Beskrivelse
Innovation kræver inspiration til at tænke nyt, og input hertil kan med fordel hentes fra verden omkring os. I kurset sættes der fokus på kunstig intelligens og digital transformation i et globalt perspektiv med henblik på at informere praksis i danske virksomheder og organisationer.Kurset har til formål at give globalt udsyn, der kan tjene til lokal forandring. Global viden om AI kan inspirere til innovation og hjælpe danske virksomheder og organisationer med at udvikle nye produkter og tjenester. Dette er særligt vigtigt da evnen til at innovere hurtigt kan være afgørende for virksomhedens udvikling – det glæder både private virksomheder og offentlige organisationer. Ved at forstå de globale udfordringer og muligheder forbundet med AI kan danske virksomheder bedre forberede sig på potentielle risici. At holde sig ajour med global udvikling inden for AI er derfor ikke kun en måde at forbedre og udvide forretningen eller organisationen på, men også en nødvendighed for at navigere sikkert og ansvarligt i en teknologidrevet verden.
Undervisningen ligger på fire fredage i november - december, d. 8 november, d. 15 november, d. 29 november og d. 6 december.
(Skema-visningen viser kl. 9-22 indtil videre. Men det vil blive kortere dage. Konkrete tidangivelser følger i løbet af efteråret, når der er koordineret på tværs af tidszoner. Så reservér indtil videre blot datoerne.)