BRUGERDREVEN MOBIL COMMUNITY

    Projekter: ProjektForskning

    Projektdetaljer

    Beskrivelse

    Danskerne bruger i stigende grad sociale netværkssites på Internetet til at holde kontakten til hinanden. Ved hjælp af Linkedin, Groupcare, Myspace, Facebook og lignende fastholder vi kontakt med hinanden, udveksler indhold, meninger og følelser og skaber nye fælles rum. Men endnu er der ingen der med succes har løst denne opgave med vores primære kontaktværktøj: Mobiltelefonen.

    FORHINDRINGER
    Brugerne ønsker at opnå optimale muligheder for at holde kontakt med alle deres venner og kontakter via mobilen, men der er en række forhindringer i markedet for at en betydelig migration fra sms til mere fleksible og multifunktionelle løsninger kommer til at ske. Fokus på udviklingen af avancerede mobilløsninger i mobilbranchen er især forankrede i det teknisk mulige og i langt mindre grad i brugerbehov og ønsker. Udviklerne har ikke brugerne, herunder lead users, med i innovationsprocessen. Prisen på datatrafik er en af de afgørende barrierer; det er p.t. for dyrt og brugerne kan ikke gennemskue hvad det koster at bruge de avancerede mobilservices. Med andre ord er der endnu ikke etableret velfungerende forretningsmodeller mht. mobildata. Det er bl.a. for teknisk kompliceret og tidskrævende for brugerne at arbejde med flere sites på mobilen, ligesom indholdsudbuddet er relativt snævert og desuden er præget af utilstrækkeligt udviklede brugergrænseflader i lyset af den lille skærms begrænsning. Dette øger kompleksiteten og medfører mange klik, hvilket minimerer eller endda fjerner den værdi brugerne opnår ved tjenesten. Endeligt udvikles der lukkede løsninger, der kun fungerer hos én udbyder eller én type mobiltelefon i stedet for at tage udgangspunkt i brugernes situationsbestemte behov.

    VORES LØSNING
    Målet er at udvikle en hel ny mobilfunktionalitet med tilhørende forretningsmodel. Brugerne af dette nye tilbud vil opleve, at de via den nye service vil kunne tilgå deres eksisterende online netværker mobilt. Hvis man for eksempel holder styr på sine forbindelser via Linkedin og hygger sig med vennerne på onlinecommunitiet SKUM, kan man tilgå og holde styr på det hele i en og samme mobilfunktion. På Internettet dækker brugerne deres sociale netværksbehov på flere forskellige specialiserede sites. Målet med projektet er at samle brugernes sociale netværk i en samlet oplevelse på mobiltelefonen, som maksimerer værdien og minimerer besværet med at tjekke de mange sites. Brugerne defineres i udviklingsprojektets kontekst som 13-24 årige danske mobilbrugere, men den potentielle målgruppe omfatter mobilbrugere på tværs af alder og interesser. Netværket er åbent, sådan at kommende sociale netværk på internettet hurtigt kan komme på tjenesten og udvide til brugere i mobilsfæren. Hver gang en ny tjeneste kobler sig op, stiger mængden af mulige forbindelser og dermed værdien af netværket. Dermed opnås en løsning som er dynamisk og kontinuerligt tidssvarende, idet den følger med de hastige forandringsprocesser markedet løbende gennemgår. Til tjenesten vil vi udvikle en tilhørende forretningsmodel, der sikrer at brugerne ikke fravælger tjenesten fordi de ikke kan gennemskue omkostninger og aftaler i forbindelse med brugen.
    StatusAfsluttet
    Effektiv start/slut dato01/01/200831/03/2009

    Samarbejdspartnere

    Finansiering

    • Erhvervsstyrelsen: 1.486.287,00 kr.

    Emneord

    • Mobil
    • unge
    • fællesskab
    • bruger-drevet

    Fingerprint

    Udforsk forskningsemnerne, som dette projekt berører. Disse etiketter er oprettet på grundlag af de underliggende bevillinger/legater. Sammen danner de et unikt fingerprint.