Abstract
Retrokultur bliver ofte kritiseret for en ahistorisk og æstetiserende tilgang til fortiden, og nostalgi bliver anset for at være en udbredt attitude inden for domænerne retrospil og antikke computere i form af et romantiserende syn på fortiden. Derfor kan retrospil og antikke computere virke som upassende emner for museer, som varetagere af Historien. Men hvad nu hvis nostalgiens affektive appel kunne udnyttes, og den romantiske tilgang til fortiden samtidig modereres af mere refleksion? Denne artikel fokuserer på den mulige transformation af de museumsbesøgendes simple nostalgi til refleksiv nostalgi gennem deltagende tilgange til udstillingsdesign. Den redegør for to udstillinger af retrospilkultur på Mediemuseet med to forskellige deltagelsesstrategier: 1) Give de besøgende mulighed for at interagere med den udstillede teknologi ved at spille spil. 2) Inkludere fans af retrospil i en samskabende designproces af udstillingen. Vi argumenterer for, at der er et anseeligt potentiale for affektivt engagement af museumsbesøgende i retrospilkultur, som kan tjene som en platform af interesse for yderligere refleksion over spilkultur før og nu. Interviewene viser, at interaktiviteten i at spille spil samt den taktile omgang med originale spilartefakter er effektive igangsættere af refleksion hos de besøgende.
| Originalsprog | Engelsk |
|---|---|
| Tidsskrift | Aktuel Forskning. Litteratur, Kultur og Medier |
| Vol/bind | Særnummer |
| Udgave nummer | Deltagelse som transformation i kunst og kultur |
| ISSN | 1903-5705 |
| Status | Udgivet - 2015 |
| Udgivet eksternt | Ja |
Emneord
- Retrokultur
- Nostalgi
- Museumsudstillinger
- Interaktivitet
- Spilkultur