunne man overveje politisk og sige: jamen de her patienter er blevet behandlet så dårligt. Så en eller 2. form for 2. godtgørelse eller 2. måde at vise, at at de altså har haft et helt urimeligt forløb, det kunne man bestemt godt overveje. Langt flere mennesker måtte sidste år forlade hus og hjem og flygte et andet sted hen i deres land. I alt 71 millioner var internt fordrevne, 20 % flere end året før. En stor del af dem befinder sig på det afrikanske kontinent, og det er ikke overraskende. Men årsagen til, at de flygter, er bemærkelsesværdig, fortæller Afrikas korrespondent, Søren Bendixen. Det er altså nogle temmelig voldsomme tal, når vi taler om dem, der er flygtet på grund af naturskabte katastrofer. Det er nogle voldsomme stigninger, vi har set, og nogle bevægelser, som er er meget større end end dem, der tidligere har været registreret. Der bliver stjålet flere og flere cykler herhjemme. 46.000 blev meldt stjålet sidste år. Det er 23 % flere end året før. Derfor vil forsikringsselskabernes brancheorganisation og Cyklistforbundet gøre det sværere at være cykeltyv. De foreslår, at stelnummersystemet bliver digitalt med kr. Koder, og der laves et ejerregister over cykler. Desuden skal politiet kunne tjekke cyklers stelnumre og når også selvom der ikke er mistanke om en overtrædelse. Solen skinner i det meste af landet, og det kommer den også til i de vestlige egne i eftermiddag. Det bliver mellem 1520 grader. Og så skal vi til Retten i Holbæk, som i dag afsiger kl. 10 skyldkendelse i en sag mod en sekstenårig dreng, der er tiltalt for at have tilsluttet sig en terrorsammenslutning, den der hedder Foyer Krig Division. Han nægter sig skyldig. Drenge har siddet varetægtsfængslet på en lukket institution for unge i over et år siden anholdelsen. Han er også tiltalt for at have forsøgt at hverve en 2. til føje krig division. Drengen har ifølge anklagemyndigheden haft en ledende rolle i organisationen. Nu kan vi sige godmorgen til dig, Louise Dalsgaard. Godmorgen Drs retsanalytiker. Du vil senere i dag være til stede ved retten i Holbæk, når skyldkendelsen bliver afsagt. Hvordan kan skyldkendelsen komme til at lyde? Jamen det er jo meget alvorlige anklager i den her sag. Det handler om, hvorvidt den her dreng har været en del af en terrorsammenslutning og dermed jo også haft et eller andet form for fortsætte til at være medvirkende til for eksempel at omstyrte det danske demokrati i det danske samfund. Og hvis han bliver kendt skyldig i det, ja så kan han altså risikere en fængselsstraf på over fire år, for sagen har kørt som en nævningesag, så det kan være en meget alvorlig sag. Det er en meget alvorlig sag, den her dreng. Men Det er uklart. Lige nu forstår jeg, om han bliver dømt for at være del af en terrororganisation, eller om han er højreekstremist. Ja, det har du ret i, for på papiret, så har det jo det retten faktisk skal tage stilling til, altså om Kd Føje Krig Division overhovedet kan anses som værende en terrorsammenslutning. Jeg tror mange danskere tænker på alqaeda på Islamisk Stat, når vi hører om terrorgrupper, men man har altså også fra anklagemyndighedens side fra Politiets Efterretningstjenestes side anset den her Fk D som en terrorsammenslutning, sådan rent juridisk på linje med alqaeda Islamisk Stat. Og det er altså selvom, at den her gruppe for mange tror jeg var totalt ukendt inden den her sag kom for retten. Og også selvom den her gruppe måske har omkring 30 40 medlemmer i kernen. Det er altså en meget, meget lille gruppe, så det er en speciel sag på mange. Og det, det er lidt afgørende, ikke? Altså Louise, om man kommer frem til, at det er en terrorgruppe, eller om man bare er højreekstremistisk, når man støtter dem. Det fuldstændig afgørende, om retten i dag er kommet frem til, om man skal gå med anklagemyndighedens synspunkt om, at de kan være på linje juridisk med andre store terrorgrupper, eller om retten kommer frem til, at nej, den her gruppe kender vi ikke noget til. Den har ikke været på Eus terrorliste for eksempel, og den den kan altså ikke anses som værende en terrororganisation. Og det er også det, der har været synspunktet fra forsvarets side hele vejen igennem, at ja, det kan godt være, den her, de har været til stede online i en gruppe, der var højreekstremistisk. Det kan godt være, den her dreng har sagt de rabiate ting, har delt bombemanualer, fordi det har han, men han har ikke ment noget med det, og forsvareren mener altså heller ikke, at man kan anse Kd som værende en terrororganisation overhovedet. Så straffens størrelse, altså længden af fængselsstraffen eller overhovedet fængselsstraf, er også afgørende for om han er om det er en terrorgruppe eller om bare en højreekstremistisk. Organisation Det er det, og ja, det er det, og det er fordi det er lidt specielt normalt i danske straffesager, så er vi lidt ligeglade med motivet for, hvorfor nogen gjorde noget. Altså hvis en mand har slået sin kone ihjel, er vi ligeglade med, om det var på grund af jalousi, eller det var på grund af noget andet. Et drab af drab. Og det skal man dømmes for. Men når det gælder terrorsager, så skal man have et såkaldt terror forsæt. Det vil sige, man skal være en del af en organisation, man skal ville udøve et angreb, fordi man vil omstyrte demokratiet, omstyrte det danske samfund. Ellers kan man simpelthen ikke blive dømt. Så retten skal komme frem til i dag, at den her dreng skal have haft det her specielle terror forsæt, hvis han skal findes skyldig i sagen. Hvor opsigtsvækkende vil du sige sagen, Alois Dalsgaard? Det er en meget opsigtsvækkende sag. Det er 1. gang, vi har en sag med sådan en højere ekstrem gruppering, som altså bliver anset som værende en terrorgruppe. Det er også meget, meget usædvanligt, at vi har så ung en person på anklagebænken i. En kun sekstenårig dreng, som altså er tiltalt, kan blive kendt skyldig, hvis retten finder frem til det i en sag om terroranklager. Hvad kommer der til at ske med drengen i dag, efter skyldkendelsen bliver afsagt kl. 10? Hvis drengen bliver kendt skyldig kl. 10, så vil vi skulle formentlig høre det, der hedder strafprocedure, altså hvor anklagemyndigheden og forsvaret skal fortælle, hvad de så mener, han skal have af straf. Og hvis han ikke bliver kendt skyldig, så har anklagemyndigheden jo den mulighed at anke sagen med det samme og bede om, at han fortsat skal sidde varetægtsfængslet. Det er sådan, at han har varetægtsfængslet i et år, altså siden han blev anholdt i april sidste år på en lukket institution for unge, og det kan anklagemyndigheden bede om at få udstrakt, hvis man altså anker sagen. Men det bliver vi klogere på kl. 10, når skyldkendelsen falder. Og det er om en time 20 minutter. Tak skal du have, Louise Dalsgaard, Drs retsanalytiker. I P1 Morgen d. 2. marts 2023 bragte vi en debathistorie om grænserne for, hvornår man i Met sager har udstået sin straf. Debatten gik på, hvorvidt den tidligere chefdirigent i Dr Pigekoret, Michael Bojesen, kunne være vært for et sang arrangement arrangeret af Folkekirkens Hus i Aalborg. Boysen var i 2021 og i 2022 genstand for kritik i to advokatundersøgelser og fra en række tidligere korpiger i Drs Pigekor og fra Sankt Annæ Gymnasium. I forbindelse med indslagene burde vi have forelagt kritikken for Michael Bojesen. Det skete desværre ikke. Vi fik i udsendelsen sagt, at Michael Bojsens tidligere arbejdsgiver, Malmø Opera, havde givet en undskyldning i sagen, og det er ikke korrekt. Malmø Operaer fritstillede ham med begrundelsen, at citat tilliden til Michael Boysen er opbrugt. P1 Morgen beklager fejlene. Vi har efterfølgende været i dialog med Michael Bojesens advokat, som på vegne af sin klient afviser store dele af historien bragt i P1 Morgen. For det 1. mener Michael Bojesen, at de krænkelsessager, der bliver omtalt i de to advokatundersøgelser, hovedsageligt vedrører andre end ham. For det andet afviser Bojesen, at de eksempler på krænkende episoder, som bliver omtalt af værterne i indslaget d. 2. marts, vedrører ham. P1 Morgen beklager, at vi ikke fik bragt Michael Boysens svar på anklagerne i de oprindelige indslag. Vi investerer et pænt millionbeløb i det her, altså. Bum, jeg ville egentlig bare lige have gjort sådan her. Tre af landets største banker, Nordea, Jyske Bank og Nykredit, har i årevis ulovligt opkrævet gæld fra over 100.000 kunder. Det skriver Berlingske og TV 2 på baggrund af en aktindsigt. Det har tidligere været fremme, at Danske Bank har opkrævet gæld ulovligt fra sine kunder, og derfor er banken nu i gang med at slette gæld for over 20 milliarder kroner. Men nu viser det sig altså, at den her ulovlige praksis omfatter flere af landets største pengeinstitutter. Morten Bruun, økonom i Forbrugerrådet Tænk, velkommen. Tak for det. Det her, det er åbenbart almindelig praksis i branchen. Hvad er det, der sker? Hvad er det bankerne gør? Jamen det er meget rystende, at der er så bredt funderet i branchen. Men det bankerne for eksempel gør, det er, at de roder selve gælden sammen med med med rente opgørelser og gebyropgørelse, og det kan man altså ikke. Man er nødt til og kunne skille de ting af, og det er man nødt til af flere årsager. Den ene det er, at Skat skal jo have en brat renteudgifter, og ligeså dan er der også forskellige lesbrister på henholdsvis selve lånet og så bo renteudgifterne. Hvad siger det om bankerne? Synes du banksektoren i Danmark, at det er sådan? Men det der er det rystende i det her, det er jo ligesom at at det er jo en basal bankdrift det her, det er simpelthen en administeret administration af lån. Det er opgørelser, det bogføring og sådan noget, og de fleste kan Man kan have mange holdninger til banker, men altså jeg tror de fleste mennesker ligesom forventer at en bank har da i hvert fald styr på på det helt basale omkring opgørelser af renter og gæld. Hvem er det, det går ud over? Altså hvem er det? Hvad er det for bankkunder? Som bankerne har taget penge fra. Jamen altså man kan sige, at det er. Det er jo kunder der der der, der er forgældet og ikke kunne betale deres gæld tilbage. Men der kan være mange årsager til, at man har gæld, man har svært ved at betale tilbage eller ikke kan betale tilbage. Det kan være selvfølgelig, at man har haft det et forbrug, der har været for høj, men det kan lige så godt være, for man har været ude for en social begivenhed. Det kan være skilsmisse, det kan være sygdom. Det kan også være en erhvervsdrivende, der går ned med en virksomhed, som ligesom afsender privat gæld i den forbindelse. Så der kan være rigtig mange årsager til det. Og så det. Det er sådan set det bredt funderet i det danske samfund på forskellige typer af kunder. Og du er lidt inde på det, og TV 2 og Berlings skriver det, at at det handler om, at bankerne har lagt gæld og renter og omkostninger sammen, så så kunderne selv har fremstået større, end den i virkeligheden har været. Det er rigtigt forstået ikke? Altså, hvorfor? Hvorfor må man egentlig ikke det? Altså, hvad er det, der er problemet her? Jamen problemet er at der er forskellige forældelsesfrister, altså hvornår er renter for hele og hvornår er er gæld for heldet. Plus at når man når man skal have et rentefradrag, det skal man jo have, selv om man man har et lån hvor man betaler noget af det bare tilbage, så skal du jo også have den rigtige rentefradrag bo skat. Der er også nogle noget indberetning til skat og så er der også der i forbindelse med foregørelser, der hvor man laver en afviklingsaftale omkring nødlidende gæld. Det kan også ske, at det skal omberegnes på grund af alle de her ting, og det er jo både forældet og gæld. Det er også, hvor meget gæld der er opkrævet, altså i et af institutterne. Der er de jo fundet 10 typer af fejl, og det er de samme fejl, som som jeg husker det fra Danske Bank, der går igen, og det er det, der er det mærkelige i det. Man heller ikke høre på de samme datacentre og sådan nogle ting, så det er meget mystisk på en måde. Kan du forklare det? Jeg kan jeg kan jeg. Jeg kan kun forklare det med udføre. En ting, det er, at man har slet ikke haft fokus på det her med med den basale drift omkring de her lån og måske den basale drift i bar. Man har haft fokus andre steder, hvor man måske skulle ud og og få fat i nye kunder, som måske var mere interessante og sådan noget. Men vi skal jo ikke glemme, at det at have gæld, det er jo en stor og traumatisk oplevelse for mange, så de har jo ikke sidde hjemme ved køkkenbordet og regne bankens opgørelser efter, fordi de fleste, som jeg sagde før, regner jo med, at en bank har styr på de helt basale ting omkring bogføring af lån og renter sådan. Så hvad synes du? Hvad synes I i Forbrugerrådet, at det skal have konsekvenser for? For bankerne, måske i hele sektoren? Ja, først og fremmest, så skal der jo ryddes op, og det skal ske ret hurtigt, og så skal man have et overblik over, hvor. Hvor er der nogle, der har betalt for meget og forkert forbrugerne ikke. Og så skal så skal der kommunikeres meget tydeligt det direkte til de her forbrugere. Så skal de jo have en kompensation. Det er i hvert fald, hvis jeg tager, når jeg tager forbrugerbrille på, så er det i hvert fald det, der skal ske. Og så synes jeg også, at Finanstilsynet har en opgave omkring ligesom og og og fulgte op på de her ting. Det har de selvfølgelig også gjort, men det tyder jo på, at der skal følges endnu mere op på det. Lød det fra Morten Bruun. Tak for det. Velbekomme. Økonom i Forbrugerrådet Tænk Finans Danmark, der er en privat interesseorganisation for banker i Danmark, siger i et skriftligt svar til TV 2, at de berørte banker har allerede igangsat væsentlige initiativer for at korrigere og forbedre fremtidige processer, og det er vores klare opfattelse, at de pågældende banker arbejder ihærdigt på at løse udfordringen. 8:45 er klokken. Og nu er der helt spritnyt, faktisk kun syv, otte minutters nyt, siden det kom frem fra Jakob El. De stod og blev en anelse uopmærksom. Ja, det gør jeg. Jeg står faktisk med min telefon fremme her og kigger på Facebook, hvor der er et opslag, der lige er kommet fra Jakob Ellemann Jensen, altså formand for Venstre og forsvarsminister. Han har lagt et langt opslag op, hvor han som er indleder med at sige: nu er det tre måneder siden, jeg bliver nødt til at trække stikket og sygemelde mig. Jeg synes, jeg har været væk i lang tid, og derfor vil jeg gerne give en opdatering på, hvordan jeg har det. Og så er der egentlig en en længere sådan beskrivelse af, hvordan han har haft det med hovedet, har været føltes som om det var ved at sprænges, og han har haft svært ved at holde sig oprejst og så vider. Men troede faktisk også, skriver han, jeg troede så mange andre, der bliver ramt af stress, at jeg ville være tilbage i fuldt firspring efter nogle uger og så mange andre tog jeg fejl. Det er ikke en nem erkendelse at nå, men den er vigtig, og jeg har accepteret, at min sygemelding trækker ud, og så kommer vi så til det, som jeg tror, mange efterlyser. Nemlig et svar på, hvornår er Ellemann tilbage? Og det skriver han. Jeg ved, mange efterlyser det svar. Det forstår jeg godt. Det er vigtigt at vide for Venstres medlemmer, organisationsfolk og folketingsgruppe og for mine kolleger i regeringen. Jeg er fast besluttet på at vende tilbage som formand for Venstre, forsvarsminister og vicestatsminister, og efter samråd med de læger og psykologer, jeg taler med, har jeg besluttet at komme tilbage første august, når den nye politiske Hold da op, nå Jakob Ellemann Jensen tilbage i første august. Ja, det sagde han selv i dansk politik Facebook igen på de sædvanlige pladser, hvor han sad, inden han, inden han gik Det siger han selv. E sporten blev for ikke så mange år siden spået og få en lige så stor medlemstilslutning som for eksempel fodbolden har i dag, og det gik da også godt. Det gik fremad for sporten inden under corona, men på bare to år, så har esport klubberne mistede 1/4 af medlemmerne igen. På bare to år har klubberne altså mistet de her mange medlemmer, og det betyder, at klubber og uddannelsesinstitutioner må lukke deres esportlinjer. Morten Weiss Pedersen, direktør for Campus Vejle, arbejder for et af de en af de esportsforeninger, der har mistet mange medlemmer, selvom foreningen havde investeret i og skabe et godt e sportsmiljø. Vi vi investerede et pænt millionbeløb i det her, altså både de rigtige rammer og det mest sådan opdaterede udstyr. Og vi havde også trænere, så jeg tror ikke, det er fordi vi har været for for karry der. Det koster en masse penge, men vi har selvfølgelig også tjent nogle penge i forbindelse med vi så fik flere elever, så det er svært at gøre det regnestykke op 100 %. Jo, men vi har investeret i i hvad kan man sige computerne, altså maskinerne. Men hvad med trænere? Fordi der skal jo ligesom være nogen der, der animerer de unge til at at få sådan en sportslig fremgang i det her, ikke? Vi købte, vi lejede faktisk nogle af de allerbedste trænere, og en del af det her meget kendte Astralis hold er faktisk til dels udsprunget af vores sportsaktiviteter i Vejle, så det er ikke. Det var ikke software eller trænere eller lokaler vi i vi gik ned på. Altså det det på en eller 2. måde, så mistede man man interessen for det blandt de unge mennesker. Alting har sin tid, som der står i Det Gamle Testamente. Nu har vi jo eksempler få eksempler på, at det går godt, altså i Fredericia e sport. Der har man brugt 1/2 år på at studere, hvad e sportsklubber og linjer gør rundt om landet, og de har faktisk i modsætning til så mange andre en stor stigning. De stod med 40 medlemmer under corona, og nu er de oppe på 400. Kan I ikke, før I ligesom lukker og slukker og giver helt op, lige sondere terrænet og se, hvad de for eksempel gør rigtigt der i Fredericia. Det kan du tro. Altså, jeg vil meget gerne invitere mig selv på kaffe i Fredericia, fordi man skal jo aldrig være så højrumpede, at man ikke kan lære noget af andre. Så det er da en utrolig god ide. Vi skal være søgende i forhold til de gode erfaringer, man har haft andre steder. Det vil jeg da også være. Så hvad siger du det her med, at I ikke helt lukker alligevel endnu? Ja, altså, vi har jo stadigvæk nogle lokaler, vi betaler leje for, og vi har stadigvæk noget udstyr. Så jeg bor i Middelfart, og Fredericia ligger på vej til Vejle, så jeg vil gerne runde Fredericia og blive klogere. Det skal man aldrig. Det skal man aldrig undlade at forsøge på. Og sidst, så er der også, har vi også hørt, at er der måske? Det ved jeg i hvert fald, at Peter Bech, som er grundlægger og bestyrelsesmedlem i Fredericia Sport, siger: Der mangler ligesom et foreningsliv for det her for at kunne ligesom få gang i esporten på samme måde som man har det med fodbold og håndbold og så videre. Er du enig i det? Fuldstændig altså, vi er jo på mange måder et foreningsland i Danmark, så det kan også godt være, at et bagtæppe af en forening kan være med til at fastholde de unge menneskers interesse for esport. Det kan jeg på ingen måde afvise. Men du heller ikke sikker? Nej, og derfor vil jeg meget gerne en tur til kaffe i Fredericia. Rune Christian Lundahl Nielsen, som er psykolog og lektor ved Ituniversitetet i København, vurderer, at interessen for esport måske er ved at nå et mere almindeligt niveau, efter han har været meget høj i lang tid, og at der derfor er færre medlemmer i e sportsforeninger. Jeg tror, der er en del af det, der foregår, er også, at den eksklusive interesse måske også har været udtryk for, at der så har været lidt modefænomen i det, og at at vi nu ser en mere hvad skal man sige normal tilslutning. Og derudover kan man jo heller ikke afvise, at pandemien også har spillet en rolle, altså at folk simpelthen har været tvunget til at sidde så meget derhjemme, at at de har fundet ud af, at der også er andre ting, de gerne vil, end vi har spillet computerspil. Fordi der var jo et kæmpe hip omkring det, og hvem kender efterhånden ikke Astralis, selvom han ikke selv spiller? Men altså, hvad er det e sporten ikke kan i dag? Altså, Eller man kan også spørge, hvad skal gøre det mere attraktivt igen? Man kan sige, at at når vi kigger på, hvad er det, der motiverer folk til at spille computerspil, så er det det her med konkurrenceelementerne. Ikke for alles vedkommende det dominerende, vel? Der er rigtig mange, som gerne vil spille computerspil for at hygge sig med sine venner. Ikke nødvendigvis for at møde op og have en træner, som har en en træningsplan, og som gerne vil snakke kostråd og søvn og alt muligt andet. Men når vi ser andre sportsgrene, så er der jo også masser, der spiller håndbold. Ikke nødvendigvis for at vinde en kamp og så videre, men bare for at være med. Altså direktøren for esport, Danmark, Rico Corneliusen. Han siger, at nedgangen i tilslutningen er udtryk for, at de unge ikke vil deltage i foreningslivet. Hvorfor vil præcis esports aktive unge ikke det? Det tror jeg da også helt klart nogle af dem vil, men der er jo ingen tvivl om, at med esport, så er der jo muligheden for at blive hjemme. Det er der ikke på samme måde med med fodbold og håndbold. Så det handler simpelthen ikke om et foreningsliv, som du ser det. Altså det, det ved jeg, det kan jeg selvfølgelig ikke udtale mig om, om det handler om det ene og det andet, men mange altså noget af af hvad hedder det. Forklaringen kan jo selvfølgelig også godt være, at den her pludselige og voldsomme vækst i e sport gør jo også, at der ikke har været tid til og udvikle samme form for infrastruktur og træneruddannelser og og alt det vi ellers ser i fodboldklubber og Aske Bklubber og så videre. Altså folk holde. Altså, prøv og prøvede det. Hvad mener du med infrastruktur? Jamen sådan rent organisatorisk, altså der kan jo hvis der når der kommer et nyt computerspil, så kan der jo være en sport inden for det allerede inden for en måned eller 1/2 år, ikke? Men men men det betyder jo ikke, at der nødvendigvis også står en masse trænere, som er klar til at tage mod unge mennesker. Så netop fordi om sport kan opstå så pludseligt og kan forsvinde så pludselig igen, så er der måske også andre udfordringer i forhold til og og og stå klar med med med en decideret klub og en trænerstab og alt hvad der ellers skal til i sådan en forening. Så det lyder lidt som om du siger, der er i virkeligheden brug for lidt mere tid til at få etableret det med at der er kommer nok træner og at det bliver organiseret bedre. Ja, og så så er der jo også det den udfordring, at mange af de her spil, eller stort alle de her spil er jo kommercielle produkter, som der er nogen, der ejer, og som der er nogen, der kan ændre fuldstændig fra dag til dag, ikke? Så når der kommer en ny opdatering til et spil, så kan det jo ændre alvorligt i spillet. Plus at i spil som for eksempel FIFA, som er enormt populær her i Danmark, der er der også den forretningsmodel a man hele tiden forsøger og sælge digitale kort til spilleren, og der kan man jo på en helt 2. måde end traditionel sport simpelthen gå død i den forretningsmodel, som blev lagt for dagen og er rent personlig erfaring kan sige, at man kan blive utrolig irriteret over, at man skal købe det nyeste FIFA hvert eneste år, og at man så også i løbet af året kan føle sig tvunget til og bruge penge på at sidde og købe de her kortpakker, som rent faktisk er en fordel inde i spillet, ikke? Altså forestil dig at du går til fodbold, og at der hele tiden bliver udgivet nye støvler, og at du har svært ved at følge med, hvis ikke du har de nyeste støvler, ikke? Så her er der også noget man kan. Man kan gå død i e sport, som som vi ikke kender fra andre. Båden Fortalte Rune Christian Lunde Danielsen, psykolog og lektor ved Ituniversitetet i København. Ifølge administrerende direktør for esport Danmark, Rico Corneliusen, skyldes den her tendens, at de faldende antal medlemmer i e sports foreningslivet. Altså den tendens, at at mange unge bliver hjemme for at game. Der skal mere forståelse for, hvad gaming i foreningslivet kan, for at flere melder sig ind, mener han, der skal. Simpelthen en forståelse for i det politiske, men også hos forældrene, hvad det er man får nede i foreningerne. Jeg tror mange forældre er bange for, at deres børn. De sidder for meget ved computeren. De gav mig for meget. Det er Det er modstridende at sende dem ned et sted, hvor de skal game endnu mere. Men dernede får du en 2. voksen. En forældre som kan være med til at give noget inspiration til, hvordan man i virkeligheden skal forvalte sin gaming og sin digitale tid. Han er en 2. eller hun er en 2. voksen, som man må se er op til som kan også fortælle om at det er vigtigt at du ikke gamer for meget, at du også får noget motion, at du også får din søvn, at du får den rigtige kost, hvis du gerne vil noget med din gaming eller hvis du bare vil leve et sundt digitalt liv med nogle gode digitale vaner, så av fat i en langt større del af den her befolkning. 99 % af alle drenge i 5. klasse gamer 92 % af pigerne. Det er så voldsom en målgruppe, som vi ikke kan negligere, og vi ikke bare kan slippe fri til fri leg. Det skal vi have organiseret, men det skal komme helt oppe fra, og så skal vi have fat i forældrene også for at forstå, hvad det er foreningslivet kan. Sagde direktør for esport Danmark, Rico Corneliussen. Så kan vi sige godmorgen til dig, Jes Aagaard. Godmorgen! Biolog og naturvejleder Hovedstaden: Det skal handle om fjordrejer. De er søgt ind på lavt vand for at yngle lige nu, så man kan sætte roser op. Er der mange i år? Det er der, og det er der typisk på den her overside, Og når vi siger fjordrejer, så er det i virkeligheden to arter, så er det både Roskilde, og rejer er dem, der hedder tangreje, og det udnytter vi mennesker, fordi, at når de kommer ind for lavt vand her, så kan vi fange dem. Og det er noget af det, som jeg har brugt sammen med en særlig gruppe af mennesker. Dem som er psykisk sårbare, og som nogle gange har svært ved at være i verden. Det der med at tage dem med ud og så et rejehop og et rejehov, det er sådan en flad net, man kan gå og stryge hen over bunden på sandbund. Det er sådan et en naturoplevelse, som lige pludselig giver den der ro og ramme for at man godt kan være i i sig selv og i naturen. Du oplever de hjælper psykisk sårbare. Hvad er det I gør? Jamen det er simpelthen at tage dem ud, og så stryger vi de der rejer og fanger rejerne, snakker lidt om rejernes liv og vilkår, eller vi tager dem med på en fugletur eller bare på en cykeltur. Men i det hele taget, så er pointen det der med, at vi har en stor gruppe af mennesker i vores samfund i dag, som har rigtig svært ved at være i deres sig selv eller i livet. Og der har naturen altså en kæmpe stor styrke, og det har vi faktisk lavet et materiale om det der hedder selv, som er Landsforeningen for Psykisk sundhed og Naturstyrelsen, som bliver præsenteret på Naturmødet i en dag. Og det er for at sige, at det der med at bruge naturen også over for den gruppe, det kan noget helt specielt. Og det er nemlig, når jeg oplever i går med mine sårbare mennesker, der i par var ude i det dybe vand eller i det lave vand. Og de kan mærke sanser, og de kan mærke vandet, der trykker på benene og sådan noget. Det det noget helt basalt. Det gør nogle mennesker får ro i hovedet, i hvert fald bare de to timer, vi er ude. Det lyder jo som en win win, altså at man får det godt af at være derude. Rejerne får det knap så godt, for de bliver fanget, men der er mange af dem så. Ja, og jeg kan jo så sige, der er en bonus, hvis jeg havde på et tidspunkt en der var grønlænder, og hun var vant til at arbejde på en grønlandsk rejepillefabrik. Det er en rigtig god ting, fordi når vi så bagefter sidder og piller dem. Jeg ved ikke jeg der har prøvet at pille fjordreje, det var uendelig lang tid. Så kan man også nå at få en fjordreje mad, når man er på tur. Ja og og er der nok til det, og det tager jo 1000 år og pille de rejer, det jeg. Jeg har prøvet det masser af gange og bliver træt og meget fedtet, inden jeg overhovedet får bare en lille bitte mad ud af det. Hvor er det værd at gå derud nu. J Jeg. Ja, det er det. Og og i virkeligheden kan man så sige, selv om man så måske ikke får så mange rejer hjem, selv om det kun er måske at tjene en lille bitte mad, så er selve oplevelsen af at være det. Det er det, der er pointen. Det er det, der er det allerfedeste ved det. Og hvor er det bedste sted at gå hen? Jes Ogå? Det er i virkeligheden de lavvandede fjorde og kyster, vi har rundt omkring, hvor der er sådan en blanding af sand og tand. Det er der, hvor det er rigtig, rigtig godt. Og så kan man altså oplever det sjove, at når man har fanget rejerne, og så måske har sit lille tragtet køkken med ud og putter dem i kogende vand, så sker der det der magiske skift at regne fra at være gennemsigtige, nærmest som glas og plastik eller et eller andet, ja så bliver den lige pludselig lyserød, og så ligner den dem, som vi kender nede fra supermarkeds kølediske. Det lyder godt, Jes Aagaard, biolog og naturvejleder, Hovedstaden. Tak skal du have godmorgen. Og det var som en tre timers P1 morgen den her torsdag i studiet. Maria Hollænder og Ole Brink og med nyhedsoverblik og radioavis. Og Nina Høgsberg og Lever Bream og Anders Christian Jørgensen havde sat det hele sammen. Vi gør det igen i morgen i en.