Databasering i socialt arbejde: Den skrøbelige tilblivelse af en databaseret screeningsteknologi i familieplejen

I denne artikel undersøger vi et spørgsmål, der ofte bliver diskuteret i praksis og i forskning. Nemlig, hvordan forandrer nye digitale teknologier den offentlige forvaltning af velfærdsydelser? Men frem for at rette blikket mod selve ”den nye teknologi”, undersøger vi, hvordan samspillet mellem organisationen og den nye teknologi bidrager til at skabe nye arbejdspraksisser. Med inspiration fra Science and Technology Studies analyserer vi, hvordan et nyt databaseret screeningsredskab til socialt arbejde forandrer sig i samspillet med den organisatoriske praksis, det bliver forankret i. Analysen baseres på kvalitativ empiri fra otte kommuners arbejde med at implementere screeningsredskabet til at understøtte familieplejekonsulenters vurderinger af trivsel og læring hos børn, der er anbragt i pleje. Analysen viser, at arbejdet med teknologien udvikler sig på tre markant forskellige måder, der varierer fra en individbåret-, til en stramt systematisk- og over i en tværfaglig arbejdspraksis. På den baggrund argumenterer vi for, at udvikling og implementering af teknologier til at databasere socialt velfærdsarbejde ikke skal anskues som neutrale og universelle løsninger, men derimod som nye arbejdspraksisser, der skal udvikles i tæt samspil med medarbejdere, arbejdsgange og betingelser.