Furesø Erhvervsforenings historie gennem 125 år: 1890-2015

Henriette Moos

Publikation: Bog / Antologi / Rapport / Ph.D.-afhandlingBogForskning

Abstract

Dette tilbageblik over Furesø Erhvervsforenings historie tilbage til 1890 er udarbejdet i forbindelse med foreningens 125 års jubilæum i 2015 på baggrund af research i lokalarkiver og samtaler med nuværende og tidligere medlemmer. Beretningen er en fascinerede rejse tilbage i dansk erhvervshistorie, hvor nutidens udfordringer med at imødegå finanskrise, teknologiudvikling, øget konkurrence og det offentlige samarbejde genkendes i hver eneste årti: Det gælder de første 23 håndværksmestre, der i 1890 etablerer foreningen omkring en sygekasse og en række højskoleforedrag til glæde for både krop og ånd. Det gælder de ildsjæle i foreningen, der i 1924 etablerer Farum Tekniske Skole for at højne fagligheden hos lokale lærlinge og driver den i næsten 40 år. Det gælder de teknologisk forudseende medlemmer, der har blik for værdien af en lokaltelefonbog, som foreningen udgiver fra 1948 og sælger igen i 1982 med stor økonomisk gevinst. Disse historier - og mange flere - gør det til noget helt særligt at være medlem af Furesø Erhvervsforening – et fællesskab af iværksættere, ildsjæle, erhvervsfolk og handelsdrivende, der igennem fire generationer har udvist stort engagement i at drive virksomhed og stort engagement i det lokalmiljø, de er en del af.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedFuresø
ForlagFuresø Erhvervsforening
Vol/bind1
Udgave1
Antal sider88
ISBN (Trykt)978-87-998650-0-0
ISBN (Elektronisk)978-87-998650-1-7
StatusUdgivet - 2 nov. 2015

Emneord

  • Furesø
  • Erhvervsforening
  • jubilæumsskrift
  • 125 år jubilæum
  • lokalarkivforskning

Citationsformater