Projektdetaljer

Beskrivelse

Danske bands spiller, tiltagende, på mange forskellige typer og størrelser af scener, hvilket gør det svært have et passende setup der kan give publikum en optimal oplevelse. Der findes professionelle lydmænd der kan sørge for den rette lyd, men der opstår problemer når publikum skal nyde hele atmosfæren ved koncerten, altså de tilfælde hvor bandet svært ved at ”fylde scenen ud”. Dette problem handler ikke om lyd, men om andre af de aktiviteter, der foregår på scenen under en koncert og som medvirker til at skabe en medrivende stemning og en totaloplevelse hos publikum.Som eksempel på, hvor forskellige publikumsstørrelser bands står overfor, kan nævnes at et band fx kan spille både på Nemoland med en maksimal kapacitet på 500 publikum og P3 teltet på Danmarks Smukkeste Festival der kan holde op til 5.000 tilhørere. I disse meget forskellige situationer påhviler ansvaret for at ”fylde scenen ud” bandet. Det er bandet, der skal sørge for, at publikum får en totaloplevelse. Derfor har mange bands fx deres egen lysmand; men det er ikke altid nok.Da mange upcoming bands på den danske musikscene oplever disse problemer, giver det god mening at udvikle mulighederne for at bands kan give publikum en bedre oplevelse. Det er her oplagt at bruge teknologi til at skabe flere muligheder for realtime-interaktion mellem publikum og hele koncertoplevelsen, end dem der findes i dag. Det er med dette afsæt projektdeltagerne ønsker at søsætte nærværende projekt.I projektet ønsker vi at arbejde med at forbedre koncertoplevelsen, således at publikum får en god oplevelse lige meget hvilken type scene bandet står på.Mere konkret vil vi udvikle en prototype der, ved hjælp af eksisterende teknologier som lamper, bevægelsessensorer og wearables, kan integreres i musikernes egneafviklingssystemer. Som eksempel kan man forestille sig en ballon der lyser i takt med musikken og bevæger sig rundt i lokalet, på baggrund af publikums opførsel, enten i form af deres lydniveau eller deres bevægelser i salen. Men der kan også komme andre løsninger på tale; det vil være op til projektets første konceptudviklingsfase, at nå frem til netop dette.Formålet med denne prototype er at give publikum en unik oplevelse hver gang og understøtte kunstnernes udtryk og kommunikation med publikum.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/12/201330/06/2014

Samarbejdspartnere

Finansiering

  • Innovationsnetværk for IT - InfinIT: 687.525,00 kr.

Fingerprint

Udforsk forskningsemnerne, som dette projekt berører. Disse etiketter er oprettet på grundlag af de underliggende bevillinger/legater. Sammen danner de et unikt fingerprint.