Abstract
I denne artikel undersøger vi, hvordan universitetsstuderende håndterede omlægningen til digital undervisning og læring, som fulgte af COVID19-nedlukningen af det danske samfund i forårssemestret 2020. Med et teoretisk fundament i især Wengers begrebsapparat (1998) omkring praksisfællesskaber og ”baner” for læring spørger vi, hvilke strategier de studerende brugte til at håndtere fraværet af det normale fysisk læringsrum. Undersøgelsens empiriske materiale består af kvalitative interviews (alle foretaget under nedlukningen) med 23 studerende fra alle studieretninger og årgange på IT-Universitetet i København. De studerende benyttede platforme som Facebook, Discord og Zoom for at etablere erstatninger for de tabte fysiske læringsrum. Analysen viser, at hvor studerende med eksisterende faglige eller sociale relationer til medstuderende generelt lykkedes med at danne praksisfællesskaber, blev det for andre blot til flygtige relationer på tværs af platforme eller ligefrem ensomhed og resignation. Vi diskuterer afslutningsvist forhold og overlap mellem undervisnings- studie- og støttefællesskaber under COVID19-nedlukningen.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Læring og Medier |
| Udgave nummer | 23 |
| ISSN | 1903-248X |
| DOI | |
| Status | Udgivet - 8 dec. 2020 |
Emneord
- Digital teaching
- COVID-19 lockdown
- Communities of practice
- Learning trajectories
- University students