Beskrivelse
Fra første december 2015 foregår al interaktion mellem samfundsinstitutioner og borgere i Danmark ved lov digitalt og online. Det kræver en særlig tilladelse at slippe for de digitale systemer, og den er vanskelig at opnå. Den underliggende logik er, at Danmark er blandt de mest digitalt integrerede lande i en global kontekst, og at digitaliseringen allerede igennem de seneste årtier er blevet adapteret af samfundsinstitutioner, af grupper og, ikke mindst, af den enkelte borger. Helt generelt kan Danmark karakteriseres som et digitalt samfund.Det centrale argument i denne præsentation er, at borgere i deres stræben efter at håndtere deres lokale hverdagsliv i forhold til små og store systemer håndterer det digitale samfunds muligheder og udfordringer meget forskelligt. De fokuserer i høj grad på deres lokale, personligt forankrede interesser og forhold, men de er samtidig nødt til på helt nye måder at være og blive aktive, deltagende borgere, der benytter sig af de digitale systemer, for at være inkluderede og anerkendte, aktive medlemmer af samfundet. For at opnå dette og for at kunne håndtere deres eget hverdagsliv har alle borgere brug for at være digitalt kompetente og digitalt dannede.
Oplægget trækker på resultater fra en undersøgelse af mediekompetencer og media literacy I en dansk kontekst, som blev gennemført i efteråret 2014. De kvalitative resultater understøttes af de nyeste undersøgelser om mediebrug fra Danmarks Statistik.
| Periode | 4 maj 2017 |
|---|---|
| Begivenhedstitel | 9. nordiske klarsprogskonference: Sprog og kommunikation i digital borgerbetjening |
| Begivenhedstype | Konference |
| Konferencenummer | 9 |
| Placering | Gentofte, DanmarkVis på kort |
| Grad af anerkendelse | International |
Emneord
- Literacy
- digital literacy
- digitalt samfund
- medborgerskab