Co-constructing IT and Healthcare

  • Bjørn, Pernille (PI)

    Projekter: ProjektForskning

    Projektdetaljer

    Beskrivelse

    Et af CITH-projektets mål er at designe, udvikle og teste IT applikationer og services, som skal hjælpe såvel professionelle behandlere i sundhedssystemet og patienter med ICDs (avancerede pacemakere) med at få et overblik over patientens tilstand for at kunne gribe ind på det rette tidspunkt med den rigtige pleje.



    Projektet fokuserer på behandlingen af patienter med ICDs på Hjertecenteret på Rigshospitalet med det overordnede mål at forbedre såvel kommunikationen som samarbejdet mellem alle involverede parter. Det vil både forbedre patienternes livskvalitet og kvaliteten og effektiviteten af behandling og planlægningen heraf.



    Et andet af projektets mål er at udvikle den konceptuelle basis for succesfulde it-løsninger til brug ved ”shared care” (dvs. i tilfælde hvor ansvaret for patientens behandling er delt mellem individer eller teams, der kommer fra separate organisationer, eller hvor substantielle organisatoriske grænser er i spil) ud fra et socio-teknologisk perspektiv.



    Kombinationen af telemedicin og ”shared care”-behandlingsprogrammer nødvendiggør problemet med at støtte op om kommunikation på tværs af institutionelle og professionelle grænser i stærkt heterogene netværk af behandlere og patienter. Dette er ingen simpel eller ligetil opgave. Forskning i kommunikation i organisationer har konsekvent påvist, at det, at arbejde på tværs af funktionsgrænser og at dele viden, er svært, fordi viden er lokal og indlejret i praksis.





    AkronymCITH
    StatusAfsluttet
    Effektiv start/slut dato01/01/200831/12/2011

    Samarbejdspartnere

    Fingerprint

    Udforsk forskningsemnerne, som dette projekt berører. Disse etiketter er oprettet på grundlag af de underliggende bevillinger/legater. Sammen danner de et unikt fingerprint.