Abstract
I denne artikel belyses de seneste 20 års udvikling af nettets fællesskaber gennem tre konkrete nedslag i en nyhedsgruppes aktiviteter - indsamlet i 1996, 2006 og 2016. De suppleres af to teoretiske og sammenvævede udfoldninger af netværksteknologiens og netfællesskabets udvikling i de mellemliggende perioder. Vi har helt overordnet bevæget os fra velafgrænsede fællesskaber til uafgrænsede netværk; adgang til internettet er blevet en selvfølgelighed, og kommunikationen er forandret fra nørdede udvekslinger til mainstream hverdagspraksis. De sociale netværksmedier spiller en stadigt større rolle i mediebilledet, men mens Tolkiens fankultur på Facebook er både omfattende og afsenderdomineret, har de fokuserede fællesskaber med relativt anonym deltagelse stadig deres nicher andre steder på nettet.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | MedieKultur: Journal of media and communication research |
| Vol/bind | 33 |
| Udgave nummer | 63 |
| Antal sider | 20 |
| ISSN | 1901-9726 |
| DOI | |
| Status | Udgivet - nov. 2017 |
Emneord
- Netfællesskaber
- digital mediehistorie